Projektlederuddannelse: Bliv klog på de mange muligheder og dine behov

Der er et hav af muligheder for at du kan efteruddanne og opkvalificere dig inden for projektledelse. Så at finde hoved og hale i de mange tilbud og træffe den endelige beslutning om, hvilken kompetenceudvikling der er det bedste match for dig, kan være noget af en opgave og lidt af et projekt i sig selv.

Vi har derfor på denne side samlet alt den viden og alle de praktiske informationer, du skal bruge for at kunne træffe et velovervejet valg af projektlederuddannelse - en uddannelse der både styrker dig som projektleder og gør en forskel for din organisation. 

TIP: Du kan vælge det afsnit, du helst vil læse, ved at klikke på oversigten nedenfor. 

Kapitel 1: Overblik over uddannelserne

• Projektlederuddannelser: Disse kan du vælge imellem 
• Certificeringer du SKAL kende til som projektleder
• Generel versus branchespecifik projektlederuddannelse
• Uddannelse i projektledelse: 5 ting du ikke må være blind for
• Projektlederuddannelsernes forskellige adgangskrav
• Realkompetencevurdering: En mulighed når du ikke opfylder de formelle adgangskrav
• Myterne om ECTS-point: Hvad er sandt og falskt?
• Økonomi: Sådan kan du betale og få tilskud til din uddannelse i projektledelse

Kapitel 2: Behov og individuelle overvejelser

• Projektleder: Overvej hvordan du vil læse, og hvad du vil med uddannelsen
• Kompleksiteten i dine projekter kan afgøre dit uddannelsesvalg
• Uddannelse i projektledelse eller ledelse? Du kan kombinere de to discipliner
• Projektleder kompetencer: Arbejdsgivernes svar på de mest eftertragtede
• Tips fra projektlederne: Få mest muligt ud af din projektlederuddannelse!
• Karriere- og studievejlederen: Overvej dette inden du vælger uddannelse
  
  

Projektlederuddannelser: Disse kan du vælge imellem

De seneste år har vi set, projektlederuddannelser skyde frem som aldrig før. Det er på mange måder en positiv udvikling, men det store udvalg medfører også, at markedet for efteruddannelse og kurser er svært at finde rundt i. For hvad skal du så lige vælge?

I dette afsnit tager vi dig på en guidet tur rundt i uddannelsesjunglen, så du bedre kan skelne mellem korte kursusforløb, certificeringer og kompetencegivende akademi- og diplomuddannelser i projektledelse.

Inden du går i gang med at afdække markedet og de mange tilbud, er det altid en god idé først lige at overveje, inden for hvilke områder du særligt ønsker at styrke dine kompetencer og hvorfor. Mangler du fx forståelsen for de grundlæggende principper for projektarbejde og projektledelse? Ønsker du flere metoder og værktøjer til at analysere, planlægge, styre, kommunikere og evaluere dine projekter? Har du som årene er gået udviklet et øget behov for at få fyldt noget mere teori og viden på din ellers solide erfaring? Ønsker du at styrke dit CV og derfor få papir på det, du kan? Eller bruger den virksomhed, du arbejder for, bestemte projektmodeller og -metoder, du derfor skal lære at arbejde med?

Når du er blevet klogere på dig selv og dine behov, kan du nu begynde at afdække markedet og sammenligne forskellige uddannelser. Nogle af de mest kendte typer af projektlederuddannelser på markedet er dem vi kort beskriver for dig her. 

Formelle projektlederuddannelser versus private kursusudbydere

I Danmark skelner vi mellem kurser hos private udbydere eller uddannelser i det offentlige formelle uddannelsessystem.

Efter- og videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem for voksne, tager du på eksempelvis professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter. De her uddannelser er såkaldte akkrediterede uddannelser. Hvad det betyder, vender vi tilbage til.

Alternativt kan du tage uddannelse og kurser i projektledelse hos en række private udbydere. Det kan fx være Mannaz eller Teknologisk Institut. Det ligger frit for at åbne en privat uddannelse, hvilket til dels forklarer, hvorfor markedet vokser så hastigt, som det gør. Alle kan i princippet lave et nyt uddannelsesforløb på det private marked, da der her ingen betydelig kontrol eller officielle kvalitetskrav er. 

Det er med andre ord lidt af et lotteri derude. Derfor har du brug for at vide, hvad du skal holde øje med for at danne dig et kvalificeret overblik. 

Projektlederkurser af 1-8 dages varighed

Du kan tage kompetenceudvikling inden for et utal af kursusemner i relation til projektarbejde og projektledelse. Bare for at nævne et par eksempler, kan du fx tage et kursus i grundlæggende projektledelse, projektlederen som facilitator, ledelse og motivation af projektteams, agil projektledelse, risikostyring, program- og porteføljestyring eller i certificerede projektstyringsværktøjer og metoder som eksempelvis PRINCE2.

Afhængigt af de faglige udfordringer, du står overfor, eller den erfaring du har som projektleder, er det forskelligt, hvor du mest af alt har brug for kompetenceudvikling og ny viden. 

Der er som regel ingen særlige adgangskrav for projektlederkurser. Du kan vælge mellem enkeltstående kurser eller et samlet kursusforløb, der i nogle tilfælde afsluttes med en eksamen.

Du kan finde forskellige kursusdatabaser online. Eksempelvis finduddannelse.dk, kursuszonen.dk og VIA Efter- og videreuddannelse kurser og fagmoduler. 

Projektlederuddannelse på akademi- og diplomniveau

I det formelle uddannelsessystem kan du tage en bred vifte af forskellige akademi- og diplomfag, der kan klæde dig på i forskellige metoder, aspekter og emner inden for projektledelsesdisciplinen. Uddannelse på akademi- og diplomniveau kaldes også i daglig tale for kompetencegivende uddannelse.

Et akademi- eller diplomfag tilhører altid en akademi- eller diplomuddannelse. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal tage hele uddannelsen. Du kan sagtens nøjes med at tage enkelte fag, også kaldet moduler, som en slags enkeltstående kurser, hvis du fx ikke ønsker en hel Diplom i projektledelse. Fordelen er, at du kan tage fag/moduler inden for projektledelse i det tempo, der passer dig, og du bygger på den måde bare ligeså stille ovenpå. Du lader samtidig døren stå åben for, at du kan stykke en hel kompetencegivende diplomuddannelse sammen, hvis du nu skulle få lyst til det. 

Diplomuddannelser er struktureret som en fleksibel efteruddannelse på deltid. De er godkendt af Undervisningsministeriet og internationalt anerkendt via European Credit Transfer System med 60 ECTS-point. I Danmark findes der ikke ret mange udbydere af Diplomuddannelsen i projektledelse. Som eksempel kan nævnes DTU og VIA University College.

På Diplomuddannelsen i projektledelse hos VIA, kommer du 360 grader rundt om projektledelsesdisciplinen. Du bliver opdateret på de nyeste tendenser, metoder og projektledelsesværktøjer, ligesom du bliver styrket i rollen som projektleder. Uddannelsen er derfor også et oplagt næste skridt, hvad enten du drømmer om at varetage nye og større opgaver af projektlignende karakter eller få kompetencebevis på det, du allerede kan. 

I videoen herunder fortæller Peter G. Harboe, der er underviser på Diplomuddannelsen i projektledelse hos VIA University College kort om uddannelsen.

For at kunne tage akademi- eller diplomfag i det formelle offentlige uddannelsessystem, skal du opfylde nogle særlige adgangskrav. Hvis du ikke kan opfylde kravene, skal du dog på ingen måde give fortabt: Du kan nemlig få adgang til uddannelsen, hvis du i stedet har realkompetencer, som svarer til en adgangsgivende uddannelse.

Certificeringer

Mange projektledere overvejer, om de skal vælge en projektlederuddannelse med certificering. Her er ikke et entydigt rigtigt eller forkert svar. Senere her på siden præsenterer vi en række internationalt anerkendte certificeringer, som du med fordel kan søge mere information om, så du kan blive mere afklaret i dit valg.

Certificeringer giver klart mest værdi, hvis din organisation arbejder efter særlige projektmodeller eller -metoder. Det kan eksempelvis være PRINCE2, Scrum, IPMA eller PMI. Hvis du overvejer at søge job i en international virksomhed, kan certificeringen også fungere som et letforståeligt referencepunkt i din ansøgning.

Læs artiklen: Hvilken projektledercertificering skal du vælge?

Det giver til gengæld ikke meget mening at blive certificeret i en projektmodel, som du ikke skal arbejde med, eller som resten af din organisation ikke kender til. 

Branchespecifikke projektlederuddannelser og kurser

Indtil nu har vi præsenteret en række generelle projektlederuddannelser, hvor det ikke betyder noget, hvilken branche du kommer fra. Her er det projektledelsesopgaven og -disciplinen, det mest af alt handler om, og her deltager der derfor folk fra vidt forskellige virksomheder og brancher. Det kan være rigtig spændende, fordi du herigennem får en masse nye vinkler på arbejdet med projektledelse, som du måske ikke lige selv havde forestillet dig, men som du faktisk godt kan bruge, selvom du ikke kommer fra den samme branche.

Det kan også være, at du har mere lyst til at tage en branchespecifik projektlederuddannelse, hvilket vi mest af alt ser inden for fx byggeri eller it. For medarbejdere i disse brancher, findes der altså uddannelser og kurser, som beskæftiger sig med projektrelaterede opgaver og udfordringer, disse brancher står overfor. Det er dog værd at have in mente, at den branchespecifikke projektlederuddannelse risikerer at miste værdi, hvis du en dag skulle skifte branche. I den henseende er en generel projektlederuddannelse et mere sikkert valg. 

Certificeringer du SKAL kende til som projektleder

De mest anerkendte certificeringer både internationalt og her i landet er PRINCE2, PMI og IPMA. I dette afsnit kan du læse en kort introduktion til de tre certificeringer. Men først et par ord om, hvad certificeringer er på et helt generelt plan.

Alle certificeringer er baseret på deres egne adgangskrav og niveauer. Der kan eksempelvis være krav om, at de projekter, du er leder på, omfatter en vis størrelse og kompleksitet. En certificering kan også stille krav til, at du som projektleder har en vis erfaring. Certificeringerne er typisk struktureret sådan, at de starter på begynderniveau. Efterfølgende har du mulighed for at opkvalificere dig. For at du kan beholde din certificering, skal den opdateres. Du skal altså re-certificeres. Du kan også vælge at udbygge din certificering, så du stiger til det næste niveau eller tilføje nye kompetencer inden for eksempelvis konfliktløsning, personlig udvikling eller generel ledelse.

Lad os nu dykke ned i de tre største og mest kendte certificeringer.

PRINCE2

• Oprindeligt tænkt som et projektstyringsredskab til den offentlige sektor.
• Er særligt velegnet til virksomheder, der arbejder udpræget procesorienteret og har opnået stor popularitet i den private sektor.
• For projektlederen handler certificeringen i særlig grad om at få et indgående kendskab til de projektmodeller og faser, som PRINCE2 bygger på.
• Metoden bag PRINCE2 beskrives i PRINCE2 manualen og vil typisk indlæres gennem selvstudier eller et uddannelsesforløb.
• PRINCE2 er baseret på to niveauer: Foundation og Practitioner. Du skal bestå det første niveau (Foundation) for at bevæge dig videre til det andet niveau (Practitioner).
• PRINCE2 har udbygget deres certificering med en ”Agile Practitioner”, du kan tage oven på den oprindelige certificering. Her certificeres du i Scrum-metodikken tilpasset PRINCE2.

PMI

• PMI (Project Management Institute) findes i to variationer: CAPM (Certified Associated Project Management) og PMP (Project Management Professional). CAPM henvender sig primært til nye projektledere, imens der gælder højere adgangskrav til en PMP certificering.
• PMI har også senere tilføjet en PMI-ACP certificering (Agile Certified Practitioner), som du kan tage i stedet for PMIs Certified Associated Project Management certifikat. Med den certificeres du i en bred vifte af agile metoder som fx Scrum, XP, Kanban og DSDM.
• Sammenlignet med den mere praktiske og metodiske PRINCE2, er PMI i højere grad teoretisk.
• PMI styrker din evne til at styre et projekt, og du bliver grundigt uddannet til at gøre det rigtige på de forskellige stadier af et projektforløb. PMI baserer sig i høj grad på udenadslære og multiple choice eksamener og er grundlæggende mere velkendt i amerikanske og internationale virksomheder end danske virksomheder.

IPMA

• En certificering fra IPMA (International Project Management Association) er kendetegnet ved sin opdeling i fire niveauer fra D til A, hvor du vælger det niveau, der passer til dig.
• Du kan starte direkte på det niveau, som du vurderer passer til dine behov.
• “Certificeret Projektchef” er det højeste niveau og passer til ledere, der styrer tunge projekter som byggeriet af Supersygehusene, Letbanen og Storebæltsbroen.
• Undervisningen er baseret på de projekter, du leder i dit daglige arbejdsliv. Der er mindre udenadslære i undervisningsforløbet end med de to andre certificeringer.
• Under IPMA kan du også blive certificeret i IPMA Agile Leadership. Det er en certificering i det agile mindset, og certificeringen er uafhængig af det agile framework og modeller. Du skal her vise kompetencer i agil ledelse blandt andet igennem rollespil.
• Foreningen Dansk Projektledelse udbyder IPMA i Danmark.

SCALED AGILE

• Der har udviklet sig til en organisatorisk tilgang til agilitet i den samlede portefølje af projekter de seneste år.
• Den mest udbredte tilgang er SAFe (Scaled Agile Framework) som både omfatter metoder og fremgangsmåder og en organisering af agilt udviklingsarbejde. Her certificeres du både i den samlede forståelse og i de forskellige roller i en organisation, der skalerer og arbejder med mange agile teams.
• Der er udviklet flere andre tilgange som fx Scrum of Scrums, LeSS (Large Scale Scrum), Agile Scaling @Spotify, der alle organiserer mange teams.
• Den grundlæggende tese er, at det alligevel ikke kan lade sig gøre at planlægge et samlet projektforløb fra start til slut.

Hvilken projektledercertificering skal du vælge?

Har du svært ved at gennemskue hvilken certificering, der passer til dine behov. Vi har udvalgt fem spørgsmål, som du kan stille dig selv for at opnå mere klarhed omkring dit valg af certificering.

Hvad er dit behov som projektleder?

Det er langt fra sikkert, at du har brug for en certificering. Flere forskellige uddannelsesmuligheder kan styrke dig som projektleder. En certificering er ikke altid den bedste vej frem. Du skal løbende opkvalificeres som projektleder,  men din opkvalificering som projektleder kan ske i en anden kontekst end certificeringer.

Du skal overveje, hvilke typer opgaver du sidder med, og hvilke projekter din virksomhed beskæftiger sig med. Herefter skal du vælge den undervisningsform, du mener, matcher dig bedst.

Hvilke ønsker og behov har din virksomhed?

Projektledere i eksempelvis den private it-branche har måske brug for en anden type certificering end projektledere i den offentlige sektor.

Det kan også have betydning for dit valg af certificering, om du arbejder i en dansk eller international virksomhed. Nogle certificeringer har vundet indpas i europæiske virksomheder, andre i USA osv. Amerikanske virksomheder er meget glade for PMI, imens det europæiske marked hælder mere mod PRINCE2 og IMPA.

Hvor meget erfaring har du med projektledelse?

Både erfarne og nye projektledere kan have gavn af certificeringer, men din erfaring har ofte betydning for hvilken certificering, der passer til dig. Nye projektledere har behov for at blive indført i de grundlæggende metoder og projektstyringsværktøjer. Den mere erfarne projektleder har i højere grad behov for træning og refleksion i forhold til sit arbejde.

Hvordan foretrækker du at blive undervist og gå til eksamen?

Undervisnings- og eksamensformer varierer alt efter, hvilken certificering du vælger. Det handler om at sigte efter den undervisningsform, som passer dig bedst, så du får mest muligt ud af din projektlederuddannelse. PMI og PRINCE2 er fx i høj grad baseret på udenadslære og multiple choice tests. På den anden side tager IPMA’en udgangspunkt i dine erfaringer.

Hvordan arbejder din kolleger og organisation med projektledelse?

Du skal overveje om den projektledelse, du ønsker at arbejde med, passer sammen med resten af din organisation. Det skal jo gerne være en ledelsesstil, som styrker virksomheden og kollegers muligheder for at samarbejde om et vellykket resultat. Den bedste ledelsesstil skaber nemlig mest mulig værdi på tværs af hele organisationen.

Læs artiklen: Disse certificeringer inden for projektledelse bør du kende til.

Generelle versus branchespecifikke projektlederuddannelser

Hvis det har stor værdi for dig, at du under uddannelsesforløbet bruger fagtermer og beskæftiger dig med særligt genkendelige scenarier, kan du overveje en branchespecifik projektlederuddannelse.

En branchespecifik projektlederuddannelse fx inden for byggeri eller it, bruger fagtermer og branchens eget sprog under uddannelsesforløbet. Det betyder eksempelvis, at it-projektlederuddannelser har særligt fokus på processer omkring kontraktstyring og deployment. Områder som fylder meget i it-projektlederens daglige arbejde. Også inden for byggebranchen finder du målrettede uddannelsesforløb som fx Byggeriets Projektlederuddannelse hos Molio.

De branchespecifikke projektlederuddannelser er kendetegnet ved, at der er en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Under hele uddannelsesforløbet tages udgangspunkt i branchens miljø, og du lærer specifikt, hvordan du leder et projekt i netop denne type miljøer.

Til sammenligning giver de mere generelle projektlederuddannelser dig en langt større introduktion til projektledelsesmetoder og -værktøjer, der kan bruges i forskellige brancher. 

I forbindelse med forskning i projektledelse har man identificeret, hvordan projektledelse fungerer i forskellige brancher. En generel projektlederuddannelse giver dig derfor indsigt i de bedste metoder, der er til rådighed - åp tværs af alle brancher.

Du får indsigt i, hvordan forskellige projektledere kommer i mål med deres projekter. Du får samtidig mulighed for at møde ligesindede fra andre brancher, som kan inspirere dig. Der er således et ekstra niveau af læring at hente fra de generelle projektlederuddannelser.

Uddannelse i projektledelse: 5 ting du ikke må være blind for

På grund af det store udbud af projektuddannelser, kan markedet forekomme temmelig uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på blindgyder og faldgruber. Du skal være særligt opmærksom på følgende 5 ting.

Du skal være grundig (og kritisk!) i din research

Når du googler ‘projektlederuddannelse’, vælter alle mulige forskellige variationer af forløb frem på skærmen. Alt lige fra korte kurser, som udbydes af private aktører, til de mere formelle kompetencegivende uddannelser. Et kursus på fire dage betegnes som en projektlederuddannelse. Det samme gør en toårig uddannelse på bachelorniveau. I det hele taget en stor pærevælling, der omtales ens.

Læs artiklen: Sådan skelner du mellem de mange projektlederuddannelser.

Du skal derfor lige tage en dyb indånding og være grundig i din research. Se nærmere på beskrivelserne af de enkelte forløb. Er der sammenhæng mellem det, som udbyderen lover, og den indsats du skal lægge i det? Det er næppe realistisk, at du kan uddanne dig til fuldt udklækket projektleder på et enkelt todages kursus!

Du skal se bagved prisen

Med et hav af tilbud følger et hav af forskellige priser. Og der er ikke nødvendigvis en logisk sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du skal derfor nøje undersøge, hvad den enkelte uddannelse reelt består af. Hvad er prisen for en dags undervisning? Og hvad får du med i pakken ud over undervisningsdagene? Det kan være e-læring, mentorforløb, en personlig coach, vejledning eller eksamen.

Du skal også være opmærksom på, at der kan være mulighed for uddannelsesstøtte, hvis du er faglært eller ufaglært.

Du må ikke stirre dig blind på ECTS-point

ECTS-point er ikke ubetydelige. De fortæller bare heller ikke hele historien om kvaliteten af en uddannelse. I udgangspunktet husk så på følgende tommelfingerregel: ECTS-point fortæller dig noget om den indsats, du skal lægge i en uddannelse. De fortæller ikke noget om kvaliteten af uddannelsen.

ECTS er en målestok for arbejdsbelastning: Hvor mange timer skal du som deltager bruge på kurset. Men det er ikke en målestok for uddannelsens kvalitet. Hvilken som helst udbyder kan helt frit angive, hvor mange ECTS-point deres uddannelse svarer til. Det er bare ikke ensbetydende med, at du kan få merit eller overføre pointene til en anden uddannelse.

Læs artiklen: Hvad er ECTS-point? Bliv klogere på fup og fakta.

Du skal være opmærksom på, at uddannelser kan pynte sig med ECTS-point uden at være akkrediteret i det formelle uddannelsessystem. 

Du skal ikke overvurdere betydningen af certificeringer

Der er generelt meget snak om certificeringer - eksempelvis PRINCE2 eller IPMA. Det kan fremstå som en selvfølge, at du skal have en certificering. Og det er der som sådan heller ikke noget i vejen med. Det kan være rigtigt godt. Men det er langt fra ensbetydende med, at en certificering i en bestemt projektmetode er den rigtige løsning for dig.

Læs artiklen: Hvilken projektledercertificering skal du vælge?

Mange andre uddannelsesmuligheder kan styrke dig som projektleder. I nogle tilfælde endnu mere, end certificeringer kan. Nogle certificeringer er koncentreret omkring udenadslære og hukommelse. Metoder som ikke nødvendigvis hænger sammen med de faglige og praktiske udfordringer, du står overfor.

Du skal se ud over Googles søgeresultater

Google er et fremragende søgeredskab. Det kan give os svar på stort set alt. Men det er også en forretning, som du ikke bør stole blindt på.

Udbuddet af projektlederuddannelser er så stort, at du ikke finder hele udvalget i søgeresultaterne på den første side i Google. Derfor bliver du nødt til at grave et par spadestik dybere og klikke dig videre på side 2, 3 og 4. For det er langt fra sikkert, at den projektlederuddannelse, som passer bedst til dig, har den bedste placering i Google. Du skal være opmærksom på, at flere udbydere af projektlederuddannelser betaler for deres placering øverst i søgeresultatet. Det er ikke ensbetydende med, at deres uddannelser er de mest populære eller bedste. Det er heller ikke ensbetydende med, at de repræsenterer den bedste kvalitet på markedet.

Tal med dine kolleger og venner. Lyt til deres erfaringer. Du kan også kontakte uddannelsesinstitutionerne direkte. De har studievejledere ansat til at svare på dine spørgsmål.

Projektlederuddannelser og projektlederkurser med forskellige adgangskrav 

I dette afsnit sætter vi spot på de forskellige krav, der er for optagelse på projektlederuddannelserne. Nogle projektlederuddannelser er nemlig udstyret med flere adgangskrav, som du i udgangspunktet skal opfylde for at kunne blive optaget på uddannelsen og deltage i undervisningen. Hvis du ikke opfylder disse, kan du dog ofte få dispensation til at deltage, hvis du har realkompetencer, der kan gøre det ud for de formelle adgangskrav - her skal du have foretaget en såkaldt realkompetencevurdering.

Projektlederkurser på det private kursusmarked

Flertallet af projektlederkurser på det private kursusmarked har ingen adgangskrav. Hverken til dit uddannelsesniveau eller din konkrete erfaring som projektleder.

Flere private udbydere arbejder med, at deltagere får et diplom, når de har gennemført kurset. Du kan vælge at bruge diplomet på dit CV, men det fungerer ikke som adgangsbillet til andre dele af det formelle uddannelsessystem.

Certificeringer

Certificeringer, som for eksempel PRINCE2, IPMA og PMI, arbejder med hver deres adgangskrav. Ved nogle certificeringer kan du begynde som helt nyudklækket projektleder, andre certificeringer stiller krav til, at du har konkret erfaring med projektledelse.

Læs artiklen: Hvilken projektledercertificering skal du vælge?

Projektlederuddannelser i det formelle uddannelsessystem på akademi- og diplomniveau

I udgangspunktet gælder der de samme adgangskrav til projektlederuddannelserne i det offentlige formelle uddannelsessystem. Det drejer sig her om akademi- og diplomuddannelserne. Adgangskravet til en projektlederuddannelse på akademiniveau er en af følgende uddannelser:

• Erhvervsuddannelse
• Gymnasial uddannelse

Adgangskravet til en projektlederuddannelse på diplomniveau er en af følgende uddannelser:

• Akademi- eller erhvervsakademiuddannelse
• Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
• Kandidat fra universitetet

Herudover skal du for at komme ind på en akademi- eller diplomuddannelse som minimum have to års relevant erhvervserfaring.

Selvom du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du blive optaget gennem en realkompetencevurdering. Her er det personlige og faglige kompetencer, som du har opnået i dit arbejd- og fritidsliv, der tæller.

Du kan finde mere information om akademi- og diplomuddannelser og gældende adgangskrav lige her.

Realkompetencevurdering: En mulighed når du ikke opfylder de formelle adgangskrav

Selvom du ikke opfylder de formellem adgangskrav til en projektlederuddannelse på akademi- eller diplomniveau, skal du ikke miste modet. Du kan nemlig måske få adgang til din drømmeuddannelse gennem en realkompetencevurdering.

Gennem realkompetencevurdering bliver dine samlede faglige og personlige kompetencer taget i betragtning. Det drejer sig altså om dit arbejds- og fritidsliv og din erhvervserfaring. Højskoleophold, frivilligt arbejde, certificeringer og tillidshverv kan alt sammen komme i spil. Du skal dog som minimum have to års erhvervserfaring for at blive kompetencevurderet. En realkompetencevurdering vægter dine samlede kompetencer. Det er altså ikke udelukkende din uddannelsesbaggrund, som har betydning for dine muligheder.

Der findes tre forskellige realkompetencevurderinger:

• Adgang til en uddannelse (Adgangsbevis)
• Bevis for dele af en uddannelse (Kompetencebevis)
• Bevis for en hel uddannelse (Uddannelsesbevis)

I det tilfælde, at du ønsker at blive optaget på en uddannelse, hvor du ikke opfylder adgangskravene, er det adgangsbeviset, du skal ansøge om.

Myterne om ECTS-point: Hvad er sandt og falskt?

ECTS-point er et begreb, som mange allerede kender til i relation til uddannelse. Og i forhold til kompetencegivende efteruddannelse i projektledelse gør den samme forståelse sig egentlig gældende. 

De fleste har en fornemmelse af, hvad ECTS-point dækker over. Desværre findes der også en hel række misforståelser, som kan medvirke til, at beslutninger bliver truffet på et forkert grundlag. Misforståelser som er meget udbredte. I dette afsnit skal vi derfor spille en omgang sandt eller falskt om ECTS-point. Du bliver klogere på begrebet og får afkræftet de mest udbredte myter.

ECTS er en garanti for merit: Falskt

ECTS er ikke ensbetydende med, at et uddannelsesforløb giver merit i det formelle uddannelsessystem. Der findes heller ingen garanti for automatisk meritoverførsel. Uddannelsesinstitutionen kigger i stedet for på de studiedele, du ønsker merit for, og sammenligner delene med dem, du ønsker at udskifte.

En sådan vurdering tager udgangspunkt i følgende to elementer:

• Det faglige niveau, indhold og omfang
• Prøveforløb og vurdering af din indsats

Der er altså ingen garanti for, at du kan overføre ECTS-point fra en uddannelse til en anden.

ECTS er ensbetydende med en høj faglig kvalitet: Falskt

Måleenheden ECTS beskæftiger sig udelukkende med arbejdsbyrden på en uddannelse. Forløbets kvalitet og faglige niveau er ikke omfattet af ECTS. En uddannelse på et højt fagligt niveau kan således give samme antal ECTS-point som en uddannelse på et lavere fagligt niveau. Det kræver blot, at den forventede arbejdstid målt på timer er den samme.

Det er misvisende, når uddannelsesudbydere bruger ECTS-point som et argument for høj kvalitet. Det er lidt som at sammenligne pære og bananer. Du bliver nødt til at undersøge, hvorfor uddannelsen angiver ECTS-point, som den gør: Hvilke undervisningsdele består uddannelsen af, og hvordan ved udbyderen, at undervisningsmetoderne er kompetencegivende for dig som deltager? Hvis du er på udkig efter en vurdering af et uddannelsesforløb, kan du med fordel undersøge, om udbyderen er akkrediteret. Besøg Danmarks Akkrediteringsinstitution eller Akkrediteringsrådet.

ECTS indikerer hvor lang tid, jeg skal bruge: Både sandt og falskt

Det er korrekt, at ECTS fungerer som en målestok for den tid, du kan forvente at bruge på uddannelsen. Ifølge den officielle beregner svarer et ECTS-point til omkring 27-28 timers arbejde.

Studietid omfatter:

• Forberedelse
• Undervisning
• Opgaveskrivning
• Øvelser og projekter
• Vejledning og eksamen

Når vi så alligevel vurderer, at påstanden er delvist falsk, så handler det om, at ECTS-point tager udgangspunkt i en gennemsnitsstuderende. Hvis du skal vænne dig til at studere igen, er det meget sandsynligt, at du bruger mere tid, end antallet af ECTS-point indikerer. Det kan være, at du hurtigt finder tilbage i flowet som studerende, og så bruger du måske mindre tid end ECTS-pointene viser. Med andre ord: ECTS er en målestok for den tid, du skal bruge på studiet. Du kan bare ikke være sikker på, at det angivne antal ECTS-point stemmer overens med den tid, du ender med selv at bruge.

Gennem ECTS-point kan du få anerkendt uddannelse i andre europæiske lande: Sandt

ECTS er fælles europæisk system. Det er et hovedformål, at systemet gør det lettere for uddannelsesinstitutioner at vurdere og anerkende studier på tværs af landegrænser.

Økonomi: Sådan kan du betale og få tilskud til din uddannelse i projektledelse

Når vi taler økonomi og finansiering af din projektlederuddannelse, har du flere forskellige muligheder. Mange får i dag deres arbejdsgiver til at betale for deres uddannelse, men der findes flere eksempler på, at arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab når til enighed om delbetaling på de lidt længerevarende uddannelsesforløb.

Herunder gennemgår vi helt kort en række forskellige finansieringsmodeller og muligheder for tilskud. Vi sender dig også videre til, hvor du kan finde mere information.

Arbejdsgiverfinansiering

Får du betalt din uddannelse af din arbejdsplads, er det skattefrit for dig.

Hvis din arbejdsgiver betaler alle udgifterne til uddannelsen, kan virksomheden trække det fra i skat, så længe udgiften går til efteruddannelse. Skat definerer det som uddannelse, hvor formålet er at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som er nødvendige, for at medarbejderen kan bestride sit aktuelle arbejdsområde. Læs mere på skat.dk.

Selvfinansiering

Skal du selv betale for uddannelsen, er der ikke mulighed for at trække udgifterne fra i skat.

Ved flere længerevarende uddannelsesforløb som fx diplomuddannelser, skal man typisk betale én gang pr. semester, hvorfor du kun forpligter dig til ét semester eller et enkeltfag ad gangen, forudsat du ikke vælger en hel uddannelse. Har du ikke en opsparing, kan det være nødvendigt for dig at låne pengene til at betale din projektlederuddannelse.

Et studielån skal betales tilbage, men renteniveauet er typisk lavere – eller vilkårene på lånet er mere fordelagtige end f.eks. et forbrugslån. Du kan måske også finde banklån, hvor du tilbydes vilkår som lav-rente studielån.

Bruttolønsordning

Bruttolønsordningen er en lidt anden størrelse. Her betaler din arbejdsplads i første omgang for din uddannelse. Det er smart, fordi arbejdsgiveren får skattefradrag for deltagergebyret, og for dig betyder det, at du kun skal betale den resterende pris efter fradrag – beløbet trækkes fra din bruttoløn, så på den måde betaler du selv uddannelsen via din løn. Denne løsning kræver dog, at der er en aftale eller overenskomst, som giver adgang til at etablere sådan en ordning. Læs mere på skat.dk.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, som gør, at du kan efter- og videreuddanne dig i arbejdstiden, fordi SVU'en gives i kompensation i stedet for løn til voksne eller til arbejdspladsen som erstatning for din arbejdskraft. Du kan læse mere om voksenuddannelsesstøtte på svu.dk.

Kompetencefonde

Er både du og virksomheden omfattet af en overenskomst med aftale om kompetencefonde, har du mulighed for at søge om tilskud til efter- og videreuddannelse ved fonde. Tilskuddene kan eksempelvis være til deltagerbetaling, løntilskud, transportudgifter, ophold og undervisningsmaterialer.

Alle fonde administreres på forskellig vis, så du skal læse mere på den respektive fonds hjemmeside eller kontakte fonden over telefonen for mere udførlig information. Der er både fonde, som dækker i et bredere perspektiv, og fonde, der er mere branchespecifikke. Kommuner, staten og regioner har fx deres egne fonde, mens flere private virksomheder med over 100 medarbejdere har deres egen fond og fordeler pengene igennem deres eget uddannelsesudvalg. 

Kort uddannelsesbaggrund kan give ekstra uddannelsesstøtte

Er du faglært eller ufaglært, er der frem til og med 2022 mulighed for, at du kan få 10.000 kroner i økonomisk håndsrækning til videregående uddannelse på akademi- og diplomniveau. 

Rabatordninger og samarbejdsaftaler

Hvis du er medlem af en fagforening eller en a-kasse, så undersøg, om de har rabatordninger eller samarbejdsaftaler med bestemte kursusudbydere eller uddannelsesinstitutioner.

Projektleder: Overvej hvordan du vil læse, og hvad du vil med uddannelsen

Vil du helst tage et kort kursusforløb, fordi det er det, din tid tillader? Eller har du mod på at investere lidt mere og tage en diplomuddannelse i projektledelse? Det handler om at finde ud af, hvordan du ønsker at læse og studere, og hvad du vil med din fremtid. 

Teoretisk og rent praktisk får du en lang række faglige kompetencer ud af en diplomuddannelse, der på deltid typisk tager et par år. Du får et betydeligt løft i dit nuværende virke og en ballast, du altid kan vende tilbage til i resten af din karriere. På den måde er der gode grunde til at vælge en diplomuddannelse, men der er bare ikke ensbetydende med, at uddannelsen er et godt match for alle. Du skal i hvert fald være indforstået med, at du skal investere noget tid i din uddannelse, da du skal bruge omkring 125-150 timer forberedelse og undervisning - til gengæld får du så også en masse anvendelig teori og alle de redskaber du skal bruge i dit virke som projektleder. Læs fx hvordan Louise har fået en større ballast som projektleder efter at have taget en diplom i projektledelse.

På en diplomuddannelse vælger du dét eller de fagmoduler, der er relevant for dig og bygger løbende ovenpå. Nogle ender ud med at kunne skrive en hel diplomuddannelse på deres CV, mens andre nøjes med at tage enkelte moduler fra uddannelsen. Der er rig mulighed for begge veje.

Under alle omstændigheder skal motivationen være på plads, hvis du beslutter dig for en projektlederuddannelse på diplomniveau, for du kommer til at prioritere en del kræfter og timer på dit studie.

Læs artiklen: Vælg den rigtige uddannelse i projektledelse 

Hvad vil du med din uddannelse - hvor snæver eller bred skal den være?

Du skal overveje virkelig grundigt, hvad du vil med din projektlederuddannelse. Ønsker du dig en uddannelse, som du kan tage med dig som projektleder ind i alle mulige brancher? Og en uddannelse, som du kan trække på i resten af din karriere, og som du derfor er motiveret til at investere din tid i? Ja, så er en diplomuddannelse et godt match.

Men måske er det faktisk ikke det behov, du har. Måske har du mere brug for en uddannelse, som er mere målrettet den organisation, du arbejder i og hermed måske mere snæver. For hvis din organisation fx allerede arbejder efter bestemte projektmodeller, giver det måske bedre mening at vælge en certificering i den eller de projektmodeller, I arbejder ud fra, frem for en mere bred og dybdegående diplom- eller akademiuddannelse.

At vælge rigtigt handler altså ikke så meget om at finde det rigtige match mellem din erfaring og uddannelse. Det handler i stedet for om at finde det rigtige match mellem uddannelsens faglige udbytte og dine ambitioner som projektleder.

Hvad betyder din erfaring og uddannelsesbaggrund?

Når du har fået kortlagt dit ambitionsniveau, skal du undersøge, hvilke krav uddannelserne stiller til dig. Du skal nemlig være opmærksom på, at uddannelserne har forskellige adgangskrav. 

• Projektlederkurser (som regel af 1-8 dages varighed): Typisk ingen adgangskrav
• Projektlederuddannelse på akademiniveau: Erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Og mindst to års relevant erhvervserfaring.
• Projektlederuddannelse på diplomniveau: Relevant adgangsgivende uddannelse svarende til en akademiuddannelse eller højere. Og mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
• Certificeringer: Nogle certificeringer stiller ingen krav til deltagere, mens andre certificeringer kræver, at du har nogle års erfaring med projektledelse.
• Branchespecifikke projektlederuddannelser: Typisk ingen adgangskrav, men det er afgørende, at du arbejder inden for branchen. Tæt sammenhæng mellem uddannelsens teori og branchens praksis. Du skal kende fagtermer og sprog.  

Kompleksiteten i dine projekter kan afgøre dit uddannelsesvalg

Et godt råd: Lad være med at fokusere så meget på, om de projekter, du er projektleder på, er store projekter eller små projekter. For hvad er definitionen overhovedet på et lille projekt eller stort projekt? Er det antallet af medarbejdere, som er involveret i projektet, vi går ud fra? Er det projektets tidshorisont? Eller tager vi budgettet som den endegyldige målestok for størrelsen på projektet? 

Det, der til gengæld kan have betydning for dit uddannelsesvalg, er kompleksiteten i dine projekter. Når vi vurderer sværhedsgraden af projekter, er det altså mere relevant at se på projektets kompleksitet end på projektets størrelse.

Komplekse faktorer i et projekt kan eksempelvis være:

• Elementer af forandringsledelse.
• Medarbejdere skal lære nye måder at arbejde på.
• Medarbejdere skal introduceres til nye systemer, de ikke har noget forhåndskendskab til.
• Nye systemer skal integreres i eksisterende systemer.
• Projektet er nødt til at tage hensyn til flere forskellige interessenter.
• Projektet foregår i en politisk organisation.

Hvis du leder projekter, der er præget af kompleksitet, kan det være en god idé at tage en projektlederuddannelse, som går helt i dybden med netop det at håndtere kompleksitet. En uddannelse skal forberede dig på at håndtere kompleksitet og være opmærksom på, hvornår i projektet den opstår.

Den kompetencegivende diplomuddannelse i projektledelse lærer dig som projektleder at omfavne en bred vifte af kompleksitet, som vi kender fra hverdagens projektledelse. Du får alle de nødvendige redskaber til at kunne håndtere en bred vifte af komplekse projekter og forandringsledelse i alle slags organisationer.

Certificeringer kan også lære dig at håndtere komplekse projekter. Men hele organisationen skal være indforstået med de metoder, du lærer. Ellers giver certificeringen ikke den samme værdi.

Læs artiklen: Bliv bedre til at håndtere komplekse projekter 

Læs artiklen: Hvilke type projekter sidder du med? Kompleksiteten er afgørende 

Uddannelse i projektledelse eller ledelse - du kan kombinere to discipliner

Rigtig mange ledere i dag har behov for at kunne mestre kompetencer og metoder inden for både ledelse og projektledelse. Og vidste du, at du faktisk kan kombinere en lederuddannelse med projektledelse? 

Mange ledere med rådgivende eller koordinerende funktioner oplever mange snitflader mellem ledelse og projektledelse i deres daglige arbejde. Men de mangler det rette sprog og redskaberne at styre efter. Men der er hjælp at hente!

Akademi- og diplomuddannelserne i ledelse tilbyder nemlig ud over obligatoriske ledelsesfag flere valgfag med rig mulighed for at vælge og hermed supplere med projektledelse. Udvalget af valgfag under fx Diplomuddannelsen i ledelse giver en bred introduktion til det at arbejde projektorienteret - både teoretisk og praktisk. Fagene dykker eksempelvis ned i planlægnings- og styringsredskaber, projektlederens rolle, udfordringer i projektledelse og projekters organisering i forhold til resten af organisationen. Du får således en solid indføring i, hvordan ledelse, projekter og organisation bedst muligt kan spille sammen.

Og muligheden går også den anden vej. Så er du gået i gang med en diplomuddannelse i projektledelse, kan du supplere med valgfag i ledelse. Der, hvor flere projektledere kan føle sig udfordret, er nemlig på deres ledelseskompetencer. 

Projektlederens to ledelsesroller

Som projektleder kan du se dig selv have to forskellige ledelsesroller. Og for at få det bedste ud af dit projektteam, skal du gerne mestre begge discipliner.

• Teamchef:  Den mere traditionelle form for ledelse. Du sætter rammen for de mål, teamet skal opnå. Projektmedarbejderne skal vide hvilke forventninger, du har til dem. Du skal også sørge for, at bemandingen på teamet er tilstrækkelig i forhold til den opgave, I skal løse. Det er i rollen som teamchef, at du får projektet sikkert i mål.
• Teamcoach:  Som teamcoach skal du ind og arbejde med den enkelte projektmedarbejder. Du skal være opmærksom på, hvordan den enkelte medarbejder lærer og udvikler sig. Du skal finde ud af, hvad der motiverer det enkelte menneske og trykke på de rigtige knapper. Rollen som teamcoach sigter mod at få mest muligt ud af teamets indre ressourcer. Rollen som teamchef går ud på, at de ydre rammer er på plads.

Projektleder kompetencer: Arbejdsgivernes svar på de mest eftertragtede

Hvad skal der egentlig til for at lande en stilling som projektleder i en af Danmarks største virksomheder? Vi har spurgt Christina Faber. Hun er chef i afdelingen for projekter og processer ved Sydbank. Hvad kigger de på, når de skal ansætte en ny projektleder?

Hvad efterspørger I, når I skal ansætte en ny projektleder?

”Jeg har ansvaret for Sydbanks Product Management Office og har i udgangspunktet syv projektledere siddende under mig. Vi er først lige begyndt at arbejde med projektkultur. Det betyder, at de projektledere, jeg har brug for, skal være supererfarne. De skal være PRINCE2 eller IPMA-certificeret, og de skal som minimum have en bacheloruddannelse på universitetsniveau. Og meget gerne en kandidat. Vi ser selvfølgelig også på ansøgerens erfaring. De skal være vant til at arbejde med relationer, business cases og økonomi. Vi ser nærmere på, hvordan kandidaten nedbryder et projekt og leder sine medarbejdere. Det ledelsesmæssige skal være et match og passe til de forventninger, vi har til konflikthåndtering, interessenthåndtering, håndtering af modstand og motivation. Det er alt sammen noget, vi kigger på. Samtidig uddanner vi også selv vores projektledere i forhold til det ledelsesmæssige, så alting behøver ikke være på plads lige fra starten af.”

Hvilke kompetencer er det særligt afgørende for jer, at projektlederen besidder?

”Vi foretager altid en personlighedstest på ansøgere for at afklare, om de besidder de rigtige ledelsesegenskaber. Der er rigtig meget ledelse i projektledelse hos os, og det er måske i virkeligheden ledelsesdelen, som er sværest at vurdere hos en ansøger. Har du, hvad der skal til som leder? Projekttrekanten, kommunikation, relationsledelse og resten af den klassiske metodekasse i projektledelse, alt det skal der selvfølgelig være styr på. Hvis du har en master i projektledelse og en PRINCE2 eller IPMA-certificering, er du godt med i forhold til metodekassen.”

Hvordan kan en projektleder opkvalificere sig set fra jeres perspektiv?

”Hvis jeg stod som projektleder, og jeg gerne ville rykke mig, så ville jeg skynde mig at tage en IPMA-certificering hvert fald på B-niveau. Hvis du gør det, er du altså en rigtig habil projektleder.”

Kunne du også tænke dig at vide mere om, hvad Vestas kigger efter, når de ansætter projektledere? Så læs også artiklen her: Din næste ansættelse som projektleder: Hvad efterspørger arbejdsgiveren?

Tips fra projektlederne: Få mest muligt ud af din projektlederuddannelse!

Det er altid en god ide, at få andre projektledere til at sætte deres ord på, hvordan de fandt den rigtige projektlederuddannelse, og give dig et par gode råd med på vejen. Hvad skal du fx være særlig opmærksom på? Hvad skal du som minimum undersøge og gøre op med dig selv? Her får det et sammenkog af, hvad fem projektledere, der alle har taget efteruddannelse, råder dig til. 

Vær bevidst om dine behov

Mange projektledere oplever en hulens masse snak om certificeringer, men det er langt fra sikkert, at du faktisk har brug for en certificering. Overvej i stedet, hvilke kompetencer inden for projektledelse du har allermest behov for at styrke. Der findes så mange forskellige projektlederuddannelser, at du hurtigt kan ende med at spilde din tid, hvis du ikke har afdækket dine behov som det allerførste. Ved nogle uddannelsesforløb er der sat meget tid af til ledelse og personlig udvikling, men i virkeligheden er det måske mere den hardcore projektstyring, du har brug for at få styrket.

Brug dit netværk

Spørg altid venner og kolleger til råds. Og meget gerne andre personer i dit netværk, som selv har erfaring med projektlederuddannelse. Tag kontakt til de udbydere, som bedst matcher dine behov og tag her en god snak med deres studievejledere og fagpersoner. På den måde bliver du meget mere afklaret.

Tænk over tiden

Skal det efteruddannelse, du vælger at tage, helst foregå i arbejdstiden eller i din fritid? Får du tid afsat i din arbejdstid mellem hver mødegang til at forberede dig til undervisningen, eller skal du forberede dig i din fritid? Det er spørgsmål, som du skal være afklaret med. Det er en skam at bruge mange kræfter på at finde den rigtige projektlederuddannelse, hvis undervisningen foregår på et tidspunkt, som ikke passer sammen med din hverdag.

Generelt er det vigtigt at have en åben dialog med sin leder om, hvad formålet er med projektlederuddannelsen. Du dygtiggør dig fagligt, hvilket hjælper virksomheden. På Diplom i projektledelse får du fx rig mulighed for at arbejde med egne opgaver fra dit virkelige arbejdsliv i forlængelse af undervisningen, hvilket er et godt argument overfor chefen.

Tag kollegerne med på samme forløb

Det går nogle gange tabt i en travl hverdag, men langt de fleste virksomheder bakker op om, at deres medarbejdere dygtiggør sig.

Når du har fundet det rigtige kursus eller uddannelse, bør du overveje, om nogle af dine kolleger skal med? I behøver måske ikke at gennemføre det samme projektlederkursus på samme tid, men på længere sigt skaber det en lang række fordele, at I har samme forståelsesramme inden for projektledelse. Med udgangspunkt i et fælles projektlederkursus får I mulighed for at udvikle jeres egne metoder og et fælles sprog for projektledelse.

Karriere- og studievejlederen: Overvej dette inden du vælger uddannelse

Karriere- og studievejleder, Helene Toft, giver dig her hendes tre gode råd til, hvad du særligt skal overveje, og hvordan du hermed får valgt den rigtige projektlederuddannelse. Det er vigtigt at få rådgivning, når du skal vælge projektlederuddannelse. 

Undersøg hvad projektledelse betyder hos din arbejdsgiver

Nogle virksomheder arbejder med projektledelse ud fra bestemte projektmodeller, som du lærer, hvis du fx tager en certificering. Andre virksomheder har ikke nogen særlig kultur eller metode for projektledelse og ønsker i stedet for at klæde en medarbejder på til at kunne lede flere forskellige typer af projekter med et bredt spektrum af redskaber. I sidstnævnte tilfælde er det typisk mest passende med en bred og fleksibel diplomuddannelse frem for de typisk mere fastlagte og ensrettede certificeringer. Det kan med andre ord være afgørende for dit valg af projektlederuddannelse eller projektlederkursus, hvilken virksomhed du skal lede projekter i nu, i morgen og i fremtiden.

Bestem dig for din fremtid som projektleder

Hvordan ser du dig selv som projektleder om fem år? Eller ti år?

Hvis du vælger at uddanne dig med en certificering, kan du risikere at blive ansat i en virksomhed, som arbejder efter en projektmodel, der ikke passer sammen med det, du har lært. Her er det mere fleksibelt og i de fleste tilfælde anvendeligt med en akademi- eller diplomuddannelse.

På den anden side: Hvis du primært er på udkig efter en projektlederuddannelse, fordi din nuværende arbejdsgiver ønsker det, så giver en certificering rigtig god mening. Det handler om, hvad du vil med projektledelse på længere sigt. En certificering er en god løsning god lige nu og her, men ikke nødvendigvis på længere sigt.

Gør dig klart hvor meget tid du vil bruge

En diplomuddannelse varer typisk to år på deltid. Med eksempelvis en ugentlig undervisningsdag fra kl. 9-16, og forberedelse til eksamener. Det skal din arbejdsgiver være indstillet på. Også i forhold til tidshorisonten er diplomuddannelsen den mere langsigtede investering. Hvis uddannelsen skal gøre en forskel lige nu og her, og helst ikke må være alt for tidskrævende, kan du med fordel se nærmere på certificeringer eller enkeltstående kurser.

Læs artiklen: Efteruddannelse: Hvem kan jeg spørge til råds?