Projekter: Bæredygtighed bliver en ufravigelig faktor

Foto: DIS

Fra projekter til bæredygtige projekter

Der hersker en stigende forventning fra både kunder, medarbejdere og samfundet som helhed om, at bæredygtighed integreres i alt, hvad virksomheder foretager sig. Det er ikke længere nok at levere gode resultater; de skal også være ansvarlige og fremtidssikrede.

Derfor ser vi nu flere og flere virksomheder, der udvikler en bæredygtighedsstrategi, som danner grundlaget for deres handlinger og beslutninger. Denne strategi påvirker ikke kun den overordnede forretningsgang, men også måden, hvorpå projekter styres og gennemføres.

Bæredygtighed i projekter og produktudvikling er afgørende. Det handler ikke kun om at bidrage til den grønne omstilling, men også om at møde kundernes forventninger og sikre, at virksomheden opererer på en ansvarlig og fremtidssikret måde.

Ved at tænke bæredygtighed ind i projektledelsen kan man skabe den forandring og bæredygtige udvikling, som ESG-strategien (Environmental, Social and Governance) sigter mod.

I denne artikel får du et indgående indblik i, hvordan rådgivningsvirksomheden Dansk IngeniørService (DIS/CREADIS) arbejder med bæredygtighed i deres projekter.

Du kan lade dig inspirere af, hvordan de:

• Integrerer bæredygtighed i deres projektmodel.
• Anvender metoder og værktøjer til at indarbejde bæredygtighed i daglig projektledelsespraksis.
• Opkvalificerer projektledere, så de står bedre rustet til at lede projekter på ansvarlig vis.
• Håndterer de udfordringer og nye krav, der konstant opstår inden for bæredygtig projektledelse.
  
  

Lidt om DIS/CREADIS

Dansk IngeniørService A/S (DIS) er en rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Stilling samt afdelinger i Polen, Spanien og USA. Virksomheden beskæftiger over 700 ingeniører og leverer konsulentydelser, rådgivning og totalløsninger inden for produktions- og maskinteknik til industrivirksomheder i både Danmark og internationalt. 

Bæredygtighed er centralt for DIS, der arbejder målrettet på at skabe en positiv indvirkning gennem støtte til deres kunders omstilling til vedvarende energi og digital transformation. 

DIS’ tilgang til bæredygtighed i projekter

DIS fokuserer stærkt på den miljømæssige dimension af bæredygtighed i deres projekter, hvor de prioriterer CO2-reduktion og livscyklusanalyser. De vægter langsigtede perspektiver i projektstyringen og stræber efter at maksimere CO2-reduktionen allerede fra de tidligste faser af konceptudviklingen.

”Vi placerer bæredygtighed meget tidligt i konceptstadiet, inden vi får fastlåst et design. For ved at anvende en livscyklusanalyse (LCA) tidligt i processen, kan vi træffe mere velbegrundede beslutninger om designet, lige fra valg af materialer til modularitet og fremstillingsmetoder,” forklarer Winnie Ørnsholt Jensen, Head of Sustainability hos DIS. 

Foto: Winnie Ørnsholt Jensen

Hos DIS betyder det, at alle fem faser af livscyklussen bliver taget i betragtning – helt fra råvarefremstilling til produktets endelige bortskaffelse. Og når der skal træffes beslutninger om materialer, vurderes ikke kun pris og kvalitet, men også faktorer som CO2-aftryk og cirkularitet. 

”Hvis vi kan reducere vægten med 9%, hvor meget CO2 kan vi så reducere? spørger vi i DIS". Et spørgsmål der viser, at der allerede tidligt i processen eksperimenteres med forskellige scenarier for at finde den optimale balance mellem bæredygtighed og økonomi.

For at sikre, at produkter er fremtidssikrede, indarbejder DIS også modularitet i designet. Det gør det muligt for kunden at tilpasse designet i fremtiden uden at skulle starte helt forfra, hvis fx nye materialer bliver tilgængelige eller mere økonomisk realistiske.

Derudover arbejder de aktivt med at optimere produktfremstillingen for at minimere miljøpåvirkningen. Det kan handle om alt fra at vælge de rigtige fremstillingsteknologier til at scenarieberegne på forskellige transportmuligheder:

”Leverandøren i Polen kan være en bedre løsning CO2-mæssigt end leverandøren i Kina, selvom prisen måske er højere,” uddyber Winnie Ørnsholt Jensen.

Anbefaling: Eksperimentér, eksperimentér og eksperimentér

Spørg man Winnie Ørnsholt Jensen er hendes klare anbefaling, at man arbejder ud fra en eksperimenterende tilgang til bæredygtighed i projekter:

”På nuværende tidspunkt gælder det om at få nogle erfaringer med bæredygtighed i projekter og prøve ting af – hvad virker, og hvad virker ikke?”

Hos DIS har denne eksperimenterende tilgang vist, at der hele tiden er plads til masser af læring og forbedring. Og ved at teste og tilpasse sig undervejs, sørger DIS for at optimere deres projekter med ønske om at opnå de bedste resultater - både for deres kunder og miljøet.

DIS' projektmodel: Bæredygtighed fra start til slut

Hos DIS bliver projekterne gennemført efter en stage-gate model, hvor bæredygtighed er en integreret del fra dag ét. Her bliver bæredygtighed, kvalitet og pris sidestillet som centrale parametre, der alle spiller en afgørende rolle for projektets succes. Winnie Ørnsholt Jensen uddyber:

"Mens man tidligere primært fokuserede på pris, tid og kvalitet, er det i dag afgørende at inkludere CO2 som en del af kvalitetsbegrebet. Ligeledes skal vi måske gentænke projekttrekanten og i stedet arbejde med en firkant, hvor CO2-aftrykket også bliver en fast del af livscyklusbetragtningen."

DIS har et stærkt ønske om at gøre bæredygtighed til en fast og uundgåelig del af deres fremtidige projektledelse. Målet er, at alle projekter, uanset størrelse eller omfang, arbejder mod at minimere deres miljøpåvirkning, samtidig med at de opfylder kundernes krav til pris og kvalitet. Integrationen af bæredygtighed tager dog tid. Selvom DIS har en omfattende "Project Management Handbook", er bæredygtighed derfor heller ikke endnu fuldt integreret i den.

Metoder og værktøjer til bæredygtig projektledelse

Hos DIS gør de brug af forskellige metoder og værktøjer til at integrere bæredygtighed i alle projektets faser. Her får du et udpluk af dem.

Nødvendig opkvalificering af projektledere

DIS ønsker at klæde projektlederne bedst muligt på til at håndtere bæredygtighed i deres projekter. Dette sker blandt andet gennem interne informationsdage, hvor ESG-lovgivning og bæredygtige designprincipper er på dagsordenen. Derudover har de etableret et "Community of Practice" (CoP) for bæredygtighed, hvor udvalgte projektledere og ingeniører fra forskellige afdelinger deltager.

"Det er projektlederen, der skal drive bæredygtighedsagendaen i projektet. Projektlederen skal se sig selv som 'Sustainability Manager' og sikre, at de beslutninger, der tages, er baseret på solide, datadrevne grundlag med konstant fokus på CO2-aftrykket. Det er projektlederens opgave at vise de forskellige veje og fremhæve fordele og ulemper – altså: 'Hvis du vælger denne vej, opnår du ikke dette herovre,'" forklarer Winnie Ørnsholt Jensen.

Det betyder samtidig, at kravspecifikationerne skal fastlægges tidligt i processen.

"Hvor vi måske tidligere tillod os at justere designet undervejs, kræver bæredygtighedsagendaen nu, at vi låser designet tidligere. Små valg og ændringer undervejs kan have stor indflydelse på CO2-aftrykket. Især i agile projekter er det derfor afgørende at konsekvensberegne CO2-påvirkningen løbende forud for hvert sprint," uddyber Winnie.

Selvom det kan føles overvældende, at projektlederen nu skal tage ansvar for CO2-regnskabet, understreger eksempler fra andre brancher vigtigheden. I byggebranchen har man fx indført strenge krav til maksimalt CO2-udslip per kvadratmeter i nybyggeri. Og disse krav bliver kun strengere.

Sådan håndterer DIS udfordringerne

Danske virksomheder er eller skal i gang med at omstille til en mere bæredygtig projektledelsespraksis. Men det kan være udfordrende. For hvor skal man sætte ind først? Og hvordan lever man op til nye og flere krav samtidig med, at man skaber forretningsmæssig værdi?

Vi har talt med Winnie Ørnsholt Jensen om, hvordan DIS håndterer de udfordringer, der konstant opstår inden for bæredygtig projektledelse.

Navigering i nye lovkrav

Den konstante strøm af ny lovgivning om bæredygtig praksis skaber udfordringer i projekterne.

”Den største udfordring lige nu er de mange nye regler og regulativer. Det er svært at holde sig opdateret og prioritere, hvad der er vigtigst. Kravene spænder fra batterier, der skal kunne fjernes uden specialværktøj, til stikstandarder, materialevalg og 'right to repair'. Derudover er der ESG-agendaen og behovet for LCA-data, hvilket gør det udfordrende at afgøre, hvad der skal rapporteres hvornår, og hvilke data der skal indsamles i projektets forskellige faser. Mange faktorer vil påvirke os i de kommende år.”

Redesign og reduktion: En nødvendighed for CO2-neutralitet

For at opnå CO2-neutralitet bliver mange virksomheder nødt til at redesigne eksisterende produkter, hvilket kræver omfattende projektarbejde. En proces der samtidig bør tænkes modulært på tværs af produktporteføljen, ligesom man gør i cost-out-projekter.

”Når virksomheder laver klimaregnskab og analyserer LCA’er på deres produkter, opdager de ofte, at de må redesigne eksisterende produkter for at nå målsætningerne og forblive konkurrencedygtige. Vi ser allerede større kunder med mål om at reducere porteføljen med 20-30%. Når et produkt redesignes, og en ny leverandør med lavere CO2-aftryk vælges, bør beslutningen vurderes på tværs af porteføljen for at optimere stordriftsfordele, minimere transport og ensarte produktionsmetoder og designinterfaces. En stor men vigtig opgave.”

Nytænkning og udvikling kræver nyt mindset

At integrere bæredygtighed i projekter kræver et nyt mindset, hvor projektledere og deltagere tænker i livscyklusperspektiver og langsigtede mål, der rækker ud over projektets umiddelbare rammer. Det skal trænes.

"Vi skal pludselig revolutionere vores måde at tænke udvikling på. Det handler ikke kun om, hvordan vi driver projekterne, men også om at tage en ny tilgang til bæredygtighed. Vi kan ikke længere designe med stor negativ impact, der skader vores kunders og forbrugernes værdikæde. I fremtiden vil CO2-aftryk være lige så vigtigt som pris, når der købes nye varer."

Nye samarbejder for mere bæredygtig vækst

For at styrke bæredygtighed arbejder DIS på at etablere nye partnerskaber, der går på tværs af organisatoriske grænser.

"Vi skaber nye partnerskaber blandt vores kunder – selv når de er konkurrenter. I vindindustrien kan kunder fx godt samarbejde om visse udfordringer som at teste X eller indsamle data om Y. Særligt inden for elektronik er data til LCA’er en udfordring. DIS samler kunder med de største behov, så de kan løfte opgaven sammen. Hvis én finder data på ét område og en anden på et andet, kan de dele og nå målene hurtigere og billigere. Det handler om at drive en bæredygtig forretning, hvor vi opnår mere med færre ressourcer og vælger bedre alternativer," slutter Winnie Ørnsholt Jensen af.