Artikel

Hvilke projekter sidder du med?

Ønsker du dig ny viden og flere værktøjer inden for projektledelse, gør du klogt i at undersøge, om den uddannelse, du overvejer at søge ind på, er et godt match i forhold til den type projekter, du beskæftiger dig med. Denne artikel sætter særligt spot på kompleksiteten i projekterne som det afgørende.

Projektleder og deltagere

Hos VIA University College får vi ofte spørgsmål a la: "Er den her type projektlederuddannelse den rigtige for mig, når jeg primært beskæftiger mig med mindre projekter inden for byggebranchen?" Eller: "Kan jeg bruge den her uddannelse, når jeg sidder med store projekter inden for it?"

Spørgsmålene er helt forståelige, og du gør altid klogt i at undersøge, om den uddannelse, du overvejer at søge ind på, er et godt match i forhold til den type projekter, du beskæftiger dig med. Det er vigtigt, at få valgt den rette projektlederuddannelse.

Men hos VIA University College ved vi godt, at markedet af projektlederuddannelser og certificeringer er lidt af en jungle. Af samme grund tilbyder vi gratis rådgivning til projektledere, som ønsker hjælp til at vælge den helt rigtige projektlederuddannelse. 

Når vi taler med studerende, lyder et af vores første råd altid: Lad være med at fokusere så meget på om de projekter, du beskæftiger dig med, er store projekter eller små projekter. For hvordan definerer vi overhovedet størrelsen på et projekt? Er det antallet af medarbejdere, som er involveret i projektet, vi går ud fra? Er det projektets tidshorisont? Eller tager vi budgettet som den endegyldige målestok for størrelsen på et projekt? Der findes ikke noget simpelt svar, når projekter bliver stillet op på den måde.

Fokus på kompleksitetsgraden

Vores råd lyder derfor, at du skal tage udgangspunkt i et helt andet parameter, når du afgrænser hvilken type projekter, du arbejder med eller gerne vil arbejde med. Vi anbefaler, at du orienterer dig efter projektets kompleksitet. Er dit projekt fx komplekst eller bare kompliceret?

Lad os tage et eksempel: Nogle af vores studerende her på VIA arbejder inden for det offentlige. Det kan eksempelvis være en afdelingssygeplejerske, som er projektleder på et hospital. Afdelingssygeplejersken skal lede et projekt, hvor hospitalet udvikler nye retningslinjer for behandlingen af patienter med prostatakræft.

En anden projektleder er ingeniør hos en stor privat virksomhed. Det kunne være Vestas. Hos Vestas skal ingeniøren lede et projekt, som går ud på at udvikle ny software til vindmøller. Okay. På overfladen vil mange måske tænke, at ingeniøren arbejder med det mest komplekse projekt.

Den teknologiske sværhedsgrad er størst i ingeniørens projekt, og det har potentiale til at udvikle sig til en milliardforretning. Derfor fremstår projektet mest komplekst. Sådan hænger det bare ikke nødvendigvis sammen! 

Flere interessenter i spil

Projektet hos Vestas er udfordrende set fra et teknologisk perspektiv og har et helt andet kommercielt potentiale end et projekt i det offentlige. Samlet set er det bare ikke ensbetydende med, at udviklingen af software indebærer en større kompleksitet end retningslinjer på et hospital.

Projekter i politiske organisationer, fx et hospital, indebærer som regel en lang række forskellige interessenter. Interessenter med forskellige opfattelser af, hvad projektets succeskriterier er. Der skal tages forbehold for patienter, pårørende, sygeplejersker, læger, hospitalsledelse og fagforeninger. Interessenter er en af de mest komplicerende faktorer i projektledelse.

Ingeniøren er forskånet for en del kompleksitet. Forskellige medarbejdere og kompetencer indgår i udviklingen af software, det er klart. Men der er som regel et fælles succeskriterie. Projektet har ikke nogen politisk dimension, som vi kender det fra andre organisationer. Projektlederen kan næsten helt uforstyrret koncentrere sig om at få det bedste ud af sine projektmedarbejdere.

Når vi vurderer sværhedsgraden af projekter, er det altså mere relevant at se på projektets kompleksitet end projektets størrelse. De faktorer, der kan gøre dit projekt komplekst, kan eksempelvis være:

  • Forandringsledelse: Skal de medarbejdere, der bliver påvirket af projektet, lære at arbejde på en ny måde eller tænke deres arbejde på en ny måde?
  • Hvis medarbejderne skal introduceres til nye systemer eller ny teknologi. Arbejdsværktøjer, som medarbejderne ikke har noget forhåndskendskab til, kan også være en komplicerende faktor.
  • Systemintegration er komplicerende. Her skal nye systemer integreres i eksisterende systemer.
  • Hvis projektet udspiller sig i en politisk organisation, er det en komplicerende faktor.
  • For hver interessent stiger kompleksiteten.
  • Og selvfølgelig: Hvornår skal projektet være afsluttet? Tidspres kan i den grad være en komplicerende faktor set fra projektlederens stol.

Vil du vide mere om, hvordan du konkret kan håndtere det komplekse projekt, så læs artiklen her.

Hvilken type projektlederuddannelse skal du så vælge?

Hvis du leder projekter, der er præget af kompleksitet, kan det være en god idé at tage en projektlederuddannelse, som går helt i dybden med netop det at håndtere kompleksitet. En uddannelse skal forberede dig på at håndtere kompleksitet og være opmærksom på, hvornår i projektet den opstår.

En kompetencegivende diplom i projektledelse lærer dig at omfavne en bred vifte af kompleksitet, som vi kender fra hverdagens projektledelse. Du får alle de nødvendige redskaber, som skal til for at navigere i politiske organisationer og til at få succes med projekter, som indeholder forandringsledelse. Redskaber, du kan bruge, uanset, hvilken organisation du arbejder i.

Du kan få det helt forkromede overblik over alle de mange forskellige projektlederuddannelser her.

Én bestemt værktøjskasse

Certificeringerne er i udgangspunktet en lidt anden størrelse.

Du kan bestemt godt bruge de redskaber, du lærer i forbindelse med en certificering, til at håndtere komplekse projekter. Det kræver bare, at resten af organisationen også er i stand til at arbejde med de projektmodeller og metoder, du har lært. Fx PRINCE2, IPMA, PMI eller en af de andre certificeringer.

Vi kan også sige det sådan her: Projektlederuddannelse på akademi- eller diplomniveau forbereder dig på at navigere inden for en ramme med et stort udfaldsrum. Du lærer, at der er flere forskellige veje til at håndtere problemstillinger.

Certificeringer giver dig en værktøjskasse, som fungerer inden for helt bestemte metoder. Du kan arbejde effektivt, hvis resten af organisationen er med på den, men som projektleder er du markant mindre fleksibel, end tilfældet er med de mere brede akademi- eller diplomuddannelser.

Guide  Find den helt rigtige projektlederuddannelse ved at blive skarp på dine behov Download guiden her!

Mere inspiration

Projektledelse: Vandfaldsmodel eller agile metoder – hvad bør du gribe ud efter?

Du skal både kunne mestre simple værktøjer som vandfaldsmodellen og de agile metoder. Artiklen her forklarer hvilke værketøjer, du skal bruge hvornår.

Gå til siden

Projektledelse: Skab følgeskab blandt kolleger og få medvind i projektet

Vidste du, at opbakning blandt kolleger er en forudsætning for succes i dit projekt? Her får du gode råd til, hvordan du kan skabe følgeskab og få medvind!

Gå til siden

Procesledelse: Hvorfor er det en af tidens vigtigste ledelseskompetencer?

Hvad er det procesledelse kan ift. til de mere traditionelle ledelsesformer? Læs med her og find ud af, hvordan du kan gøre brug af procesledelse.

Gå til siden

Effektive procesværktøjer til at udøve procesledelse

Hvilke procesværktøjer og procesøvelser er bedst at anvende? Få bud på teknikker og metoder til en succesfuld start og god struktur for din procesledelse.

Gå til siden