- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Bæredygtighed i projektledelsen
Bæredygtighed i projektledelsen
I dette afsnit af podcasten "Ledelse med kant" dykker vi ned i et aktuelt og væsentligt emne inden for moderne projektledelse: Bæredygtighed.
Hvordan sikrer man, at projekter ikke blot når deres mål, men også bidrager positivt til miljøet, samfundet og den økonomiske bæredygtighed?
Til at kaste lys over dette komplekse emne har vi inviteret to eksperter, som vil dele ud af deres praktiske erfaringer og forskningsbaserede indsigter.
Winnie Ørnsholt Jensen, Head of Sustainability ved DIS, og Eva Lundahl, Ph.d., Forsknings- og ledelseskonsulent ved EVU Forretnings- og organisationsudvikling, vil guide os igennem deres arbejde og de udfordringer, de ser i forbindelse med bæredygtig projektledelse.
Med fokus på både teori og praksis vil de stille skarpt på følgende spørgsmål:
- Hvordan kan man som projektleder integrere bæredygtighed i praksis? Hvilke konkrete tiltag og strategier er nødvendige for at sikre, at bæredygtige mål bliver en del af projektets DNA, og hvordan måles succes i en bæredygtig kontekst?
- Hvilke udfordringer opstår, når bæredygtighed skal implementeres i projektarbejdet? Ofte kan det være en balancegang mellem økonomiske, miljømæssige og sociale hensyn, og her kan der opstå konflikter eller kompromisser. Hvordan navigerer man som projektleder i dette komplekse landskab?
- Hvilke kompetencer kræver det af både projektledere og projektdeltagere at arbejde med bæredygtighed? Udover klassiske projektledelsesfærdigheder, stiller arbejdet med bæredygtige projekter krav til tværfaglig viden, innovation og evnen til at tænke langsigtet. Hvilke nye kompetencer og tilgange er nødvendige for at lykkes med at skabe bæredygtige projekter?
Lyt med og få gennem Winnie og Evas erfaringer og indsigter indblik i, hvordan fremtidens projektledelse ikke blot handler om at levere resultater til tiden, men også om at tage ansvar for de aftryk, projekterne efterlader – både i dag og for fremtiden.
Du kan lytte podcasten som lydfil her eller finde den på Spotify.