Artikel

Tidlig opsporing af svigt og mistrivsel

Møder du børn i dagtilbuddet, der har bekymrende reaktioner eller adfærd i kølvandet på coronakrisen? Hvilke reaktioner og hvilken adfærd giver anledning til en skærpet professionel opmærksomhed? Hvilke særlige tegn skal du være opmærksom på i den daglige observation af børnene? Og hvad er de gode tiltag for at skabe trygge rammer, der sikrer trivsel? Det får du svaret på i denne artikel.

En lille pige kigger

Tidlig opsporing: Et skærpet fokus i en særlig tid

Coronakrisen har skabt en særlig stemning i de danske hjem. Som dronningen sagde i sin tale til befolkningen: ”Vi har besøg af en farlig gæst”. Alle danskere – også de små børn er stærkt berørte af krisestemningen. Børns forudsætninger for mentalt at forstå krisen er dog fundamentalt anderledes end voksnes. Børn er langt mere sårbare end voksne – og krisestemningen berører børn på en diffus og nærmest usynlig måde. Resultatet kan være bekymring og utryghed hos barnet. I værste fald en vej til at barnet kan udvikle mistrivsel. 

En af dine allerfineste og faglige kernekompetencer som pædagogisk personale er at have blik for de små tegn på mistrivsel ved brug af systematisk pædagogisk observation. Men hvad er pædagogisk observation? Og hvordan kan du bedst muligt sikre, at du får øje på de små tegn? Det er en særlig tid, og der er behov for et skærpet fokus.

Hvad skal du have fokus på i din observation?

I pædagogisk observation af børns udvikling, læring og trivsel, er det ikke bare barnets adfærd, du skal have fokus på. Det er vigtigt at være opmærksom på alle aspekter af barnets liv. Du skal med andre ord have et helhedssyn. Helhedssynet omfatter både den måde barnet interagerer med andre på og hele den ramme og kontekst, der er omkring barnets liv og hverdag. 

Det er vigtigt at medregne alle de ressourcer, der er tilstede i barnets kontekst. Fx kan en storebror eller storesøster være en god rollemodel og hjælpe med, at det lille barn kan håndtere de konkrete udfordringer. Du, som den professionelle, er også altid en vigtig ressource at medtænke.   

Når du som professionel observerer, er det dog mindst lige så vigtigt at være detaljeorienteret. Det er de små ting, der tæller. I observationen kan det være de gentagende, minimale og nærmest usynlige brud i øjenkontakten, der danner et bekymrende mønster. Det kan fx også være den lille antydning af, at barnet lidt for ofte bliver fastlåst i et (mekanisk) gentagende handlemønster.

Når du observerer barnet, danner du billeder af barnets udvikling. Det vi kalder udviklingsbilleder. Udviklingsbilleder er dit faglige indblik i barnets verden: barnets adfærd, barnets udvikling og barnets kontekst (1). 

Det gode udviklingsbillede dannes over tid, fra det første umiddelbare indtryk til et langt mere fagligt kvalificeret udviklingsbillede, og det rummer såvel helhedssynet, som detaljerne. Det betyder, at du som professionel har en skærpet opmærksomhed på de betydningsfulde små tegn.

I en krisetid som under corona er der et skærpet behov for professionel opmærksomhed på, om børn viser krisereaktioner. Det, du skal være opmærksom på, er blandt andet:

  • Ser du tegn på, at barnets adfærd er forandret?
  • Virker barnet indesluttet? Og holder barnet sig for sig selv? 
  • Er der en forandret adfærd i social kontakt? Afvisende eller ambivalent – frem for inviterende og opsøgende? 
  • Udviser barnets forældre tegn på bekymring eller forandret adfærd i samvær med barnet?

Del dine pædagogiske observationer med kollegaer

Du styrker bedst dit helhedssyn af barnet gennem samarbejde og dialog med dine kolleger og i det tværprofessionelle samarbejde. Det starter måske med at du ”deler dine udviklingsbilleder” med en kollega. Denne fortælling kan tage udgangspunkt i noget, du er bekymret om i forbindelse med et barns udvikling. 

Det skal tilføjes, at det selvfølgelig er mindst lige så vigtigt at have en skærpet opmærksomhed på at observere og fastholde de gode oplevelser omkring børnene. Derfor vil det ofte være en fortælling om en hændelse fra den pædagogiske hverdag, som har været en positiv erfaring, du gerne vil dele med dine kolleger. 

Hver gang du deler de små fortællinger fra din dagligdag med dine kollegaer, får både du og dine kollegaer tilføjet nye perspektiver. Jo flere faglige perspektiver, jo stærkere et helhedsbillede opnår du. Og det hjælper dig og dine kollegaer til at finde ud af, om jeres bekymring for et barns udvikling, fx en mistanke om mistrivsel, holder stik.

Trygge rammer

Du kan hjælpe barnet med at skabe tryghed. Tal med barnet om alt det, der er anderledes. Måske skal du gentage tingene oftere, end du forestiller dig. Fasthold så vidt muligt de rutiner, som du ved barnet føler sig tryg ved. Måske er der nye rutiner, du kan gøre til noget, der øger barnets tryghed og forbedrer barnets egen oplevelse af at mestre en anderledes hverdag? Det kunne være gode rutiner omkring håndvask? Eller det at opbygge konkrete måder at håndtere det, at begrænse kontakt og nærhed? 

Professionel pædagogisk kreativitet er vejen til at skabe en tryg hverdag for børnene, hvor de får oplevelsen af kærlighed, omsorg, nærvær og trygge hverdagsrutiner – uden du slækker på alle reglerne denne i coronatid. 

Hvordan styrker I arbejdet med pædagogisk observation?

Hvordan arbejder I med pædagogisk observation I jeres dagligdag? Måske er I allerede i gang, men får ikke arbejdet struktureret med jeres observationer? Måske er det dig, der tager det første skridt og igangsætter det gode samarbejde omkring den styrkede pædagogiske observation?

Det er nemt at komme i gang med at styrke brugen af pædagogisk observation. Det kræver først og fremmest et styrket fagligt samarbejde, hvor rutinerne bliver fastlagt. De faglige rutiner omfatter fx valg af observationsmetode, en fælles systematik i brug af metoden og en plan for, hvordan samarbejdet skal foregå. Målet med pædagogisk observation er at styrke børns udvikling, trivsel og læring. Men det er også at sikre, at vi får øje på de kritiske ”små tegn”.  

Pas på børnene og pas på jer selv. 

Referencer

(1) Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2017). Udviklingsbilleder, Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag

Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2016). Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse: 0 til 6 år, Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag

Om Jørgen Lyhne

Jørgen Lyhne er psykolog og lektor på VIA University College. Jørgen har arbejdet med videreuddannelse af lærere, pædagoger inden for psykologi, specialpædagogik, neuropsykologi og neuropædagogik i en lang årrække og har desuden udgivet bøger og artikler inden for disse områder. Jørgen har været ansvarshavende redaktør på tidsskriftet Kognition & Pædagogik. Endvidere har Jørgen sammen med Anne Marie Langhoff Nielsen udviklet materialet Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse.

Mere inspiration

Evaluering af pædagogisk praksis - fra tanke til handling

Evaluering i dagtilbud: Hvordan agerer du evaluator i egen praksis, og hvilke faldgruber er der? Få svarene i denne artikel.

Gå til siden

Neuropædagogik - brug viden om hjernen i dit pædagogiske arbejde

Hvad er neuropædagogik? Og hvordan er neuropædagogik som en pædagogisk tilgang relevant for dit pædagogiske arbejde? Det får du konkrete bud på her.

Gå til siden

5 grunde til at blive praktikvejleder for pædagogstuderende

Vil du være med til at uddanne dygtige pædagoger til dit fag? Så er en praktikvejlederuddannelse for dig. Læs 5 grunde til at blive praktikvejleder.

Gå til siden

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden