- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Procesledelse i komplekse samarbejder kræver forskellige tilgange og greb
Procesledelse i komplekse samarbejder kræver forskellige tilgange og greb
%2019-04-2018.webp?width=960&height=480&name=960x480%20-%20Bredformat%20-%20EVU%20workshop%20Aarhus%20N%20(23)%2019-04-2018.webp)
God procesledelse starter med af aflæse situationen
Måske bliver der truffet for hurtige beslutninger, før deltagerne føler sig hørt. Måske faciliterer du lange refleksioner, selvom gruppen egentlig har brug for retning og beslutningskraft. Eller måske forsøger du at løse samarbejdsproblemer med planer og værktøjer, selvom udfordringen i virkeligheden handler om mistillid, rolleuklarhed eller manglende psykologisk tryghed.
Det er ofte her, processer mister momentum. Ikke nødvendigvis fordi intentionerne er forkerte, men fordi procesformen ikke matcher det, gruppen har brug for i situationen.
Som procesleder/-konsulent er det derfor ikke nok at kunne facilitere møder, workshops eller samarbejdsprocesser. Du skal også kunne aflæse dynamikkerne undervejs og vurdere, hvilken tilgang der bedst understøtter fremdrift, involvering eller fælles forståelse.
Nogle situationer kalder på tydelig retning og konkrete svar. Andre kræver en struktur, hvor deltagerne kan tænke og beslutte sammen. Og i nogle tilfælde er det nødvendigt først at arbejde med relationer og tryghed, før det giver mening at tale om løsninger.
Du skal derfor løbende kunne vurdere:
-
Hvad er gruppen egentlig klar til lige nu?
-
Har deltagerne brug for svar, struktur eller fælles refleksion?
-
Handler udfordringen primært om faglige løsninger – eller om relationer og samarbejde?
-
Og hvilken tilgang skal du selv vælge i processen?
I procesledelse skelner vi typisk mellem tre forskellige tilgange:
-
Eksperttilgangen
-
Facilitatortilgangen
-
Den systemiske tilgang
De tre tilgange bidrager med forskellige greb i processer – og de er relevante i forskellige situationer.
God procesledelse handler derfor ikke om at finde én rigtig metode, men om at kunne vælge og skifte mellem tilgange alt efter konteksten og det, gruppen har brug for undervejs.
Eksperttilgang: Når deltagergruppen har brug for retning og anbefalinger
Nogle processer kalder på specialiseret viden, tydelige anbefalinger og konkrete løsningsforslag. Det gælder typisk, når:
-
Opgaven er relativt entydig
-
Der er brug for specialistviden
-
Organisationen mangler metode eller faglig retning
-
Tiden er knap, og der skal handles hurtigt
I de situationer forventer deltagerne ofte, at du som procesleder/-konsulent bidrager med analyser, metodevalg eller konkrete anbefalinger. Fokus er derfor mindre på involvering og mere på at skabe afklaring, retning og fremdrift.
Det kan for eksempel være ved implementering af nye systemer, compliance-opgaver, juridiske krav eller optimering af arbejdsgange, hvor der er behov for specialistviden og tydelige beslutninger. Her kan det skabe både tryghed og fremdrift, når nogen tager lederskab på indholdet og hjælper organisationen videre.
Men eksperttilgangen bliver hurtigt utilstrækkelig, hvis udfordringen i virkeligheden handler om samarbejde, ejerskab eller fælles forståelse.
Et klassisk tegn er, når løsningen ser rigtig ud på papiret – men ikke fungerer i praksis. Ikke nødvendigvis fordi løsningen er forkert, men fordi deltagerne ikke føler sig involveret i processen eller mangler en fælles forståelse af, hvorfor løsningen giver mening.
Som procesleder er det derfor vigtigt løbende at vurdere, om gruppen faktisk er klar til at tage imod løsningsforslag. Hvis du går for hurtigt til handling og implementering, risikerer du at skabe modstand, passivitet eller manglende ejerskab senere i processen.
Facilitatortilgang: Når løsningen skal skabes sammen
Mange organisatoriske udfordringer kan ikke løses af én ekspert alene. Når flere fagligheder, interesser eller perspektiver skal samles, bliver din vigtigste opgave ofte at skabe et rum for, at deltagerne kan tænke, prioritere og træffe beslutninger sammen.
Her bliver processen selve nøglen. Ikke fordi processen er vigtigere end resultatet, men fordi kvaliteten af løsningen ofte afhænger af, om deltagerne har været med til at udvikle den.
Facilitatortilgangen er især relevant, når:
-
Der er behov for involvering
-
Flere afdelinger skal samarbejde
-
Organisationen skal udvikle nye løsninger
-
Der skal skabes fælles ejerskab
Det kan være strategiprocesser, udviklingsworkshops eller tværgående projekter, hvor løsningen først opstår gennem dialog og samarbejde.
Som facilitator er din vigtigste opgave derfor ikke nødvendigvis at levere svar, men at designe en proces, der hjælper deltagergruppen med at skabe dem sammen. Det kræver, at du kan skabe tydelige rammer, styre energi og fremdrift og hjælpe gruppen fra idéudvikling til prioritering og beslutning.
Mange proceskonsulenter kender dog situationen, hvor en workshop føles god og energifyldt – uden at føre til reel handling bagefter. Her bliver udfordringen ofte, at processen bliver for refleksiv og for lidt beslutningsorienteret. Der bliver skabt mange perspektiver og idéer, men for lidt fremdrift i form af retning og prioritering.
Facilitering handler derfor ikke kun om involvering. Det handler også om at skabe progression og hjælpe gruppen med at bevæge sig fra refleksion til konkrete beslutninger.
Systemisk tilgang: Når relationerne spænder ben
Nogle gange er det ikke opgaven, der er vanskelig. Det er samarbejdet omkring den. I de situationer hjælper det sjældent at presse flere beslutninger igennem eller tilføre endnu flere værktøjer. Hvis relationerne er udfordrede, mister selv de bedste processer ofte effekt.
Det gælder især i grupper præget af:
-
Konflikter
-
Usikkerhed
-
Lav psykologisk tryghed
-
Rolleuklarhed
-
Mistillid eller fastlåste positioner
Her bliver din tilgang som procesleder mere undersøgende og relationel. Fokus er ikke først og fremmest at skabe output, men at skabe et fundament, hvor gruppen igen kan koordinere, samarbejde og tage fælles ansvar.
Det kræver ofte, at du stiller undersøgende spørgsmål, lytter aktivt, skaber refleksion og giver plads til forskellige perspektiver.
Den systemiske tilgang bygger blandt andet på systemteori og domæneteori, som peger på, at mennesker ofte befinder sig forskellige steder i den samme proces. Nogle er klar til handling. Andre forsøger stadig at forstå problemet. Og nogle er optaget af relationerne og trygheden i gruppen.
Som procesleder er det afgørende, at du kan aflæse det undervejs. Hvis du forsøger at skabe hurtige beslutninger i en gruppe, der stadig er præget af usikkerhed eller konflikt, vil modstanden ofte vokse – også selvom intentionen er at skabe fremdrift.
I de situationer kan et for stort fokus på tempo og hurtige beslutninger spænde ben for udviklingen.
Dygtige proceskonsulenter skifter tilgang undervejs
I praksis står de tre tilgange sjældent alene. Som procesleder/-konsulent vil du ofte skulle skifte tilgang flere gange i den samme proces, fordi både dynamikker, relationer og behov ændrer sig undervejs.
Du kan for eksempel starte med en faciliterende tilgang men opdage, at gruppen er præget af usikkerhed eller fastlåste relationer og derfor har brug for et mere undersøgende og systemisk greb. Omvendt kan en proces begynde med refleksion og involvering, men senere kræve tydeligere retning og mere konkrete ekspertgreb for at skabe beslutninger og fremdrift.
Det er ofte her, den erfarne procesleder adskiller sig fra den mindre erfarne. Ikke gennem flere modeller eller værktøjer, men gennem evnen til at aflæse situationen og justere sin tilgang undervejs.
For gode processer handler sjældent om at følge en fast metode fra start til slut. De handler om at forstå, hvad deltagergruppen har brug for på forskellige tidspunkter i processen – og om at kunne skifte mellem retning, facilitering og relationelt arbejde, når situationen kalder på det.
For i sidste ende er det ikke den enkelte metode, der skaber bevægelse. Det er evnen til at vælge den tilgang, der hjælper gruppen videre dér, hvor den er lige nu.
Hvilken tilgang kalder næste proces så på?
Få et samlet overblik over de tre tilgange og deres forskellige formål, styrker og anvendelsesmuligheder. Download oversigten og brug den som inspiration, når du planlægger og faciliterer din næste proces.
Kilder
Hannemose, N. (2026, maj 26). Forskellige måder at tilgå opgaven som proceskonsulent: Et systemteoretisk blik på ekspert-, facilitator- og systemisk tilgang til proceskonsulentens opgaver med perspektiv på domæneteorien. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/272338249/Artikel_om_konsulentroller_og_-tilgange.pdf
