Pauser som prioritering og en god investering
Hvordan ser pauser egentlig ud på arbejdspladsen? Tolererer vi dem kun, når der er luft i kalenderen, eller bruger vi dem aktivt som et greb til at fastholde fokus, kvalitet og arbejdsglæde?
Jeg overhørte engang en leder beklage sig over, at hendes administrative medarbejdere brugte et aflyst møde på en gåtur rundt om bygningen. Ifølge lederen var gåturene en dårlig vane fra coronanedlukningerne – en vane, der burde aflæres.
Det undrede mig. For forskningen peger tydeligt på, at korte pauser fra skærmen og det koncentrerede arbejde styrker både trivsel og produktivitet.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor pauser er så vigtige, at vi som ledere med fordel kan anerkende, og endda lære af de medarbejdere, der selv tager initiativ til en kort gåtur væk fra skærmen. De fleste har gavn af at komme ud i naturen i løbet af arbejdsdagen, men mindre kan også gøre det. Selv helt korte mikropauser kan gøre en reel forskel.
Vi lever i en digital tid med konstant kamp om opmærksomheden. Mentale ressourcer er det vigtigste brændstof i vidensarbejde, men vores opmærksomhed og fokus er begrænset. Derfor har vi som ledere et ansvar – ikke kun for fremdrift og resultater, men også for restitution. En reel pause er ikke spildtid. Den er en forudsætning for, at vi og vores medarbejdere kan levere kvalitet over tid.
Set i det lys melder et centralt spørgsmål sig: Hvordan kan vi forstå modviljen mod medarbejdernes gåture i arbejdstiden?
En nærliggende forklaring kan ske at ligge i den måde, mange organisationer måler og forstår produktivitet på. Når vi gør bundlinjen op, forsvinder pausernes effekt ofte ud af regnestykket. Pauser fremstår som spildt arbejdstid eller som en medarbejdergode – ikke som en investering. Som mellemleder kan du derfor hurtigt føle dig presset til at gribe ind, hvis medarbejderne tilsyneladende “spilder tiden” på en gåtur i stedet for at producere.
Lad os derfor se nærmere på, hvorfor en gåtur i arbejdstiden i virkeligheden kan være en god investering i produktivitet.
Naturen genoplader os mentalt
Psykologiprofessorerne Stephen og Rachel Kaplan peger på, at vi har indrettet det moderne samfund og arbejdsliv på en måde, der overbelaster os mentalt.
Vores mentale energi er begrænset – særligt den fokuserede opmærksomhed, vi bruger foran skærmen og i komplekse beslutninger. Det kræver energi konstant at sortere information, holde fokus og lukke anden “støj” ude. Synssansen dominerer i vores samfund og udgør den primære måde, vi tilegner os viden og navigerer i information. Derfor har øjnene brug for pauser.
Kaplan og Kaplans teori om gendannelse af opmærksomhed (attention restoration) viser, at ophold i naturen kan genoplade vores mentale kapacitet og styrke evnen til fokuseret opmærksomhed. I naturen slipper vi tunnelsynet og bevæger os over i en mere spontan opmærksomhed, hvor vi intuitivt scanner omgivelserne uden krav om konstant analyse.
Forklaringen er blandt andet evolutionær. Vi har som mennesker tilpasset os til at navigere i naturlige omgivelser. Her aflæser vi former, lyde, dufte og bevægelser intuitivt og med hele sanseapparatet uden at belaste os kognitivt.
Når vi giver øjne og opmærksomhed en pause, vender vi tilbage til arbejdet med fornyet energi og bedre koncentration.
Når vi kombinerer natur, krop, psyke og fællesskab
Hvis vi vil skabe mere effektfulde pauser og styrke trivsel i arbejdslivet, kan vi hente inspiration i NBMC-metoden – en praksisnær tilgang til naturbaseret sundhedsfremme.
NBMC står for Nature, Body, Mind, Community. Når aktiviteter kombinerer disse fire elementer, opstår der en positiv synergieffekt, som både kan forebygge og afhjælpe stress og styrke trivsel.
Figur: NBMC-metoden illustreret efter Pålsson, Høegmark & Hartvig (2021)
Et konkret eksempel finder vi i et fireårigt pilotprojekt i Syddjurs Kommune, hvor man afprøvede metoden i 11 gruppeforløb for stressramte borgere. Deltagerne mødtes i naturen til stillevandringer, åndedrætsøvelser, samtaler omkring bål og udendørs madlavning. Resultaterne viste, at 75,3 % oplevede forbedringer i stress- og depressionssymptomer efter 12 uger med tre timers aktivitet om ugen.
Hvorfor virker netop kombinationen af natur, krop, psyke og fællesskab så stærkt?
En oplagt forklaring er, at disse elementer fylder meget lidt i moderne arbejdsliv. Vi arbejder ofte indendørs, stillesiddende og foran skærme i omgivelser, der aktiverer sanserne minimalt. Samtidig kan det være vanskeligt at skabe rum for nærvær og fælles oplevelser, som styrker følelsen af at høre til.
Som leder kan du aktivt bringe disse elementer i spil, hvis du vil styrke trivsel, fokuseret arbejde og balance, både for dig selv og for medarbejderne. NBMC-metoden er fleksibel og kan tilpasses jeres hverdag. Selv uden adgang til rekreative naturområder kan du arbejde bevidst med omgivelsernes betydning.
Forskning viser, at udsigt til træer eller planter kan virke restituerende og trivselsfremmende. Effekten bliver større, når vi bevæger os udenfor, men selv visuelle naturindtryk kan styrke arbejdspræstation og fokuseret opmærksomhed.
Her får du fire enkle greb, som du kan bruge i praksis - også når det ikke er muligt at komme udenfor.
1. Giv øjnene en pause
Prøv dette: Gnid håndfladerne mod hinanden og placer dem over de lukkede øjne, så lyset holdes ude. Tag tre dybe vejrtrækninger.
Det virker måske banalt, men pausen fra lys og skærme giver øjnene ro, og den dybe vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem, som beroliger kroppen. En mikropause på under ét minut kan have overraskende stor effekt. Når du åbner øjnene igen, vil du ofte opleve skarpere farver og et klarere hoved.
2. Prioritér frokosten – og spis gerne sammen
Vi betaler ofte en høj pris, når vi springer frokostpausen over i en travl hverdag.
Ser vi på NBMC-metoden, giver det god mening at prioritere frokosten og gerne spise sammen. Under måltidet aktiverer vi smags- og duftsansen, kroppen arbejder med at tygge og fordøje, og vi skifter ofte omgivelser væk fra skærmen. Kantinen rummer typisk mere dagslys og færre digitale stimuli end kontorpladsen.
Når vi spiser sammen, styrker vi samtidig fællesskabet. Som leder kan du skabe rammer for, at pausen faktisk bliver holdt, og du kan selv gå forrest. Når du selv prioriterer frokosten og lægger skærmen væk, sender du et tydeligt signal om, at pauser er legitime og nødvendige. Og er vejret til det, kan frokosten med fordel nydes udenfor.
3. Gør det let og legitimt at gå mere udenfor
På VIA University College, hvor jeg selv arbejder, opfordrer vi både medarbejdere og ledere til at arbejde mere udendørs med inspiration fra forskningsprojektet Smut ud.
Projektet tager afsæt i viden om de positive effekter ved at bruge en større del af arbejdsdagen udenfor og giver konkrete forslag til, hvordan vi kan flytte arbejdslivet ud. En vigtig erfaring er, at det skal være både let og legitimt at holde møder og pauser udendørs. Det kræver, at vi som ledere går forrest og italesætter muligheden.
Vi har desuden skabt synlighed ved at hænge plakater op med afmærkede gå-ruter på 10, 20 og 30 minutter – alt efter formål og tidsramme.
4. Tænk i nye rammer
Mange ledere har indflydelse på, hvor teammøder, udviklingsdage og kurser afholdes. Netop disse dage rummer et oplagt potentiale for at prioritere naturen som ramme.
Da jeg selv begyndte at flytte sådanne arrangementer ud i smukke naturområder, oplevede jeg en tydelig forskel både hos deltagerne og i min egen krop. Et produktivt heldagsmøde behøver ikke efterlade deltagerne udmattede og mentalt flade, trods rigelige mængder kaffe og kage. Tværtimod kan vi tage hjem med klarhed i hovedet og mentalt overskud.
Når du flytter mødelokalet udenfor, skaber du samtidig bedre betingelser for bevægelse, kropsligt nærvær og fællesskab.
Når pauser bliver et bevidst ledelsesgreb
Pauser opstår ikke tilfældigt. De formes af de normer, prioriteringer og signaler, vi som ledere sender i hverdagen. Derfor er pauser også et ledelsesgreb.
Spørgsmålet er ikke, om der er tid til pauser, men om vi har råd til at lade være. Når vi tænker restitution ind som en del af arbejdsdagen, styrker vi fokus, kvalitet og bæredygtighed i arbejdslivet.
Det kan begynde i det små fx med at anerkende værdien af gåturen rundt om bygningen. Måske ved selv at rejse sig fra skærmen og vise, at det er legitimt at lade op midt på dagen. Små valg kan over tid skabe en arbejdskultur, hvor pauser ikke står i modsætning til effektivitet, men bliver en forudsætning for den.
Kilder
Kaplan, S. (1995) The restorative benefits of nature: Towards an integrative framework. Journal of environmental psychology, 15(3), 169-182
Pålsson, M., Høegmark, S. & Hartvig, S. (2021)
Rikke Lausten m.fl. (2024) Naturlig Ressource – videndeling og resultater Gilchrist, K., Brown, C., & Montarzino, A. (2015). Workplace settings and wellbeing: Greenspace use and views contribute to employee wellbeing at peri-urban business sites. Landscape and Urban Planning, 138, 32–40.
Largo-Wight, E., Chen, W. W., Dodd, V., & Weiler, R. (2011). Healthy workplaces: The role of nature contact office exposures on employee stress and health. Public Health Reports, 126, 124–130
Shin, W.S. (2007). The influence of forest view through a window on job satisfaction and job stress. Scandinavian Journal of Forest Research, 22, (3) 248-253.
Tennessen CM, Cimprich B (1995). Views to nature: Effects on attention. Journal of Environmental Psychology 15(1): 77–85.
Fonden Mental Sundhed, Smut Ud! – Lad arbejdslivet gro i det fri. https://smutud.fondenmentalsundhed.dk
.png)
.jpg)
.jpg)
