Økonomisk ledelse - det er bare penge

Økonomi er vigtigt. Og det er også en stor del af ledelsesopgaven i mange organisationer. Men økonomi kan være kompliceret at forstå. Og det samme kan det økonomiske sprog. Der eksisterer derfor desværre en frygt for, at hvis man fejler økonomisk - så har man fejlet som leder.

Jeg oplever blandt mine studerende, at der kun er én sandhed omkring penge, og at det er en svær og kompleks ledelsesopgave at håndtere. Derfor har jeg flere studerende, der overlader denne vigtige funktion til en faguddannet økonomimedarbejder, og som dermed frasiger sig det økonomisk ledelsesrum, der er til stede. 

Det er en skam. For det med penge er jo egentlig bare noget, vi leger! Er det ikke? 

Økonomi er bare et sæt spilleregler

Økonomi er muligvis den største sociale konstruktion i det vestlige samfund. Det er en konstruktion skabt af mennesker. Og derfor er økonomi i bund og grund blot et sæt spilleregler, vi kollektivt er blevet enige om. De er et udtryk for den samlede kollektive forventning til fremtiden - baseret ud på den viden, vi har i dag. 

Så økonomi handler også om psykologi, og det handler om at forstå menneskets behov for at begære det, der er begrænset. Der er derfor ingen naturlov i økonomi, og dermed heller ikke én sandhed i økonomi – der er snarere mange sandheder, fordi det handler om, hvordan vi i sidste ende fortolker det. 

Tag for eksempel prisen på en aktie, der bliver handlet på børsen, den repræsenterer ikke bare, hvad virksomheden er værd i dag - den er også et udtryk for, hvad den kan være værd i fremtiden. Så den aktuelle dagskurs er et gennemsnit af flere menneskers fortolkninger af, hvad den bør have af værdi i dag, ud fra deres forestillinger om fremtiden.

Når økonomi bliver digital

Samtidig med at jeg her forsøger at hive økonomien ned fra piedestalen, kommer vi ikke udenom, at vi lever i en tid, der stiller andre krav end blot at forstå økonomien i sig selv, hvis vi skal være gode ledere. For vi lever i en tid, hvor økonomien udvikler sig fra minut til minut, og aldrig har det gået så hurtigt som i dag. 

Efter at kryptovaluta er blevet til et begreb, opstår nye valutaer fra dag til dag. Men også digitale betalingsløsninger vælter frem. Vi går en fremtid i møde, hvor BigData og digitalisering af samfundet og vores organisationer endnu en gang vil forandre den måde, vi arbejder og lever vores liv på - som da vi tilbage i 90’erne begyndte at sætte strøm til vores penge, og at vi nu snart har realiseret visionen om en kontantløs fremtid, hvor lyssky kontanter ikke kan gemmes, og cigarkasser er noget der hører fortiden til. 

Derfor er der også sket meget inden for ledelse og de økonomisystemer, som vi bruger. De bliver smartere, klogere og måske altvidende. Og de bliver i stigende grad brugt i beslutningsrummet. Derfor er det ikke nok som leder at forstå økonomien i sig selv – vi skal også kunne bruge økonomisystemer, som hele tiden ændrer sig.

Nye muligheder for måling – men også sammenligning

Systemer kræver tid og ressourcer at sætte sig ind i, men de giver os også muligheder ved hjælp af data, som vi ikke før havde i ledelses- og beslutningsrummet. I dag kan vi sammenligne organisationer på kryds og tværs. Fx kan vi holde en folkeskole i Jylland imod en folkeskole i indre København, fordi vi har adgang til faglige og sociale resultater, sygefraværsstatistikker, alverdens budgetter og tildelingsmodeller, mv.

Det betyder jo, at der er mulighed for at sammenligne to offentlige ledere med hvert deres budget, og hvad får de så ud af deres økonomi. Og ledere kan herudfra ’måles og vejes’. Hvem er den ’bedste’ leder? Hvem formår at motivere, fastholde, udvikle og løse kerneopgaven bedst (og billigst) muligt? 

Så er vi tilbage til økonomi som målestok.

Kend din økonomi og udvid den ledelse, der ikke kan vejes

Det kan som leder give dig en følelse af, at du i stigende grad bliver målt på din økonomiske formåen - hvor godt du forvalter de ressourcer, der er tildelt dig og din organisation eller virksomhed. 

Det er blevet nemmere at måle og veje ledere ud fra ressourceforbruget og det tildelte budget, og om man nu også har gjort det godt nok. Det med ”godt nok” kan oversættes til oplevelsen af afdelingens performance men også dens interne legitimitet til den øvrige organisation. Har man fået tilstrækkelig nytteværdi (output) i forhold til de økonomiske ressourcer, man har kastet efter afdelingen (input).

Så kære leder, vær ikke bange for økonomi. For selvom det er blevet nemmere at måle og veje ledere ud fra ressourcer og budgetter, og om man nu også har gjort det ’godt nok’, så er økonomi bare et redskab, som vi benytter i samfundet og i vores organisationer for at få tingene til at ske. Økonomi må aldrig stå alene!  
Der er selvfølgelig spilleregler forbundet med økonomi, men er du god til disse så kommer du langt som leder, uden du behøver at være faguddannet i økonomi – og uden du behøver at overlade det økonomiske ansvar til en økonomiarbejder. Ved at kende dit økonomiske råderum, får du måske muligheden for at udvide dit ledelsesrum og finde flere ressourcer til at dyrke den ledelse, der ikke lader sig veje, men som tæller meget i organisationen!

Fire råd til dig, der har et økonomisk ansvar i organisationen

1. Forstå sproget.
   Sæt dig ind i din organisations økonomi og situation. Her kan du tage økonomiafdelingen i hånden – men forvent også, at de bruger tilsvarende tid på at forstå din faglighed. Vi mødes på midten. 
2. Kend eget budget forfra og bagfra.
   Sæt dig ind i udviklingen over tid. Lær de faktorer at kende, som er afgørende for netop din økonomi. Fx taksameterpenge, refusioner, løntrin, sygefravær osv. Forsøg gerne at fremskrive eget budget, så du har noget at sigte efter.
3. Økonomisk bevidsthed smitter af på kulturen.
   Skab bevidsthed om økonomi i egen organisation. Medarbejderne skal kende den økonomiske situation, og den skal frem i lyset, sådan at medarbejdere ikke kan undsige sig den, som noget der er forbeholdt ledelsen.
4. Økonomi er et redskab til at udøve ledelse.
   Ved at kende dit økonomiske råderum, kan du måske prioritere anderledes og flytte ressourcerne derhen, hvor du får størst nytteværdi. Fastholdelse af medarbejdere er måske en bedre investering på sigt, end at spare 5% her og nu ved at øge produktiviteten. Invester i at få bragt sygefraværet ned - det er efterhånden dokumenteret mange steder, at det altid giver en positiv ”return on investment”.

Om Kean Sørensen

Kean Sørensen er underviser hos VIA University College. Kean er cand. merc. og underviser på Diplomuddannelsen i Ledelse. Kean har over 10 års erfaring med undervisning i strategi og ledelse og har undervist på Handelshøjskolen i Aarhus og på flere af VIA’s eftervidereuddannelser. Udover undervisningen i VIA har Kean også beskæftiget sig med konsulentydelser og udviklingsopgaver for private og offentlige organisationer.