Artikel

Ny som leder: Sådan håndterer du dine selvkritiske tanker

Af Marianne Højerslev

Som ny leder kan det være svært at slippe tankerne om tidligere beslutninger eller kommentarer. Gør du det godt nok? Kunne du have håndteret situationen anderledes? Tvivlen kan være tung at bære – men den kan også vendes til noget konstruktivt. Her får du indsigt i, hvorfor vi hænger fast i selvkritiske tankemønstre, og hvordan du bryder dem.

ny-leder-saadan-haandterer-du-selvkritiske-tanker

Når tankerne ikke vil slippe

Oplever du ind i mellem, at en beslutning, du har truffet, eller en kommentar, du har slynget ud til en medarbejder, bliver ved med at køre rundt i hovedet? Måske holder det dig endda vågen om natten, mens du igen og igen gennemgår situationen – og kun for at lande samme konklusion: “Jeg kunne have gjort det bedre.” Måske føler du dig som en idiot eller skammer dig over det, du sagde eller gjorde.

Som leder er det naturligt at begå fejl. Det ved du sikkert godt – rationelt. Men følelsen af at have truffet en forkert beslutning eller handlet uhensigtsmæssigt kan sidde fast længe efter.

Lederrollen er altid under lup. Alle har en mening om, hvad god ledelse er, og hvad der burde gøres anderledes. Men ofte er den hårdeste kritiker ikke dem omkring dig – det er din egen indre stemme.

Selvkritikken og tvivlen kan særligt opstå, når du føler, at du ikke har levet op til dine egne værdier eller idealer. Det kan opleves som en vedvarende strøm af "burde" eller en følelse af moralsk pres og stress, hvor dine handlinger ikke helt stemmer overens med den leder, du ønsker at være.

Når tankerne kører i ring, kan det let føre til stress og bekymringer – men uden at gøre dig til en bedre leder.

Derfor er det vigtigt, at du arbejder med sig selv og dine tankemønstre. Først når du bliver mere bevidst om dine indre dialoger, kan du begynde at styre dem i en mere konstruktiv retning.

Hvorfor bliver du fanget i dine tanker?

Som mennesker er vi sociale væsener, der konstant aflæser stemninger og signaler i vores omgivelser. Det er en vigtig evne, der hjælper os med at navigere i sociale situationer – både i det talte og det usagte.

Som leder bruger du sikkert denne evne hver dag. Du er vant til at fornemme dynamikker i dit team og har stærke relationelle færdigheder, som er afgørende for at lede både mennesker og opgaver.

En af de vigtigste mekanismer bag denne evne er mentalisering – vores evne til at forstå andres intentioner, også når deres handlinger eller adfærd måske fortæller en anden historie.

Når vi mentaliserer, forsøger vi at sætte os i andres sted, aflæse deres tanker og følelser og tolke deres signaler. Det styrker vores forståelse af andre og hjælper os med at træffe bedre beslutninger i vores samspil med medarbejdere og kolleger.

Mentaliseringssvigt

Vores evne til at forstå og tolke andre mennesker fungerer ofte så intuitivt, at vi sjældent sætter spørgsmålstegn ved den. Tanker og følelser er så tæt vævet sammen med vores oplevelser, at vi nemt kommer til at tage dem for den fulde sandhed. Men det, vi føler eller tænker om en situation, er ikke en præcis afspejling af virkeligheden – det er vores subjektive oplevelse af den.

Som mennesker tolker vi verden gennem et filter af tidligere erfaringer og oplevelser. Derfor kan vi nogle gange komme til at sætte lighedstegn mellem vores følelser og det, der faktisk skete. Vores system er fintfølende og værdifuldt, men det kan også begå fejl – vi misforstår signaler, drager forkerte konklusioner eller ser mønstre, der ikke er der.

Inden for mentaliseringsteorien taler man om tre typiske måder, hvorpå denne evne kan svigte. Disse små "mentaliseringsfælder" er helt normale – og noget, vi alle oplever fra tid til anden.

Når dine tanker fastholdes i et uhensigtsmæssigt mønster

Vi stoler ofte på vores intuition, når vi afkoder andres adfærd. Men hvad nu, hvis vores tolkning ikke rammer plet?

Forestil dig en medarbejder, der haster forbi dig på gangen uden at kigge op eller hilse. Automatisk begynder tankerne at køre: "Er han sur på mig? Det er en helt naturlig reaktion, fordi vi som mennesker har en tendens til at tolke andres handlinger ud fra vores egne følelser og erfaringer.

Men hvad nu, hvis der er en langt mere simpel forklaring? Måske var han bare fordybet i sine egne tanker? Måske havde han ikke set dig?

Når vi kommer til at sætte lighedstegn mellem en persons handling og hans tanker eller intentioner, uden at have hele billedet, falder vi i en form for mentaliseringsfælde. Og det sker oftere, end vi tror.

Der er måder, hvorpå vores tænkning låser sig fast i uhensigtsmæssige mønstre. Her får du en kort forklaring af de tre mest typiske.

Teleologisk tænkning – når vi kun ser handlingen, ikke intentioner

I denne tankefælde ser vi kun det ydre resultat af en handling og konkluderer derfra, hvad den anden må tænke eller føle.

Eksempel: Din medarbejder hilser ikke – ergo må han være sur. En kollega sender en kortfattet mail – ergo er han irriteret på dig.

Men hvad nu, hvis medarbejderen ikke hilste, fordi han var fordybet i sine egne tanker? Eller hvis din kollega skrev kortfattet, fordi han havde travlt?

Når vi falder i denne fælde, overser vi, at adfærd kan have mange forklaringer. Det er derfor vigtigt, at du lige tager et skridt tilbage og spørger dig selv: "Er min tolkning den eneste mulige forklaring?"

Psykisk ækvivalens – når følelser bliver til sandhed

Har du nogensinde tænkt: "Fordi jeg følte mig usikker under et møde, må alle have set mig som en dårlig leder"? Det er psykisk ækvivalens i aktion.

Her forveksler vi vores indre følelser med objektiv virkelighed. Hvis noget føles akavet, så må det have været akavet. Hvis du føler, at du skuffede en medarbejder, så må han være skuffet.

Men følelser er ikke altid en præcis afspejling af virkeligheden. De er farvet af vores tidligere erfaringer, humør og usikkerheder. Træd derfor lige et skridt tilbage og spørg dig selv: "Er det her en følelse, jeg har, som får mig til at tolke andres handlinger gennem et filter, i stedet for at se deres egentlige intentioner?”

Pseudomentalisering – når vi tror, vi forstår, men ikke gør det

Har du nogensinde sagt: "Jeg forstår, hvad du mener" – uden egentlig at forstå det? Det er en form for pseudomentalisering. Det sker ofte i pressede situationer, hvor vi har brug for at komme videre i en samtale eller glatte ud i en konflikt. Vi rationaliserer, intellektualiserer eller bruger standardfraser uden egentlig at forholde os åbent og nysgerrigt til den anden.

Det samme gælder, når vi bruger overfladiske forklaringer om os selv. "Jeg er bare stresset" eller "Der er mange bolde i luften" kan sagtens være rigtige udsagn, men de udelukker også muligheden for at gå et spadestik dybere og forstå, hvad der egentlig foregår i os. Som leder kan du øve dig i at være nysgerrig – både over for dine medarbejdere og dig selv. I stedet for at konkludere hurtigt, kan du spørge: "Hvad ligger mon bag?".

Når du lærer at genkende disse tre fælder, får du et stærkt redskab til både at forstå dig selv og dine omgivelser bedre – og at genkende et uhensigtsmæssigt tankemønster er første skridt til at bryde det.

Sådan bryder du et fastlåst tankemønster

Mentaliseringssvigt sker for os alle – også for dig som leder. Derfor er det afgørende at kunne tage et skridt tilbage og få nye perspektiver på din egen tænkning.

At se sig selv udefra handler om at skelne mellem det, der faktisk skete, og den tolkning, vi selv lægger ned over en situation. Det kræver, at vi sætter farten ned og stopper den automatiske tankestrøm, der ofte fører os ud i misforståelser.

Men hvordan gør du så det i praksis?

Træn din evne til at tænke anderledes

Vores hjerner elsker genveje. Vi søger mønstre og vaner, fordi det skaber tryghed og overskuelighed. Men netop disse mønstre kan også låse os fast i bestemte måder at tænke på – og dermed gøre det svært at se nye løsninger.

Når du tør træde ud af din komfortzone og lade dig forstyrre af nye perspektiver, opdager du ofte alternativer, du ellers ikke ville have set. Det kan føles ubehageligt i øjeblikket, men netop denne forstyrrelse er det, der kan ændre rammerne for din tænkning og åbne op for nye indsigter.

Hvis du vil bryde ud af et fastlåst tankespor, kan det være nødvendigt at ændre de rammer, du tænker indenfor.

Fra refleksion til handling

At forstå dine egne tankemønstre er første skridt – men den virkelige udvikling sker, når du aktivt arbejder med at ændre dem.

Det kræver bevidsthed, træning og nogle gange et lille skub at se tingene fra nye vinkler. Derfor får du her i artiklen en øvelse, der kan hjælpe dig med netop dét. Øvelsen er inspireret af tre vigtige elementer, som er kort forklaret her.

1. Omsorg for dig selv - så du ikke bliver din egen hårdeste dommer

Som leder kan du være din egen største kritiker. Når noget går skævt, kan det være fristende at slå sig selv i hovedet eller analysere situationen i en uendelighed. Men hvad hvis du i stedet behandlede dig selv med den samme venlighed og forståelse, som du ville vise en god ven?

Self-compassion handler netop om at møde dig selv med omsorg, især når tingene ikke går, som du havde håbet. Det betyder ikke, at du skal undgå ansvar, men at du anerkender, at du – ligesom alle andre – kan lave fejl.

At være leder er en konstant balancegang mellem beslutninger, kommunikation og handlinger, hvor misforståelser og fejl er uundgåelige. Når du reagerer på dine egne udfordringer med forståelse frem for hård selvkritik, styrker du din evne til at lære af dine erfaringer i stedet for at blive fastlåst i dem.

2. Perspektivskifte - så du kan se situationer med andre øjne

Vi ser alle verden gennem vores egne erfaringer og overbevisninger. Det er helt naturligt – men det kan også gøre os blinde for andre perspektiver. Som leder er det en stor fordel at kunne tage et skridt tilbage og se en situation fra flere vinkler.

Forestil dig, at du betragter situationen gennem øjnene på en ven, der ønsker dig det bedste. Hvordan ville han se på din situation? Ville han dømme dig så hårdt, som du måske selv gør? Ville han kunne se andre muligheder eller forklaringer, end dem du umiddelbart hæfter dig ved?

En vigtig del af perspektivskiftet handler også om at adskille det, der rent faktisk skete, fra de tanker og følelser, du tillægger situationen. Når vi oplever noget, farver vores egen historie og tidligere erfaringer ofte vores tolkning. Det betyder, at en lille hændelse kan vokse sig stor, hvis den vækker følelser eller usikkerheder fra tidligere oplevelser. Ved at undersøge, hvorfor en bestemt situation vækker stærke følelser i dig, får du ikke bare indsigt i dine egne reaktionsmønstre – du får også en bedre forståelse af de værdier og idealer, der driver dig som leder.

3. Fysisk bevægelse - for kroppen kan hjælpe hjernen med at tænke nyt

Når man skal tænke anderledes, kan det også hjælpe at flytte sig fysisk. I øvelsen der kommer, skal du derfor skifte plads mellem forskellige positioner, mens du arbejder med dine refleksioner. Det kan lyde simpelt, men der ligger en stærk psykologisk effekt i at ændre din fysiske position for at understøtte en mental forandring.

Teknikken stammer fra gestaltterapi og kaldes "The Empty Chair Technique." Når du placerer dig i en anden stol, oplever du ofte, at det bliver lettere at få adgang til nye tanker og følelser. Det kan føles som om, du taler til en anden del af dig selv – en del, der ser tingene mere klart eller med større medfølelse. Man får helt kropsligt en ny vinkel på den oplevelse man udforsker og kan måske få en dybere forståelse af egne tanker, følelser og adfærdsmønstre.

Kroppen spiller en central rolle i vores tænkning, og forskning i Embodied Cognition viser, at fysisk bevægelse kan understøtte mentale processer. Når du fysisk flytter dig, bliver det nemmere at bryde de hurtige og automatiske tankemønstre, der ofte fastholder os i en bestemt forståelse af en situation.

Se din situation fra nye perspektiver

At kunne tage et skridt tilbage og sætte spørgsmålstegn ved dine egne tankemønstre er en vigtig kompetence i ledelse. Det giver dig mulighed for at se nye løsninger, finde ro i dine beslutninger og udvikle dig som leder.

Jeg håber derfor, du har lyst til at afprøve denne lille øvelse.

Øvelsen

Formålet med øvelsen er at få større klarhed over en situation, der har sat sig fast i dine tanker, og at forstå dine egne reaktioner med mere indsigt og omsorg.

Du vil arbejde med episoden fra tre forskellige perspektiver og samtidig flytte dig fysisk i rummet for at understøtte din refleksion.

Forberedelse

Find et sted, hvor du kan markere tre forskellige positioner i rummet og bevæge dig frit imellem dem. Læg fx papirstykker rundt på gulvet med numrene 1, 2 og 3 eller placér tre stole forskellige steder i rummet.

Trin 1: Beskriv episoden som en observatør

📍 Placering: Position 1

⭐ Handling: Forestil dig, at du er en neutral observatør, der ser episoden udefra. Genfortæl episoden, som om du forklarer den til en person, der ikke kender situationen.

Hold dig til fakta:

Hvad skete der?
Hvem var involveret?
Hvad blev sagt og gjort?

💡 Tips: Beskriv episoden så objektivt som muligt – uden at tolke eller dømme. Det handler om at få et klart billede af hændelsen, før du dykker ned i dine egne følelser.

Når du føler, at episoden er beskrevet klart, går du videre til position 2 og udfører næste trin.

Trin 2: Dyk ned i dine tanker og følelser

📍 Placering: Position 2

⭐ Handling: Nu træder du ind i dit eget perspektiv – her handler det om at mærke, hvordan episoden påvirkede dig.

Reflektér højt eller skriv dine tanker ned:

Hvordan havde du det i situationen?
Hvilke tanker kørte rundt i hovedet på dig under og efter episoden?
Hvad sagde din indre kritiker – eller din indre stemme – om det, der skete?

💡 Tips: Vær ærlig med dig selv. Der er ikke rigtige eller forkerte følelser. Hvis du mærker tvivl, irritation, skuffelse eller noget helt fjerde, så tillad det at være der, uden at dømme det.

Når du har sat ord på dine tanker og følelser, går du videre til position 3 og udfører det tredje og sidste trin.

Trin 3: Se situationen gennem en venlig vens øjne

📍 Placering: Position 3.

⭐ Handling: Her skal du forestille dig, at du er en god ven, der ønsker dig det bedste. Tal højt til dig selv, som hvis du var denne ven:

Hvad ville en ven sige for at støtte og trøste dig?
Hvordan kan du anerkende dine følelser og tanker – uden at være hård ved dig selv?
Hvilke råd eller perspektiver ville en ven give dig i denne situation?

💡 Tips: Prøv virkelig at mærke omsorgen i det, du siger til dig selv. Måske opdager du, at din venlige stemme ser episoden med mere forståelse, end din indre kritiker gjorde før.

Afslutning: Hvad tager du med dig?

Tag et øjeblik til at samle dine refleksioner:

Hvad opdagede du, da du så episoden udefra? (Position 1)
Hvad lærte du om dine følelser og tanker? (Position 2)
Hvordan kan den omsorg og forståelse, du mødte, hjælpe dig videre? (Position 3)

Hvis du har lyst, kan du vende tilbage til Position 1 og gennemgå episoden igen – nu med det nye perspektiv, du har opnået.

Øvelsen kan hjælpe dig med at skabe en sund distance til episoden, forstå dine reaktioner og finde en mere selvkærlig måde at håndtere situationen på.

Din udvikling er en god investering

At arbejde med dig selv og tage din udvikling i egne hænder er hårdt og tidskrævende arbejde. Det kan sagtens føles alt for navlebeskuende og pseudoagtigt i et travlt arbejdsliv, men det er en rigtig god investering at passe på dig selv og udvikle dig.

Her får du derfor afslutningsvis fire gode råd med på vejen:

Udfordr din første tolkning af en situation – kan den ses på andre måder?
Vær nysgerrig på dine egne reaktioner. Hvad er det for en klemt ideal eller drøm som stikker til dig? Hvorfor oplever du den, som du gør?
Husk at behandle dig selv med omsorg – også når du laver fejl.
Afsæt tid til refleksion over din ledelse.