Artikel

Derfor skal du fokusere på indre bæredygtighed - og sådan gør du

Af Elsemarie Kappel Petersen og Grete Vangsø Nielsen

Hvis du vil skabe en bæredygtig arbejdskultur og lykkes med bæredygtige forandringer i din organisation, bør du prioritere at arbejde med indre bæredygtighed - og den gode nyhed er, at det faktisk ikke behøver være så svært at komme i gang. Læs her, hvordan du med udgangspunkt i compassion-forskningen konkret kan øge både din og dine medarbejderes indre balance og trivsel.

1200x628-bæredygtig-ledelse-evu-01-23

Det kræver indre bæredygtighed at opnå ydre bæredygtighed

I 2015 fik vi som verdenssamfund en fælles global vision for, hvor vi skal tage fat for at skabe en mere bæredygtig fremtid, nemlig FN´s verdensmål. Men de bæredygtige forandringer er slet ikke sket i den hastighed, som var forventet og som det kræver, hvis vi skal komme i nærheden af at lykkes med at realisere målene i 2030.

Det har skabt en stigende interesse for at forklare, hvorfor handlekraften ikke er større, og hvordan den kan accelereres.

Én af de forståelser, som får fokus i denne tid, handler om vores indre balance: For at vi som mennesker kan træffe de valg og prioriteringer, som skal skabe de ydre bæredygtige forandringer, er vi også nødt til at arbejde aktivt med at udvikle os som mennesker.

Inner Development Goals – de indre udviklingsmål

Lige præcis det har en gruppe svenske forskere og konsulenter være optaget af, og de har taget initiativ til at udvikle ”Inner Development Goals” – på dansk kaldet de indre udviklingsmål.

Forskerne er via et større internationalt survey kommet frem til 23 indre mål inddelt i 5 overordnede kompetencer, som vi skal arbejde på at fremme og udvikle, hvis vi skal opbygge den indre kapacitet, der skal til, for at vi kan lykkes med ydre bæredygtighed.

12017 modeller Indre bæredygtighedsmål -evu 02-23
De indre bæredygtighedsmål i figuren er oversat fra engelsk af Eva Damsgård

I 2022 blev de indre udviklingsmål også anerkendt af EU-parlamentet, som anbefaler dem som et vigtigt bidrag til realiseringen af FNs verdensmål. Dermed er det for alvor blevet understreget, hvor vigtigt det er at have fokus på den indre udvikling, hvis vi skal lykkes med at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Bæredygtighed som indre mental balance – et godt sted at starte?

Men selvfølgelig gør det ikke en forskel i sig selv, at vi nu har en oversigt over indre færdigheder og kvaliteter, som vi skal fremme. Vi har brug for yderligere input til, hvordan vi bedst kommer i gang.

Her kan vi trække på en anden spirende tradition inden for indre bæredygtighed, nemlig compassion-forskningen, som sætter fokus på indre bæredygtighed som indre mental balance.

Hjernens følelsessystemer regulerer og styrer vores adfærd

Ifølge Compassion-forskningen starter al forandring med en følelse. Så når forandringer mod ydre bæredygtighed skal skabes af menneskelige valg og prioriteringer, så er det relevant at blive lidt klogere på de menneskelige følelsessystemer, der styrer hjernens kontrolcentre.

Lidt forsimplet kan man sige, at der findes tre følelsesregulerende systemer i hjernen, som kontrollerer vores adfærd – og som hver især udfører vigtige funktioner for os, når der er balance imellem dem.

12017 modeller Indre bæredygtighedsmål -Følelsesregulerende systemer evu 02-23
Kilde: Gilbert, 2008

Drivesystemet motiverer og guider os til at ønske, forfølge og opnå vores mål og aktiverer positive følelser såsom glæde og begejstring.
Trusselsystemet forholder sig til og reagerer på oplevede trusler. Det aktiverer stærke negative følelser, såsom angst og vrede, som gør os beredte til enten af kæmpe eller flygte.
Det beroligende system aktiveres, når vi føler os tilfredse, rolige og afslappede og hjælper os med at lade op og tanke energi, samt være omsorgsfulde over for os selv og hinanden.

Menneskehjerner i balance har helt naturligt højere grad af indre bæredygtighed

Når vi er i følelsesmæssig balance, formår vi at danne relationer, udvise omsorg og samarbejde – og det er lige præcis det, der gennem historien har kendetegnet os som mennesker og været årsagerne til vores evolutionære succes som art. Vi er samtidig kendetegnet ved vores fantastiske evne til at planlægge, navigere i kompleksitet, være kreative og arbejde hårdt for at nå vores mål.

Mange af de indre udviklingsmål burde altså ligge meget naturligt til os mennesker – så hvad er der på spil?

Vores hjerner bliver overbelastede!

Udfordringen er, at vi i det moderne præstations- og konkurrencesamfund hele tiden får vores motivations- og trusselssystem overaktiveret, og det betyder samtidig, at der er trange kår for vores beroligende system – og det skaber mental ubalance og overbelastede hjerner.

Når vi som mennesker kommer i ubalance, så bliver konsekvenserne, at vi ”mister adgang” til de dele af vores hjerne, som ellers hjælper os til at planlægge, tænkte kreativt, rumme forskellighed, nedregulere egne aggressioner, arbejde vedholdende efter vigtige mål og udvise omsorg for andre end os selv og vores nærmeste.

En ubalance, som de stigende statistikker for antal stress-, angst- og depressionsramte desværre også bekræfter.

Og hvis vi kigger på ledelsesopgaven, så er den bestemt ikke blevet mindre kompleks af, at der skal tænkes i flere bundlinjer, samarbejdes på tværs om nye løsninger – og det skal alt sammen gøres, imens vi drifter vores almindelige kerneopgaver.

Så hvad kan vi gøre ved det?

5 gode råd: Sådan kan du arbejde med bedre mental balance

Første skridt mod indre bæredygtighed er at skabe en bedre balance imellem systemerne, så vores hjerner ikke bliver overbelastede, og vi derved får lettere ved at anvende vores iboende kompetencer aktivt til bæredygtig udvikling.

Derfor skal vi finde måder at få aktiveret vores beroligende system i langt højere grad.

Det er klart, at det kunne være dejligt at transformere hele vores præstationssamfund, men lad os starte et sted, hvor vi selv har indflydelse og kontrol.

1. Lav en sund pausekultur for din og dine medarbejderes arbejdsdag

En af de allerbedste kilder til bedre balance er at huske at få holdt pauser i løbet af en arbejdsdag.

Ja - for at være mere effektiv og bedre i balance skal vi faktisk holde flere pauser! Rigtig mange kører på med 110 km/t i løbet af en arbejdsdag, dropper måske endda frokostpausen og løber fra det ene møde til det andet.

Præstationssystemet er makimalt aktiveret, og selvom vi kan opleve det spændende, så bruger vi simpelthen mere energi, end vi har. Vi kalder det også for ”begejstringsbelastning”.

Når arbejdsdagen er færdig falder alt for mange helt sammen i sofaen og forsøger at lade op til næste dags sprint. Men det er hverken sundt eller smart. Forskning viser nemlig, at bare små pauser på 3-5 minutter i løbet af en arbejdsdag gør os langt mere effektive, så vi faktisk samlet set når mere og med bedre performance og trivsel.

Så få luget ud i væg-til-væg møderne, aftal evt. at der skal være min. 15 minutter mellem møder, når I indkalder hinanden.
Book hver uge lidt tid til refleksion i kalenderen og mind jer selv om, at I prioriterer det for at kunne være de bedste udgaver af jer selv!
Og husk så lige – at en pause hvor du tjekker mobilen altså ikke er en pause for din hjerne – og det er den, som du skal være god ved!

2. Brug naturen

En anden vigtig kilde til at aktivere vores beroligende system yderligere er ophold i naturen. For mange er en arbejdsdag efterhånden blevet lig med at sidde indenfor foran en computer eller i mødelokaler. Men rigtig meget arbejde kan sagtens tages med udenfor, hvor frisk luft, bevægelse og selve naturens former og farver helt automatisk aktiverer dit beroligende system og giver din hjerne bedre balance.

Så kig i kalenderen, hvilken aktivitet inden for den næste uge, kan du tage med ud? Start med en enkelt.
Tag fx det næste statusmøde som en walk&talk, prøv et gående online-møde eller invitér dit team med ud til en kreativ brainstorm.
Gå foran som leder og afliv myten om, at ”rigtigt arbejde kun kan foregå foran computeren” – forskning viser nemlig, at mange føler, at de skulker, når de går ud i arbejdstiden, hvilket jo er fjollet, når massiv forskning viser, at det både skaber bedre trivsel, relationer og performance.

3. Brug tid sammen med trygge relationer – og grin sammen!

En af de helt store kilder til at aktivere det beroligende system er samvær med trygge relationer. At bruge tid sammen med mennesker, som vi holder af og nyder at være sammen med.

Så husk at tage den kop kaffe sammen med din gode kollega – det er bestemt ikke spild af tid!
Husk som leder også at skabe rammerne for, at dine medarbejdere har tid til at mødes og at small-talk hist og pist faktisk har stor betydning.
Måske er det tid til et lille personale-arrangement, hvor I får grint sammen? Eller en sjov lille video i starten af det næste møde?

4. Vær en god rollemodel - bed om hjælp - og tag imod

I vores individualiserede samfundskultur, så kan der være en tendens til, at vi tænker, at vi skal kunne alting selv, og at det at bede eller tage imod hjælp er tegn på svaghed. Men det er helt forkert – vores evne til at samarbejde og hjælpe hinanden er hele fundamentet for vores samfund og organisationer. Som leder kigger dine medarbejdere på dig og tager din adfærd som legitimering af, hvad man må og bør gøre i løbet af en arbejdsdag.

Så vær særlig opmærksom på selv at bede om og tage imod hjælp – så bliver det også langt lettere for dine medarbejdere og skaber tryghed, som aktiverer det beroligende system.

5. Vis omsorg for dig selv – du gør det, så godt du kan!

Det bliver som nævnt ikke mindre komplekst at være leder, når der pludselig skal tænkes tre bundlinjer ind i rigtig mange beslutninger, og der er sjældent den ”helt rigtige eller helt sikre” måde at gå til ting på. Så du vil ikke altid få taget de bedste og klogeste beslutninger – og det er helt okay.

Ofte er vi desværre langt bedre til at være omsorgsfulde over for andre end os selv. Så næste gang du skal til at give dig selv en ordentlig røffel – så overvej, hvad du ville sige til en rigtig god ven, som stod i samme situation og så overvej, om ikke du selv har fortjent den samme omsorg?