Video

Skærmtid påvirker børns sprogtilegnelse

Hvornår ser børn for meget skærm? Og hvornår skal du være bekymret som pædagog? Og hvem giver vi skærmen til - de børn, vi har god kontakt med, eller de mere urolige børn? I denne video fortæller lektor og ph.d. Torkil Østerbye, hvad vi skal have fokus på i dag, hvor børn sidder meget foran en skærm, og hvilken betydning det har for deres sprogtilegnelse.

Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.

Det er torsdag eftermiddag i børnehaven Solsikken. Peter og Søren sidder med en iPad og hygger sig. De har siddet der længe, men pædagogerne har travlt, og de to drenge ser ud til at hygge sig.

Men hvornår ser børn for meget skærm? Og hvornår skal jeg som pædagog være bekymret? Og hvem giver vi skærmen til? Er det de børn, vi har god kontakt med og kan snakke med? Eller er det de urolige børn, der har brug for en pause til at falde lidt til ro?

Jeg arbejder med børns sprogtilegnelse, og overordnet set er der to faktorer, der spiller ind. Det er arv og miljø. TV, iPads og skærm hører alle til miljøet. Man ved, at TV af høj kvalitet kan hjælpe børnene med at lære nye ord. Men der har længe været delte meninger om, hvorvidt for meget skærmtid kan påvirke barnet.

Konsekvenser ved for meget skærmtid

Hvis et barn ser for meget skærm, dvs. over en times tid om dagen, så kan det påvirke barnet ift. sprog, motorik og barnets følelsesmæssige udvikling. Man kan se en sammenhæng mellem barnets udvikling og brugen af skærm i de første mange år af barnets liv. Børn, som ser for meget skærm, kan opleve problemer med søvn, koncentration og indlæringsvanskeligheder, bl.a. i form af begrænset sprogtilegnelse. Derudover er der risiko for depression og overvægt.

Når børn i dag bruger meget tid foran en skærm, så er det vigtigere end nogensinde, at vi fokuserer på kvaliteten af samtalerne både sammen med forældrene derhjemme og sammen med pædagogerne i børnehaven. Snakker vi tidlig indsats, så er det ekstra vigtigt, fordi samtaler har afgørende betydning for børnenes muligheder for at udvikle sig sprogligt og følelsesmæssigt.

Tre gode råd til dig som pædagog

  • Snak med barnet
  • Følg barnets interesse, dvs. snak om emner, der interesserer barnet
  • Gå ned i børnehøjde, når du snakker med barnet

Hvis du er blevet interesseret i, hvordan man kan stimulere børns sprog med og uden skærm, så kan du overveje at tilmelde dig sprogvejlederuddannelsen på VIA University College. Ønsker du blot at tage et enkelt modul, kan du overveje diplommodulet børns sprogtilegnelse

Om Torkil Østerbye

Torkil Østerbye er lektor, ph.d. ved VIA University College. Torkil arbejder bredt med forskning og efter- og videreuddannelse inden for området børns sprogtilegnelse. Torkil er specielt optaget af, hvordan et godt læringsmiljø kan fremme sprogtilegnelsen. Torkil er forfatter, oplægsholder og fagligt ansvarlig for uddannelsen til sprogvejleder.

Mere inspiration

Neuropædagogik - brug viden om hjernen i dit pædagogiske arbejde

Hvad er neuropædagogik? Og hvordan er neuropædagogik som en pædagogisk tilgang relevant for dit pædagogiske arbejde? Det får du konkrete bud på her.

Gå til siden

5 grunde til at blive praktikvejleder for pædagogstuderende

Vil du være med til at uddanne dygtige pædagoger til dit fag? Så er en praktikvejlederuddannelse for dig. Læs 5 grunde til at blive praktikvejleder.

Gå til siden

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden

Bevæg Dig For Livet – Hvad sker der i visionskommunerne?

Kom tæt på 12 kommuners erfaringer med "Bevæg dig for Livet", som er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Gå til siden