Børnefællesskaber i dagtilbud - en trussel mod trivsel?

Børnefællesskaber og fællesskabende pædagogik er helt centrale pejlemærker i vores dagtilbudspædagogik. Barnets udvikling og trivsel hænger uløseligt sammen med barnets muligheder for deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber. Men bidrager tidens store fokus på børnefællesskaber faktisk til den stigende mistrivsel blandt børn? Få svar på, hvorfor børnefællesskaber kan være en risikofaktor for barnets udvikling og trivsel - og få anbefalinger til at undgå det.

børnefællesskaber-i-dagtilbud-en-trussel-mod-trivsel

Det er morgen i børnehaven Solsikken. Alma på 4 år er ved at blive afleveret. Der er allerede mange børn på stuen. Pædagogen Gudrun sidder ved bordet og er i gang med at skære frugt, mens hun taler med de børn, som sidder ved bordet. Almas far skal til at gå, men Alma er ked af det og siger: ”Far, du må ikke gå.” Gudrun kigger rundt i lokalet og får øje på 4-årige Sofie, der er Almas gode veninde. Gudrun spørger: “Sofie, vil du hjælpe Alma med at vinke?” Sofie nikker og går hen og tager Alma i hånden. Sammen går de hen til vinduet, hvor de venter på, at Almas far kommer og vinker. Sofie mister hurtigt opmærksomheden på Almas tristhed, og går i stedet i gang med at fortælle Alma om et cirkus. Alma er tavs og mut og kigger ud ad vinduet efter far.

Er børnenes fællesskaber blevet et mål i sig selv?

Som i eksemplet med Alma og Sofie bliver børn sommetider omsorgsgivere for andre børn. Der er et stort fokus på børnenes ”selvhjulpenhed” i dagplejer og vuggestuer, mens der i børnehaver er fokus på børnenes ”egen tid” og ”fri leg”. Det kan medføre, at børnefællesskaber kommer til at spille førsteviolin, mens voksne træder i baggrunden som støttende instrumenter.

Er børnenes indbyrdes relationer og børnenes fællesskaber i dag blevet idealer og mål for pædagogisk praksis? Og medfører det en negligering af voksnes betydning for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse? 

To canadiske psykologer siger i den forbindelse, at “først når behovet for afhængighed bliver mødt, begynder rejsen mod ægte uafhængighed” (Neufeld & Maté, 2022). Dermed peger pilen altså på, at børnenes selvstændighed og uafhængighed fra voksne fremmes af netop nærhed fra og med voksne. Det er i sandhed et paradoks, da meget pædagogik i dagtilbud, netop centrerer sig om løsrivelsen og uafhængigheden af de voksne.

Børn udvikler sig udefra og ind

Det er problematisk, hvis børn skal orientere sig mod andre børn for at blive trøstet og affektreguleret i situationer, hvor de er bange, kede af det eller utrygge. Det er det, da vi ved fra tilknytningsteorien, at børn udvikler deres indre udefra og ind – børn bruger altså deres omgivelser til at forstå deres indre.

Når pædagogisk personale træder i baggrunden, som Gudrun gør i eksemplet, overlader vi umodne børn til at udvikle umodne børn. Det er ikke unaturligt eller problematisk, at børn interagerer med andre børn. Slet ikke. Det problematiske er, hvis kontakten til jævnaldrende erstatter relationerne til de voksne.

De grupper af børn, der over længere tid har orienteret sig mod hinanden i fraværet at voksne i daginstitutionen, fortsætter denne jævnalderorientering. Det skaber grobund for en særlig type børnefællesskab, som vi typisk ser konturerne af i slutningen af børnehaven og videre op i skoletiden.

Børnefællesskaber som risikofaktor

Børnefællesskaber med en høj grad af jævnalderorientering har nogle særlige karakteristika. Først og fremmest vil man erfare, at disse børnefællesskaber ikke lader sig regulere udefra af voksne. Børnene orienterer sig ikke efter de voksne, voksne kan ikke trænge igennem, og børnene har mistillid og en modvilje mod de voksne.

Ved nærmere eftersyn vil man også erfare, at disse børnefællesskaber har en rå-hed over sig. Tonen er hård og inklusions- og eksklusionsmekanismer er aktive i form af mobning. Børnenes spirende individualiteter hæmmes i disse fællesskaber, og aggressivitet er en naturlig følgesvend, når børn er jævnalderorienteret. Børnene er ikke modtagelige for rammesætning og læring, og deres nysgerrighed kvæles.

Balancen mellem børnefællesskaber og voksenstøtte

Børns udvikling og trivsel afhænger af voksne, der både er relationelt nærværende og helt konkret i nærheden. Derfor er vores anbefalinger, at:

  • Skabe en pædagogik, hvor børnene drages til jer voksne.
  • Prioritere relationen til børnene og at arbejde med relationskompetencer i personalegruppen.
  • Acceptere, at først når børnenes behov for at være nær jer voksne er opfyldt, kan I arbejde pædagogisk med deres uafhængighed.
  • Genskabe tilknytningsfællesskaberne ved at arbejde med tilknytning i jeres organisering og strukturering.

Har du spørgsmål til artiklen, eller vil du vide mere om temaet, så er du velkommen til at kontakte artiklens forfattere:

Simone Weng Facondini, swfa@via.dk

Sara Dørken Christiansen, sdch@via.dk

Du har mulighed for at læse den fulde artiklen her!

Baggrundslitteratur

Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Børne- og Undervisningsministeriet.

BUPL (15. Januar 2024). Forsker: ”Børn er prisgivet, hvis de ikke får omsorg”.  BUPL. https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/forsker-boern-er-prisgivet-hvis-de-ikke-faar-omsorg
Fogtmann, C. (2014) Forståelsens psykologi- mentalisering i teori og praksis. Samfundslitteratur.

Neufeld, G. & Maté, G. (2022). Dit barn har brug for dig. Forældre er vigtigere end jævnaldrende. Skjødt forlag.

VIA University College (07. November 2023). “BUPL støtter ny forskning hos VIA med over to millioner”. Via University College. https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2023/bupl-stotter-ny-forskning-hos-via-med-over-to-millioner

VIA University College (18. Maj 2021). “Når børn starter i dagtilbud er de andre børn vigtige”. VIA University College. https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2021/naar-boern-starter-i-dagtilbud-er-de-andre-boern-vigtige

Tordrup, R. Y. (2019). Udviklende øjeblikke. Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag 

Wallroth, P. (2011). Mentaliseringsbogen. Gyldendal 

Mere inspiration

Pædagogisk leder: Efteruddannelse løfter din pædagogiske faglighed og børns trivsel
Artikel Gå til siden
Skærmtid påvirker børn - men hvordan?
Artikel Gå til siden
Forældresamarbejde - Skab sammenhæng mellem dagtilbud og hjem
Artikel Gå til siden
3 indledende greb til bæredygtig dannelse i dagtilbud
Artikel Gå til siden