Artikel

Når børn læser af lyst: Sådan skaber du gode læseoplevelser for alle

Af Sara Sejrskild Rejsenhus. Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Vil du gerne styrke elevernes læselyst på mellemtrinnet, så handler det om at skabe plads til fordybelse og gode læseoplevelser. Eleverne skal ikke kun læse med øjnene – de skal aktivere kroppen, følelserne og sanserne. Og så skal de også have lov til selv at vælge, hvad de vil læse.

læsning_mellemtrin_artikel

Nye krav til læseundervisningen

Rigtig mange børn vokser i dag op i en hverdag med højt tempo, digitale fristelser og et hav af konstante afbrydelser. Bøgerne er blevet sekundære i mange hjem, hvor streamingtjenester og sociale medier løber med både børnenes og de voksnes opmærksomhed. Det gør det svært for mange at finde ro til at fordybe sig i en bog. Og det betyder, at børns læsevaner er under stærk forandring.

Når børnene endelig læser, er det ofte af pligt, fordi de skal læse i et bestemt antal minutter eller nå et bestemt antal sider – og det fremmer hverken lysten eller motivationen. Samtidig møder børnene verden gennem flere formater som fx tegneserier, grafiske romaner, videoer og digitale universer – og deres viden og sprog bliver derfor i høj grad dannet mange andre steder end i bøgerne.

Denne nye virkelighed stiller nye krav til dig som dansklærer. Du er nødt til at arbejde med læsning på nye måder og inddrage flere teksttyper i undervisningen.

Men hvordan gør du så lige det?

Skab miljøer, der inviterer til fordybelse

Hvis du vil tænde gnisten hos dine elever, så kan du med fordel arbejde med at gøre selve læsesituationen til en hyggelig stund. Det er de færreste, der for alvor nyder at læse en bog, hvis de skal sidde på en stol i et klasselokale – det gælder også for børn. Men hvis vi i stedet kan sætte os hen i et sofahjørne eller på en anden måde træde ind i et rum, der taler til vores sanser, så får vi straks mere lyst til at dykke ned i en historie.

Helt konkret kan du derfor overveje, om en del af klasselokalet kan indrettes til en læsehule eller et hyggeligt læsehjørne med en sofa, tæpper, puder eller andre ting, der inviterer til, at eleverne fordyber sig.

Universer og artefakter

Engang i mellem kan du sammen med eleverne også dekorere hele eller dele af klasselokalet med plakater, flag rekvisitter eller artefakter, der understøtter et bestemt tema, som I arbejder med.

Hvis I fx skal arbejde med Grønland, kan I låne en materialekasse gennem mitcfu, hvor der fx er et stort banner af en bygd, I kan hænge op, så det giver en følelse af at være der. Herudover kan I pynte op med grønlandske flag, grønlandske dyr og forskellige grønlandske artefakter, som I løbende kan inddrage i læsningen.

Det kan også være alle andre universer, som Manga, Sagnvæsner eller Vildmarken, du fysisk skaber, oplever og sanser sammen med dine elever.

Væk sanserne og læs med hele kroppen

Ud over at have fokus på de fysiske rammer, kan du også fange eleverne ved at gøre brug af kreative og eksperimenterende tilgange til din læseundervisning.

En tilgang, som lige nu vinder frem inden for læseundervisning, er ”Embodied reading”.
Her handler det om, at eleverne skal bruge kroppen og sanserne aktivt, når de læser og arbejder med tekster. De skal ikke kun sidde stille og læse eller besvare opgaver – de skal også mærke teksten og gøre noget med den.

Undersøgelser peger på, at tilgangen kan være med til at øge motivationen og lysten til at læse, fordi læsningen bliver en aktiv, kropslig og meningsfuld aktivitet snarere end blot en mental opgave.

Det lyder måske lidt overvældende, men det handler om at tænke på, hvordan du kan aktivere eleverne på en kreativ måde. Det kan fx være, at eleverne skal:

bygge en scene i LEGO fra en den bog, I arbejder med.
lave en sms-udveksling mellem to karakterer på store pap-“mobiltelefoner”.
skrive ord eller sætninger på vertikale flader som fx vinduer, vægge eller tavler.
lave en alternativ slutning som en podcast, video eller dialog.

Det kan også være, at I skal tage læsningen med ud i naturen.

Hvis handlingen i den bog, I læser fx foregår om vinteren, så kan I læse et kapitel ude i sneen. Det kan også være ved havet, i skoven eller på en kirkegård, hvis det er her handlingen udspiller sig. Når eleverne fysisk står ude i sneen og læser om vinter eller bevæger sig i et miljø, der spejler tekstens stemning, så bliver læsningen til en kropslig oplevelse.

Få alle med – giv eleverne valgmuligheder

En væsentlig udfordring på mellemtrinnet er ofte, at der er stor forskel på elevernes læseniveauer. Derfor kan der være behov for, at du som lærer tænker i differentierede tilgange, der giver alle elever mulighed for at opleve glæden ved at læse.

Hvis du eksempelvis gerne vil arbejde med klima som et overordnet tema, kan du give eleverne mulighed for at vælge mellem forskellige formater, der på hver sin måde behandler temaet. Det kan være fx fagbøger, dystopiske romaner, letlæsningsbøger, tegneserier eller grafiske romaner.

Se eksempel på materialesæt om klima på mitcfu

Målet er, at alle elever kan læse om det samme – men på et niveau, der passer til dem. Det skaber fællesskab uden at nogle elever bliver bremset af en alt for svær tekst eller andre keder sig, fordi teksten er for let.

Anerkend at tegneserier også er rigtig læsning

Måske tænker du ikke umiddelbart, at tegneserier er “rigtig” læsning. Men forskning viser, at de faktisk kan gøre en stor forskel for børns læselyst og læsefærdigheder – særligt for dem, der ellers ikke læser ret meget.

Kombinationen af billeder og tekst gør det nemlig lettere at aflæse følelser og stemninger. Og mange børn føler sig hjemme i tegneserieuniverserne – og ved at give eleverne lov til at læse tegneserier har du en enestående mulighed for at bygge bro fra et univers, som mange børn kender, ind i skønlitteratur, fagtekster og værklæsning.

Få inspiration til at bruge tegneserier og grafiske romaner i din undervisning

Samme bog på forskellige niveauer

Du kan også differentiere læseundervisningen ved at tilbyde forskellige udgaver af samme bog, så nogle elever måske læser den fulde roman mens andre læser en lettere udgave. På den måde kan hele klassen arbejde med samme værk, uden at nogen falder fra.

Her er det dog vigtigt, at den lette version også er et rigtigt bogformat og ikke bare er et tyndt hæfte, så dem, der kæmper med at læse, føler sig udstillet eller stigmatiseret.

Hvis du har brug for hjælp til at finde relevante titler, hvor der findes forskellige varianter, kan du altid spørge en cfu-konsulent til råds.

Tre gode råd til din undervisning

Skab et univers omkring det, I læser – brug miljøer, artefakter og kreative greb.
Elevernes læseoplevelse styrkes, når der bygges et meningsfuldt og sanseligt univers op omkring den tekst, de skal læse. Det kan være gennem stemningsskabende elementer som billeder, videoer eller små fortællinger, der trækker tråde til elevernes egen hverdag og interesser.
Giv eleverne et læseformål og lad dem gå på opdagelse i teksten – find ord, følelser og temaer.
Det kan være en bestemt følelse, et sprogligt træk eller et tema, de skal lægge mærke til. Et sådant formål gør læsningen mere aktiv og målrettet, fordi eleverne ved, hvad de går på opdagelse i, og det hjælper dem til at få øje på lag i teksten, de ellers ikke nødvendigvis ville opdage.
Brug kroppen, kreativitet og fællesskab i opgaverne – tænk ud af boksen og inddrag både analoge og digitale medier.
Når eleverne bruger kroppen, rummet og deres fantasi – fx ved at tegne, bygge, dramatisere eller skrive på utraditionelle måder – får de en langt stærkere oplevelse af teksten. Det giver alle elever en stemme og styrker fællesskabet omkring litteraturen.