Skoleleder: Diplomuddannelse er en vigtig opkvalificering for lærere og vejledere i skolen

Får skolerne værdi for pengene, når de sender lærere på efteruddannelse? Ja i høj grad, mener Pia Fårbæk Jokumsen, som er skoleleder på Tørring skole. Og særligt vejlederuddannelse er højt prioriteret, fordi lærerne her uddanner sig direkte ind i en kernerolle på skolen.

pia-faarbaek-jokumsen-960x480

Hvis det var muligt, ville Pia Fårbæk Jokumsen prioritere, at flere af skolens lærere løbende kom afsted på et diplommodul. De lærere, der har været afsted, er nemlig alle kommet retur med en helt særlig refleksion og evne til at finde nye løsninger.

”Stram økonomi er et vilkår for alle kommuner. Var der råd, så ville der være mange medarbejdere i skolen, som ville have kæmpe glæde af med jævne mellemrum at komme afsted på et diplommodul. Det er noget, der virkelig opkvalificerer og stiller skarpt på vigtigheden i hele tiden at være nysgerrig, få ny viden og sætte den i spil i den organisation, man er del af”. 

Efteruddannelse til særlige ressourcepersoner

Hun er dog også meget bevidst om, at virkeligheden er lidt en anden – og det betyder, at hun er nødt til nøje at overveje, hvem hun sender afsted.

”Jeg tror de fleste skoleledere prioriterer efteruddannelse der, hvor vi har ressourcepersoner eller vejlederroller. I mange år har det været læsevejledere, så blev det matematikvejledere, og nu er det også læringsvejledere, som særligt er i fokus på skolerne. Det er altså primært rollerne i vores pædagogiske læringscenter (PLC), som har en særlig funktion på skolen, fordi de skal give deres viden videre til andre og på den måde være med til at øge kollegers handlemuligheder og kompetencer”.

”Herudover uddanner vi også lærere til praktikvejledere – og på sigt kunne jeg godt forestille mig, at vi også fik en særlig kultur omkring vejledere i sprogfagene”. 

MUS er omdrejningspunktet

Når Pia og hendes lederkolleger skal sende lærere afsted på længerevarende efteruddannelse, som vejlederuddannelser er, så er det vigtigt, at det er de rigtige, de sender afsted. 

”Det er bestemt ikke alle, der tænker, at det er en opgave for dem at være vejleder. Det kan både være, fordi de ikke føler, at de har de faglige kvalifikationer, men det kan lige så godt være, at de ikke synes, at de har de rette personlige kompetencer, fordi de simpelthen ikke vil kunne trives godt i at have en vejlederrolle over for deres kolleger. Så det er vigtigt at afklare”.

”Det er ofte noget, vi snakker om på MUS. Det er der, hvor man som lærer har mulighed for at kippe med flaget over for sin leder og give udtryk for, at vejlederrollen er noget, som man har interesse i og tror, man vil være god til. Modsat er det jo også her, vi i ledelsen er nysgerrige på hvilke lærere, der kunne være kandidater til en vejlederrolle, når vi kommer til at mangle”.

”Nogle gange er det lige til højrebenet, hvor en medarbejder har givet udtryk for, at han/hun gerne vil være vejleder og helt tydeligt også har de kompetencer, vi leder efter. Andre gange kan det være, at vi er mere i tvivl – og så har vi lavet en slags ansøgningsrunde, hvor man har haft mulighed for at motivere, hvorfor vejlederrollen kunne være interessant. Begge dele er der kommet noget godt ud af”. 

Vejlederuddannelserne giver stor værdi

Pia Fårbæk Jokumsen er ikke i tvivl om, at det er alle pengene værd at sende sine lærere på en vejlederuddannelse. 

”Jeg synes, det er en gave at se mennesker udvikle sig. Jeg kan lynhurtigt mærke på de lærere, jeg sender afsted, at der sker noget med deres måde at reflektere over opgaver og tale med både kolleger og mig som leder på. De kommer med forslag til nye måder at løse opgaverne og ofte opdager de ikke selv, at de sætter en ny retning og går forrest i forhold til at prøve nye ting af. 

Mange gange ser jeg faktisk de første tegn på, at de er i gang med at indtage den mellemlederrolle, som en vejleder naturligt skal indtage – før de selv er bevidste om det. Samtidig er det også helt tydeligt, at de er meget trygge i deres opgavefelt, når de har været afsted på en vejlederuddannelse. De er meget motiverede for at komme tilbage på skolen og bruge alt det, de har lært”. 

En særlig ledelsesopgave at lede vejledere

Pia er meget bevidst om, at der også følger en lederopgave med, når hun sender sine lærere afsted på efteruddannelse. Hun ser det som en vigtig opgave at passe på sine vejledere og sikre, at de lykkes i rollen.

”Jeg taler meget med mine vejledere om den særlige mellemposition, de kommer til at være i, inden de står i selve situationen. Som leder er det min opgave at give vejlederne det arbejdsrum, de har brug for – og derfor afstemmer vi også, hvilken rammesætning, jeg skal lave som leder, så de som vejledere har de bedste forudsætninger for at udføre den opgave, de skal, når vi fx sætter noget nyt i gang”.

”Når vejlederne selv begynder at blive bevidste om, hvad der er på spil hos kollegerne, så sker der virkelig noget godt i deres vejledning. De bliver lukket med ind i deres kollegers undervisning – og det er en tillid, som de skal forstå at værne om i den efterfølgende vejledning og faglige sparring”. 

Modspil højner skolens arbejde

Som leder vil Pia også gerne have modspil, fordi det er med til at højne skolens arbejde.

”De lærere, der har lyst til at være vejledere, er oftest også dem, som er nysgerrige på forandringer, på at finde nye løsninger og har lyst til at inspirere andre til at gøre tingene på en ny måde. Og med det udgangspunkt kan vejlederne jo også give mig noget relevant modspil, så jeg kan handle på det, hvis de fx får øje på noget, som ikke fungerer i organisationen eller med fordel kan gøres anderledes”.  

Drømmescenariet er endnu mere efteruddannelse

Hvis økonomien ikke var en hindring, og Pia bare kunne drømme, ville hun gerne sende endnu flere lærere afsted på diplommoduler, så de på den måde havde mulighed for at opkvalificere deres fagfaglighed.

”Selv om det er den absolut tungeste form for kompetenceudvikling, når det kommer til at dække lærertimer, så er det også uden tvivl den mest givende. På et diplommodul er lærerne nemlig tvunget til at reflektere helt konkret over, hvordan de kan anvende det, de kommer igennem, i deres undervisning og hverdag på skolen – og det kommer der noget godt ud af”.

”På sigt kunne jeg også godt drømme om, at vi ud over at tilbyde ren fagfaglig opkvalificering også kunne tilbyde efteruddannelse inden for de mere pædagogiske felter i skolen som fx klasseledelse, inkluderende fællesskaber og konflikthåndtering. Der er sket en forandring i den adfærd børnene har i skolen i dag, og de kommer med nogle andre forudsætninger end tidligere. Det har vi brug for særlige kompetencer for at kunne løse”.

Mere inspiration

UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen
Gå til siden
AI i skolen - hvorfor og hvordan?
Gå til siden
Sådan styrker du fællesskabet i klassen - fagligt og socialt
Artikel Gå til siden
Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)?
Artikel Gå til siden