Sådan styrker du klassefællesskabet - fagligt og socialt

Som lærer har du en vigtig rolle, når det handler om at skabe et sundt og trygt klassefælleskab. Men hvordan arbejder du med fællesskabet, så læring og trivsel går op i en højere enhed – og så alle elever føler, at de har en plads? Det får du konkrete bud på i artiklen her.

faellesskabende-didaktikker-1200x628

Som mennesker har vi et grundlæggende behov for at være del af et fællesskab og høre til et sted. Og et af livets allervigtigste fællesskaber er det, vi oplever som børn, mens vi går i skole.

Klassefællesskabet: Et fundament for trivsel

Klassefællesskabet er afgørende for børns trivsel. Har børnene en positiv oplevelse af klassefællesskabet, så smitter det også positivt af på deres evne til at lære og udvikle sunde relationer. Har de derimod en negativ oplevelse af klassefællesskabet, og føler de, at de bliver til grin eller holdt ude, så kan det føre til både faglige og sociale udfordringer.

Fællesskabende didaktikker er et bud på, hvordan du som lærer kan understøtte fællesskabet gennem din undervisning, så alle føler, at det er et trygt sted at være – både fagligt og socialt.

Hvad er fællesskabende didaktikker?

Begrebet ‘Fællesskabende didaktik’ er udviklet af Helle Rabøl Hansen i forbindelse med hendes forskning i mobning.

Grundlæggende handler det om, at du som lærer skal tænke undervisning, faglighed og udvikling af sociale kompetencer som tæt sammenknyttede elementer – og som gensidigt afhængige.

Fællesskabende didaktikker har altså til formål at skabe læringsmiljøer, der gør eleverne til en central del af fællesskabet, hvor det faglige indhold fungerer som det fælles tredje – det, de deler.

Fire pejlemærker

Skolestyrken, som er et samarbejde mellem Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet, har omsat begrebet fællesskabende didaktik til 4 pejlemærker, som du kan bruge, når du skal planlægge fællesskabende undervisning:

  1. Undervisningen skaber et fælles ”vi”
    Overvej hvordan eleverne i klassen skaber et fælles ’vi’. Fx ved at I sammen arbejder hen imod et produkt eller mål, som giver klassen ejerskab og følelsen af at være sammen om noget.
  2. Alle oplever at kunne bidrage og lykkes
    Overvej hvilke elever, der potentielt får udfordringer med at følge med i undervisningsforløbet fx pga. faglige kompetencer, eller fordi de er i en udsat position i fællesskabet. Vær også opmærksom på, om der er konflikter i klassen, der giver anledning til at sammensætte grupper på en bestemt måde, for at alle oplever mest mulig tryghed i forløbet?
  3. Undervisningen er relevant, aktuel og meningsfuld for eleverne
    Når undervisningen giver mening, vil eleverne deltage mere aktivt. Derfor skal du gøre det klart, hvordan forløbet giver mening for eleverne fx ved at skabe paralleller til hverdagssituationer, som de kan genkende.
  4. Alle kan spejle sig i undervisningen
    Tænk over, hvordan køn, etnicitet, funktionsnedsættelser, seksualitet, interesser, religion, familietyper m.m. bliver repræsenteret i undervisningen, så eleverne i løbet af skoleåret får et forskelligartet billede af, hvordan man kan være.

Hvordan arbejder du konkret med det?

Målet i fællesskabende didaktikker er at få så mange elever som muligt til at deltage aktivt i undervisningen. Det betyder ikke, at alle elever vil gribe stoffet an på samme måde eller i samme tempo, men de skal alle føle sig engagerede og værdsatte.

Spørgsmålet er så, hvordan du konkret arbejder med det?

Er du fx musik- eller dramalærer, kan det at opsætte en musical være et godt eksempel på en undervisningsaktivitet, som understøtter fællesskabet. Men mindre kan også gøre det.

  • Er du matematiklærer, kan du udfordre eleverne i en matematikdyst mod læreren.
  • Er du dansk- eller samfundslærer, kan du planlægge et forløb, hvor klassen arbejder sammen om at producere en avis, der skal belyse et bestemt emne fra forskellige vinkler. Eller i en lidt større skala, kan I arbejde med at etablere et minisamfund, hvor eleverne har forskellige roller og ansvar.
  • Er du madkundskabslærer, kan du lave en bagedyst, hvor eleverne i grupper laver hver deres version af en bestemt kage - og efterfølgende smager alle på hinandens bud.
  • Er du håndværk- og designlærer, kan du udskrive en arkitektkonkurrence, hvor eleverne i grupper skal komme med deres bud på byens nye vartegn. Eller I kan dyste i dragebygning og efterfølgende teste, hvilken drage der flyver længst.
  • Er du lærer i et sprogfag, kan du sætte fokus på forskellige måder at være familie på og lade eleverne præsentere deres familier for hinanden på tysk, engelsk eller fransk.

Skolestyrkens hjemmeside kan du finde konkrete eksempler på undervisningsforløb inden for de fleste af skolens undervisningsfag, som du kan lade dig inspirere af.

Skal vi hjælpe dig videre?

Hvis du og dine kolleger gerne vil blive dygtigere til at tænke fællesskabende processer ind i undervisningen, så har vi i VIA forskellige muligheder, der kan hjælpe jer godt videre.

  • Et skræddersyet forløb til hele jeres team, som vi sammen tilrettelægger efter jeres konkrete udfordringer og behov. Tøv ikke med at tage fat i os.
  • Diplomfag: Fagdidaktik og klasseledelse, hvor du får viden og værktøjer til at tilrettelæge din undervisning, så den understøtter en sund klassekultur.

Inspiration til litteratur og øvrige ressourcer

  • Hansen, H. R. (2011). Fællesskabende didaktik: et forslag til et begreb, der samtænker antimobning, undervisning og fællesskab. Skolen i morgen, 10, 10-15.
  • Hansen, H.R. (2014). Fællesskabende didaktikker. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/KULT/Faellesskabende_didaktikker_-_PPt_2013_01.pdf
  • Hansen, H. R. (2023). En didaktik der leder efter sin mening. I H. R. Hansen, T. N. Rasmussen, & A. Søndberg (red.), Fællesskabende didaktikker (s. 9-23). KvaN.
  • Madsen, C. (2014). Fællesskabende didaktikker og fleksible læringsmiljøer. Det postmoderne lederliv. http://blad.ucn.dk/act2learn/LedelseHR/detpostmodernelederliv2014vol5/
  • Madsen, C. D. (2023). Fællesskabende didaktik som afsæt for praksisudvikling. I H. R. Hansen, T. N. Rasmussen, & A. Søndberg (red.), Fællesskabende didaktikker (s. 67-83). KvaN.

Mere inspiration

Lærere: Sådan bruger vi UDL i undervisningen
Gå til siden
UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen
Artikel Gå til siden
AI i skolen - hvorfor og hvordan?
Artikel Gå til siden
Skoleleder: Diplomuddannelse er en vigtig opkvalificering for lærere og vejledere i skolen
Gå til siden