Efteruddannelse: Få styr på hvem der skal betale og hvordan

Måske har du ligesom rigtig mange andre et stort ønske om at efteruddanne dig. Men vil din arbejdsgiver betale, eller skal du selv punge ud? Her har vi samlet de vigtigste oplysninger om dine finansielle muligheder.

Efteruddannelse og økonomi

De åbenlyse økonomiske spørgsmål

Et relevant spørgsmål, hvis du vil i gang med en efteruddannelse, er, hvordan økonomien skal hænge sammen. Hvor dyr er den uddannelse, du har kig på? Vil din arbejdsgiver betale, eller må du selv punge ud? Kan du søge en eller anden form for støtte? Og er der særlige tilskud inden for din branche?

Det er blot nogle af de spørgsmål, studie- og karrierevejlederne hos VIA University College bliver mødt af, når de taler med dem, der har kig på en kompetencegivende efteruddannelse.

Få styr på hvem der skal betale og hvordan

De fleste vælger at tage en efteruddannelse, samtidig med at de arbejder. Og du kan få løn under din uddannelse, hvis du kan få din arbejdsgiver til at betale. Start derfor altid ud med at undersøge mulighederne for finansiering, inden du går videre til din chef. Få styr på fakta og gør op med dig selv, hvilken finansieringsmulighed, du vil gå efter i forhandlingen.

  1. Din arbejdsgiver betaler
    Får du forhandlet hjem, at din arbejdsgiver betaler din efteruddannelse er udgifterne til uddannelsen ifølge Skat skattefri for dig. Du kan nu skattefrit få betalt udgifter til skolen, deltagerbetaling samt diverse udgifter til bøger og andet uddannelsesmateriale. Du kan samtidig få skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi, hvis du ikke går ned i løn for at få det.
  2. Du betaler selv
    Har du ikke en arbejdsgiver, der vil betale for uddannelsen, må du betale det hele selv. Er det tilfældet, kan det have stor betydning for dig, om hele udgiften skal betales på én gang, eller om betalingen falder i rater. Ift. akademi-, diplom-, samt masteruddannelser bliver deltagerbetalingen som oftest opkrævet én gang pr. semester.

    Skal du ud og låne pengene, kan du vælge at tage et studielån, hvor renteniveau og lånevilkår er mere fordelagtige end fx et forbrugslån.
  3. Du betaler over bruttolønnen
    Bruttolønsordningen er en betegnelse for en ordning, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder fra din arbejdsgiver - i dette tilfælde uddannelse.
  4. Du søger økonomisk støtte og tilskud
    Du har forskellige muligheder for at få tilskud, hvis du tager efter- eller videreuddannelse.

    Kompetencefonde: Det kommer som en overraskelse for mange. Men rent faktisk har en nogle faggrupper ret til at uddanne sig gratis i arbejdstiden ifølge deres overenskomst. Der findes forskellige kompetencefonde opdelt i brancher, og hvert område administrerer selv pengene i henhold til overenskomsten. Kommuner og regioner har fx deres egne kompetencefonde. Og arbejder du i en privat virksomhed med over 100 medarbejdere har virksomheden måske oprettet deres egen fond og fordeler pengene via deres eget uddannelsesudvalg.

    Omstillingsfonden: Omstillingsfonden giver dig mulighed for at søge op til 10.000 kroner årligt til at dække efter- og videreuddannelse på akademi- eller diplomniveau samt fagspecifikke kurser og enkeltfag på heltidsuddannelser på professionsbachelorniveau. Støtten udbetales, uanset om du tager enkeltstående moduler eller længere forløb. Du kan søge støtten fra Omstillingsfonden, hvis du er faglært eller ufaglært, eller hvis du har en uddannelse svarende op til en professionsbachelor.

    Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU): SVU giver dig mulighed for at efteruddanne dig i arbejdstiden. Enten får du SVU som kompensation for din løn - eller også får din arbejdsgiver SVU som erstatning for din arbejdskraft.

Undersøg altid hvad du betaler for

Hvad koster den uddannelse, du har kig på? Og hvad får du for pengene? Alle i dag kan egentlig lave og sælge deres egne kurser og uddannelser uden den store kvalitetssikring. Det kan derfor måske være svært for dig at bevare overblikket og gennemskue, hvad der er dyrt og billigt ift. kvalitet og indhold. Hvilke kvalitetsstempler skal du gå efter?

De mange tilbud på markedet skaber pludselig usikkerhed om, hvilke uddannelser og udbydere, du kan have tillid til. Brug derfor tid på grundig research og sørg for at se på detaljerne i beskrivelserne og dokumentationen, og sæt det, som udbyderne lover, op imod indsatsen der forventes af dig.

Lad nu ikke økonomi stoppe dig

Lige meget hvad er der ingen tvivl om, at ny viden og inspiration bidrager med rigtig mange positive ting. Dit arbejdsliv bliver mere interessant, når du kan løse opgaverne med nye metoder og redskaber, og din karriere har de bedste forudsætninger for en positiv udvikling.

Så lad ikke økonomien spænde ben for din fremtidige udvikling. Måske kræver det blot de rette overbevisende argumenter, der gør chefen klar til at sende dig på efteruddannelse, eller måske er der tilskud, du ikke vidste, du rent faktisk kunne søge.

Mere inspiration

Bekymret for eksamen på efteruddannelsen? Få studievejlederens 5 gode råd
Artikel Gå til siden
Hvorfor taler vi om livslang læring?
Artikel Gå til siden
Derfor skal du tage en efteruddannelse
Artikel Gå til siden
Sådan får du tid til at tage en efteruddannelse
Artikel Gå til siden