Artikel

Efteruddannelse: Kvalitetsstempler du skal gå efter

Denne artikel gør dig klogere på, hvad du skal undersøge, inden du træffer dit uddannelsesvalg.

Efteruddannelse og kvalitetsstempel

Kurser og efteruddannelser i alle afskygninger vælter frem i dag, og der er generelt store forventninger til, at vi som medarbejdere hele tiden vedligeholder og udvikler vores faglighed.

Men de mange tilbud på markedet for efteruddannelse skaber usikkerhed om, hvilke uddannelser og udbydere du kan have tillid til, mener Anne Gramstrup Agger, der er Studie- og karrierevejleder hos VIA University College.

"Du kan tage kurser og efteruddannelse hos et hav af forskellige udbydere i dag. Nogle er offentlige, andre private og flere er også udenlandske. Men det kan være rigtig svært at sammenligne de forskellige tilbud og afkode kvaliteten, da alle udbydere jo for at skabe salg fremhæver deres egne unikke kvaliteter."

Og med en kraftig vækst i online kurser og uddannelser på nettet fra såvel danske som udenlandske udbydere bliver opgaven ikke ligefrem nemmere.

Et gedemarked af kvalitetsstempler

Hvor uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem er reguleret med veldefinerede kvalitetsstempler, er tilbuddene på kursus- og efteruddannelsesmarkedet lidt mere det vilde vesten. Her kan det være særdeles svært at gennemskue, om det, du vælger, er godt eller ej.

Fælles for udbyderne er, at de alle forsøger at dokumentere kvaliteten af deres tilbud på forskellige måder fx med akkreditering, certificering, titler, ECTS mv. Men selvom de gør det, er kvaliteten stadig svær at få greb om, og ofte må du måske nøjes med udbyderens egne velvalgte ord eller udtalelser fra tidligere kursister. Du har derfor ikke nogen nem opgave foran dig.

Den svingende kvalitet i tilbuddene gør det samtidig svært for arbejdsgiverne at vurdere den reelle værdi af beviserne på ansøgerens CV og vælge efteruddannelse og kurser til egne medarbejdere.

"Jeg bliver ofte spurgt, hvad der ligger bag de mange kvalitetsstempler. Her råder jeg altid folk til at undersøge en række væsentlige parametre. Er uddannelsesinstitutionen fx institutionsakkrediteret – dette er nemlig et bevis på, at udbyderen tilbyder uddannelser, hvor kvalitetssikringen er i orden", fortæller Anne Gramstrup Agger, Studie- og karrierevejleder, VIA University College

Bliv klogere med fem spørgsmål

Der er fem væsentlige spørgsmål, du skal undersøge, hvis du vil blive klogere på kvaliteten:

  1. Er uddannelsen akkrediteret?

    Akkreditering er en systematisk og uafhængig gennemgang af uddannelsen/institutionen. Akkreditering betyder, at uddannelsesinstitutionen er målt op mod en række fastsatte kriterier af nogle eksterne eksperter. Dette gør akkrediteringen gennemsigtig og sammenlignelig med andre lignende uddannelser/institutioner.

    En akkreditering er således et af det største skulderklap, en uddannelsesinstitution kan få i forhold til kvalitetssikring.

    De danske videregående offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner er underlagt akkreditering via akkrediteringsloven. De nationale kvalitetssikringsinstitutioner er godkendt af staten og er også medlem af forskellige internationale kvalitetssikringsorganisationer.
  2. Er uddannelsen certificeret – og hvad dækker det over?

    Da certificeringer ikke ligesom akkrediteringer måles op mod en række generelle kriterier, er der stor forskel på dem. Derfor kan det være svært at lave sammenligninger. Især inden for IT er certificeringer særlig anvendt. Med certificeringer beviser du, at du har meget konkret viden om et særligt program og lignende. Også inden for coaching, ledelse og projektledelse er certificering i bestemte metoder særlig anvendt
  3. Siger udbyderen noget om ECTS?

    ECTS er en fælleseuropæisk angivelse af forventet tidsforbrug. Hvert ECTS-point svarer til et bestemt antal arbejdstimer for en gennemsnitsstuderende, og 60 ECTS svarer til 1650 arbejdstimer i alt. ECTS siger således noget om tidsforbruget under dit studie og altså ikke noget om det faglige niveau eller kvalitet.

    Enhver privat udbyder kan beskrive, hvor mange ECTS deres uddannelse vil svare til, men de kan ikke garantere, at du kan overført de pågældende ECTS til en anden uddannelse – altså få merit. Ved du, at du vil bruge ECTS fra én uddannelse som del af en anden uddannelse, skal du derfor på forhånd tale med den uddannelsesinstitution, som du vil have ECTS-pointene overført til.
  4. Får jeg værdi for pengene?

    Kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen med pris. På kursusmarkedet er der meget forskel på, hvad du betaler i kroner og ører, og hvad du så får med i pakken. Undersøg derfor hvad du fx betaler for én dag, og hvad der fx ligger ud over undervisningsdagene i form af e-læring, vejledning og eksamen.
  5. Betyder titlen noget for dig?

    Tager du uddannelse i det formelle uddannelsessystem, vil uddannelsen have tildelt titler som fx, professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- samt akademi- og diplomuddannelse. Disse titler benytter de private kursusudbydere altså ikke på deres uddannelser. Derimod vil du finde titler som master og mini-MBA flere steder, da disse titler kan gives af alle uanset indhold og kvalitet.

Kilder

  1. https://akkr.dk/

Om Anne Gramstrup Agger

Anne er karriere- og studievejleder hos VIA University College. Til dagligt arbejder hun med at rådgive og vejlede folk inden for efter- og videreuddannelse.

Mere inspiration

Derfor skal du tage en efteruddannelse

Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du vil få ud af at efteruddanne dig. Du får fx nyeste viden og færdigheder og øger din værdi på arbejdsmarkedet.
Gå til siden

Sådan får du tid til at tage en efteruddannelse

Er du bekymret for, om du har tid til at tage efteruddannelse? Her får du 4 råd til, hvordan du kommer bekymringerne til livs.
Gå til siden

Efteruddannelse: Få styr på hvem der skal betale og hvordan

Betaler din arbejdsgiver for din efteruddannelse, eller skal du selv punge ud? Her har vi samlet de vigtigste oplysninger om det økonomiske.
Gå til siden

Hvad er ECTS-point? Bliv klogere på fup og fakta

Artiklen her fortæller dig det, du skal vide om ECTS-point. Bliv klogere på fup og fakta.
Gå til siden