- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Civilingeniør: EBA-uddannelsen gjorde mig klar til lederstilling
Civilingeniør: EBA-uddannelsen gjorde mig klar til lederstilling
34-årige Dennis Olesen er uddannet civilingeniør og arbejder hos DIS. Det har han gjort i en del år efterhånden, men både titlen og opgaverne har ændret sig. Ganske meget faktisk.
I fem år arbejdede han som ingeniør, men i sommeren 2019 tog han springet til leder. I dag er hans titel Engineering Manager, og Dennis Olesen har ansvaret for at lede et helt team af ingeniører.
Naturlige ledere har også brug for uddannelse
At Dennis Olesen en dag skulle blive leder kan ikke betegnes som en decideret overraskelse. Allerede kort efter han blev ansat hos DIS, så konsulentvirksomheden lederpotentiale i den unge civilingeniør.
Men der er forskel på at have talent for at lede og så rent faktisk kunne lede ordentligt. Med alt hvad det indebærer. Et teoretisk og metodemæssigt grundlag skal bygges op.
Derfor blev Dennis Olesen tilbudt at tage en EBA (Engineering Business Administration) af sin arbejdsgiver. EBA er en diplomuddannelse i ledelse og forretningsudvikling, der er særligt målrettet specialister med teknisk baggrund eksempelvis ingeniører, maskinmestre eller bygningskonstruktører.
“Rigtig mange i vores ledergruppe har taget uddannelsen, og selvom det ikke er et krav for at blive leder hos os, så styrker det vores position på markedet, at vi har en stor forståelse for alt det forretningsmæssige, som ligger uden for de tekniske kompetencer. Derudover giver EBA-uddannelsen vores medarbejdere en ledelsesværktøjskasse, som styrker deres karrieremuligheder og evner til at agere i en organisation, hvilket også er meget værdifuldt for os”, siger direktør og partner i DIS, Søren Bunk.
Læs hele guiden til lederuddannelse for dig med teknisk baggrund.
Lederstilling, forretningsforståelse og meget mere
Hvilket konkret udbytte har Dennis Olesen fået med sig fra EBA’en? Det fortæller han mere om her:
- Øget forretningsforståelse
Da jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg en dyb teknisk viden, men EBA’en har givet mig ledelseskompetencer og en forretningsforståelse, som virkelig gavner mig i mit arbejde. Når jeg for eksempel kommunikerer med indkøbsafdelingen, kan jeg tale med på deres præmisser og forstå deres perspektiver. Det er guld værd for en tekniker som mig, der skal samarbejde med folk fra forskellige led i værdikæden. - Styrket personaleledelse
EBA-uddannelsen har givet mig et ekstra lag af viden, som jeg mere eller mindre ubevidst kan anvende i mit daglige arbejde. Uddannelsen har også givet mig nogle helt konkrete værktøjer. Jeg har for eksempel brugt teori fra uddannelsen til at sammensætte teams med personligheder, som supplerer hinanden. - Strategisk indsigt
Igennem hele uddannelsen arbejdede jeg med cases fra min egen dagligdag. I den afsluttende opgave gennemgik jeg DIS’ kommende strategi ud fra teorier, jeg havde lært på uddannelsen. Det lykkedes mig faktisk at udfordre den kommende strategi og identificere faldgruber og udfordringer ud fra et teoretisk perspektiv. Det var enormt spændende, og det har givet helt konkret værdi til virksomheden. - Ny lederstilling
Et halvt år efter jeg afsluttede EBA’en, fik jeg en ny spændende stilling som Engineering Manager i DIS, hvilket bragte en hel del nye opgaver med sig. Jeg indgår nu i ressourceplanlægning og har ansvaret for at lede en gruppe ingeniører, som både sidder internt og ude hos vores kunder. Derudover beskæftiger jeg mig med opfølgende salg og dialog med kunderne, og så har jeg stadig nogle opgaver som konsulent i vindmøllebranchen.
Kunne du tænke dig at vide mere om EBA og lederuddannelse? Læs videre her og få meget mere at vide om EBA og lederuddannelse.