Artikel

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: 5 nye krav, I skal leve op til

En ny og forenklet lov om aktiv beskæftigelsesindsats, også kendt som LAB-loven eller forenklingsreformen, trådte i kraft fra 2020. Men gør den nye LAB-lov dit arbejde lettere? Det korte svar er nej! Artiklen giver dig svar på, hvad den nye lov betyder for dit arbejde med ledige.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats - 5 nye krav, I skal leve op til

Hvad betyder LAB-loven for dig?

Med forenklingsreformen har kommunerne fået større frihed til selv at planlægge indsatsen over for ledige. Større frihed stiller større krav til dig som medarbejder i beskæftigelsesindsatsen. Er du og din leder klar til at løfte opgaven på en ny måde og ikke bare gøre, som I plejer?

Den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats sætter fokus på 5 områder, som har betydning for dit arbejde:

1. Mere indflydelse og større ansvar for opgaveløsningen

Stigende krav til at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i uddannelse eller job har præget de seneste års beskæftigelsesindsats. Med den nye LAB-lov bliver din evne til at motivere, forhandle, kommunikere og samarbejde afgørende for, om den større frihed skaber bedre resultater ude i jobcentrene. Er du klar til at kunne bruge den indflydelse, og er du tryg ved at få mere indflydelse?

Hvad betyder det, at du nu får mulighed for at påvirke måden, du løser opgaven på? Først og fremmest skal du nu lære den enkelte borgers særlige situation bedre at kende. Udfordringen bliver at vide, hvornår du har tilstrækkeligt kendskab til borgerens muligheder og begrænsninger til at kunne sikre, at borgeren hurtigst muligt kommer i beskæftigelse – og gerne varigt!

Som fagperson skal du nu også vide, hvornår du skal anvende det enkelte tiltag, og hvornår du evt. skal ændre det og erstatte det med noget andet. Din føling med og forståelse af borgerens sag bliver afgørende, når du får større ansvar for at vælge hvordan, I skal arbejde med hver borger. I praksis betyder det, at du skal vide, hvad du skal gøre, hvornår og i hvilket omfang. Det skal ske i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere omkring borgeren – dit team.

2. Møder baseret på individuelle behov – mere kvalitet, mindre kvantitet

Fremover vil du skulle holde præcis det antal møder, der skal til for at få borgeren i job og ikke blot et bestemt antal med et fast interval imellem som tidligere. Det stiller høje krav til kvalitet og indhold af møderne, hvis du skal skabe mere progression end hidtil.

Men hvad er et godt møde? Og hvordan laver du et godt og produktivt møde, så du opnår det ønskede resultat med møderne? Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvem du holder møder med:

  • Borgeren
  • Teamet
  • Virksomhedskonsulent
  • Sagsbehandler
  • Virksomhed
  • Din leder

Hvert møde har sin egen indgang, indhold og målsætning, og det er vigtigt, at du er bevidst om, hvordan du skal takle den enkelte målgruppe for at opnå de bedste resultater.

Hvad er på spil i møderne, hvem har magten, og hvilke roller og faktorer påvirker situationen i mødelokalet? Det er spørgsmål, der er centrale for dig at tage stilling til, så du kan få mere ud af dine møder.

3. Større frihed til at igangsætte individuelle initiativer

Forenklingsreformen lægger op til, at du kan igangsætte flere individuelle initiativer, men hvornår og i hvilket omfang skal det ske? Det skal du som fagperson vurdere. Som beskæftigelsesmedarbejder skal du ifølge reformen fremover have en hyppigere og tættere kontakt med borgeren, så I bedre kan finde en individuel løsning sammen.

For at kunne igangsætte det helt rigtige initiativ både hvad angår indhold og varighed, har du brug for stor viden om, hvilke initiativer du kan vælge imellem og deres forventede effekt i forhold til netop din borger. Forenklingsreformen lægger op til, at du fremover skal skræddersy tilbud til borgerne, så de kun udsættes for det, der skaber de bedste muligheder på arbejdsmarkedet.

4. Leder som motivator og ansvarlig for et arbejdsrum med meget frihed

Med forenklingsreformen skal du som leder gå forrest og vise teamet, hvordan I skal løse opgaven og hjælpe medarbejderne med at prioritere deres tid bedst muligt. Du skal også give dine medarbejdere mulighed for at prøve noget af, da hver ledig har sine egne behov og den nye LAB-lov netop er et opgør med standardløsningerne. Din evne til at motivere og engagere og måske direkte eksperimentere vil blive udfordret. Når medarbejderne skal have en tættere kontakt til borgerne, skal du som leder også have en tættere kontakt til medarbejderne. Hvordan skaber du lige den frihed? Og ved du, hvordan du bedst motiverer ikke kun teamet, men også den enkelte medarbejder?

Der ligger et særligt stort ansvar hos dig som leder for at dine medarbejdere lykkes med at få mere frihed og indflydelse. Er I gearet til at uddelegere opgaverne endnu mere uden at miste overblikket og den tætte opfølgning?

5. Mere tværfagligt samarbejde omkring borgeren

De borgere, der har brug for særlig hjælp til at komme i beskæftigelse, har ofte meget komplekse problemstillinger i deres liv. Og det kan være svært for mange borgere at navigere i det offentlige system. For at sikre en effektiv håndtering af den enkelte borgers sag og opnå den ønskede progression, er det derfor helt afgørende med en helhedsorienteret tilgang. Det stiller høje krav til dig som medarbejder om at kunne samarbejde med forskellige personer og fagligheder bl.a.:

  • Borgeren
  • Tværfaglige teams
  • Sundhedspersonale
  • Psykolog/læge
  • Koordinerende sagsbehandler
  • Virksomheder

Det betyder, at du skal kende din egen faglighed og identitet bedre, og vide hvad andre fagligheder bidrager med til det fælles mål for borgeren. Når flere aktører er involveret i opgaven, kan det let blive som vi plejer at gøre og ende med, at det er de samme fagligheder og personer, der tager styringen. Det er ikke et reelt samarbejde på tværs. Intentionen i reformen er tværtimod, at hver fagdeltager kommer til orde på lige vilkår, og at alle deltagere får skabt en fælles rejse og afstemte handlinger med borgeren i centrum. 

Samarbejde med andre kan være svært – samarbejde på tværs af fagligheder kan være endnu sværere. Men det kan blive en succes, hvis du ved, hvad der er på spil og kan tage højde for de største faldgruber.

Sådan kan du styrke dine kompetencer

Er du klar til at arbejde på en ny måde? Herunder finder du tre stærke kompetenceløft, der klæder dig på til at kunne håndtere den nye virkelighed med autoritet og professionalisme. Modulerne giver dig høj faglighed og skarpe læringspointer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde med ledige. Har du brug for, at vi laver et særligt forløb med udvalgte temaer, kan vi naturligvis også tilbyde det. 

Om Peter Buntzen

Peter er underviser og uddannelseskonsulent hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse. Her underviser han til daglig på flere diplommoduler og særligt tilrettelagte forløb inden for beskæftigelse. Peters erfaring spænder bredt efter at have haft direkte borger- og virksomhedskontakt i 10 år som virksomhedskonsulent i kommuner og hos private konsulenthuse. Og før det, 10 års erfaring med at rekruttere specialister og ledere til virksomheder på tværs af brancher.

 

Mere inspiration

Bedre kvalitet på beskæftigelsesområdet stiller høje krav til medarbejdernes kompetencer

I denne artikel sætter Peter Buntzen spot på de 3 fagligheder og kompetencer, beskæftigelsesmedarbejderne særligt skal kunne mestre i dag. Læs med her!
Gå til siden

Beskæftigelse - Kompetencer for frontlinjemedarbejdere

Der stilles øgede krav til medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen. Hør hvilke kompetencer, der især er brug for hos frontlinjemedarbejderne.
Gå til siden

5 potentialer for at få udsatte ledige i job

Forskningsprojektet LISES udpeger fem potentialer for at få udsatte ledige i job. Hør lektor og forsker, Dorte Caswell, fortælle om dem i denne video.
Gå til siden

Effekt af ansættelsesrettede virksomhedsforløb for udsatte ledige

Docent og ph.d. Mikkel Bo Madsen fortæller her om de interessante findings, der viser, hvilke forløb, der fører til job.
Gå til siden