Afgørende kompetencer hos den koordinerende sagsbehandler

I 2013 blev begrebet ’Den koordinerende sagsbehandler’ indført. Adjunkt Rikke Ehrenreich har undersøgt, hvordan de medarbejdere, der har funktionen i dag, selv forstår og varetager funktionen, og hvordan kommunerne har fået implementeret det. Se videoen og få indblik i udfordringer og afgørende kompetencer hos den koordinerende sagsbehandler.

 

Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.

Den koordinerende sagsbehandler

I 2013 blev der indført et begreb, som hedder den koordinerende sagsbehandler, og det er et tilbud til alle aktivitetsparate, dvs. borgere, der har problemer ud over ledighed. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre en helhedsorienteret tværfaglig indsats, som er koordineret hen over grænseflader, dvs. mellem myndigheder og forvaltninger.

Vi har undersøgt, hvordan den koordinerende sagsbehandler, som har funktionen i dag, forstår og varetager funktionen. Vi undersøgte det ved at se på, hvordan kommunerne har implementeret den nye lovændring. Vi kiggede på, hvad det er for et grænsefladesamarbejde, de skal stå i og hvilke udfordringer, der ligger i det.

I undersøgelsen fandt vi ud af, at der var sket relativt lidt. Det var ikke en højprioritet at få udfoldet, hvad det betyder at være koordinerende sagsbehandler. Det gør, at funktionen i dag ikke er beskrevet ret tydeligt, og at den for det meste er lagt ude ved sagsbehandlere, som i forvejen er sagsbehandlere for borgerne. Så kiggede vi på, hvad det var for nogle udfordringer, de havde i det her samarbejde. Vi finder, at der dels er rigtig meget godt samarbejde, også på tværs af forvaltningerne. Men noget af det, hvor udfordringerne ligger, er til gengæld også noget, der fylder rigtig meget.

Kommunikations-, koordinerings- og koblingskompetencer er vigtige for at skabe et forhandlingsfællesskab

Vi blev opmærksomme på, hvad det er, der skal til for at kunne agere i grænsefladesamarbejdet, hvor de koordinerende sagsbehandlere ikke har en bemyndigelse til at kunne træffe afgørelser. Men vi skal skabe et forhandlingsfællesskab eller et samarbejde ude i grænsefladerne. Og der kan vi se, at der er behov for, at sagsbehandlerne bliver opmærksomme på, at de selvfølgelig både skal have kompetencer i at kunne koordinere og kommunikere. Men de skal også have koblingskompetencer, som er kompetencer i at kunne få parterne i samarbejdet til at forbinde sig til hinanden og koble sig til sagen. Det handler derfor også om kompetencer i brobygning og kooperationskompetencer, hvilket vil sige at få parterne til aktivt at deltage i samarbejdet, så vi får planerne til at passe sammen, lidt som et puslespil.

Efteruddannelse og kurser