Skolereformen har sat fokus på at bruge data som en del af de fagprofessionelle og lederes arbejde med at styrke elevernes læring og trivsel. Ambitionen er, at datainformeret praksis – og derfor også datainformeret ledelsespraksis – kan medvirke til at skabe et bedre grundlag for de professionelle beslutninger.
Forskningslitteraturen og både danske og internationale erfaringer med brug af data i skoleledelse viser, at det er vigtigt, du har fokus på tre vigtige forhold, når du som leder vil bruge data:
- Et bredt databegreb
- Data literacy
- Datakultur.
1. Et bredt databegreb
Nedenstående model giver dig et overblik over forskellige datatyper:
Model over datatyper. Klausen 2017.
Den lodrette akse markerer, om data er skabt i skolen eller uden for skolen. I modellens venstre side findes de pædagogiske data - altså data, der angår eleven og skolens resultater. I højre side finder vi omverdensdata – data, der ikke har direkte med undervisningen og skolemiljøet at gøre, men som kan have stor betydning for de rammer og vilkår, eleven og skolen indgår i. Den vandrette akse angiver, hvilken form for data vi taler om: øverst de kvantitative data, nederst de kvalitative.
I dagligdagen er det naturligvis især de pædagogiske data, der skal være i fokus, når du arbejder med at styrke elevernes udbytte af skolen.
2. Data literacy
Litteraturen om databrug viser, at data giver anledning til usikkerhed hos ledere. Usikkerheden kan fx bunde i spørgsmålene: Har jeg som leder kompetencerne til indsamle, analysere og fokusere data? Og kan jeg omsætte data til praksis?
Denne form for kompetence kan betegnes “data literacy”, der kan defineres som:
- Evnen til at spørge og besvare spørgsmål om at indsamle, analysere og skabe mening i og om data (Her fra Klausen 2018)
Data literacy handler altså om ledelseskompetencer. Det handler om det at have en undersøgende og spørgende tilgang, i mens det på samme tid også handler om færdigheder hos dig - og på skolen - til at analysere data. Endelig handler data literacy også om at kunne skabe meningsfulde processer omkring brug af data.
3. Datakultur
Det er derfor vigtigt, at arbejdet med data indgår som en del af skolens undervisnings- og læringsmiljø, og at du arbejder med at udvikle en datakultur:
- En datakultur er et læringsmiljø i en skole, der omfatter holdninger, værdier, mål, normer for adfærd og praksis, ledsaget af en tydelig vision for brug af data fra ledelsen (Her fra Klausen 2018)
Fokus er dermed ikke data i sig selv, men at data indgår i skolens undervisnings- og læringsmiljø. Med denne vinkel skal dit fokus ikke kun være på at udvikle data literacy, men først og fremmest den systematiske evalueringskultur der gør det muligt, at data indgår og får betydning for indsatserne i klasseværelset.
Succes: Det er afgørende at ledelsen bruger data
Samtidig viser litteraturen, at ledelsens brug af data er afgørende for om datakulturen udvikles. Du skal derfor ”gå forrest” omkring datainformeret praksis, men samtidigt være tydelig og klar omkring målet med databrug – altså at styrke alle elevernes læring og trivsel.
Hvis data udelukkende bruges til kontrol og benchmarking, vil det ikke lykkes at skabe det ambitiøse læringsmiljø, der styrker elevens mulighed for at blive så dygtig, som hun eller han kan.
Data er ikke bedre end, hvordan de bliver brugt
Husk også, at ikke alt er data, og data kan ikke løse alle problemer i skolen - og foregår arbejdet med data ukvalificeret er der risiko for, at skolens opgave reduceres til at præstere på det, der kan måles.
Et bredt databegreb, stærke datakompetencer og en god datakultur skaber ikke i sig selv bedre skole. Hvis data skal medvirke til at skabe et bedre grundlag for beslutninger er systematik nødvendigt således, at beslutninger kan fokuseres, vurderes og – ikke mindst – følges op. Det gælder både den enkelte lærers praksis i klassen, på det gode teammøde og i arbejdet i dit eget ledelsesteam.
Samtidigt viser både danske og internationale erfaringer, at det er vigtigt at arbejde ud fra et growth mindset, så grundsynspunktet er, at alle børn kan lære mere – og at det samme gælder de voksne.
Om Martin Søland Klausen
Martin Søland Klausen er lektor, cand.pæd. og ansat i VIA University College, hvor han arbejder som underviser og konsulent for skolens ledere, chefer og forvaltninger. Han er uddannet folkeskolelærer og har undervist i det pædagogiske fag på læreruddannelsen i 13 år. Martin har arbejdet med kompetenceudvikling af skolens ledere i mange år, og han har også selv erfaring som leder og har dermed teoretisk og praktisk erfaring med ledelse i skolens komplekse virkelighed.
