Videokonsultation i palliative indsatser styrker kommunikationen og øger tryghed

Når hjemmesygeplejersker med palliative opgaver har adgang til videokonsultationer med sundhedsprofessionelle med højt specialiseret viden, styrker det kommunikationen og varetagelsen af opgaven. Det modvirker oplevelsen af soloarbejde for sygeplejerskerne og fremmer tidlig opsporing. Og så ser det ud til, at borgere og pårørende involverer sig mere aktivt, når de selv deltager i sundhedsfaglige møder online. Det er blot nogle af konklusionerne fra en række studier af videokonsultationer i den palliative indsats.

videokonsultation-styrker-den-palliative-indsats-1200

I takt med at befolkningen bliver ældre, lever mange borgere med livstruende sygdomme i hjemmene, hvor de også modtager sygepleje. Dette gør sig også gældende for borgere, som modtager palliative indsatser.

For at hjemmesygeplejerskerne føler, de kan efterleve den komplekse opgave på et acceptabelt fagligt niveau, efterspørger kommunale sygeplejersker en fleksibel adgang til specialiseret, palliativ rådgivning døgnet rundt. De har bl.a. behov for adgang til faglig sparring og rådgivning fra alle specialer i alle vagter alle dage.

Line Krog er hospicesygeplejerske og har på baggrund af et diplomforløb og et afgangsprojekt undersøgt og sammenlignet flere studier omkring digitalt palliativt samarbejde. Her er undersøgt, hvordan hjemmesygeplejersker og sundhedsprofessionelle med højt specialiseret viden kan samarbejde digitalt, og hvordan det opleves hos de palliative borgere i eget hjem. Der er flere meget bemærkelsesværdige observationer og konklusioner.

Tre vigtige kommunikative konklusioner ved brug af videokonsultationer

Videokonsultationer er ikke hverdag for alle hjemmesygeplejersker, som arbejder med palliative indsatser eller alle borgere, som modtager palliativ behandling i eget hjem. Men forsøg med videokonsultationer viser, at der er meget positive faglige erfaringer at hente, når man tilføjer videosamtaler til indsatsen – frem for fx tidligere telefonsamtaler.

Tre af konklusionerne ligger inden for temaet kommunikationen, og viser hvordan videokonsultationer skabte mulighed for et bedre samarbejde og styrket kommunikation mellem palliative specialister, hjemmesygeplejersker, palliative borgere og pårørende.

Kommunikation - Styrket samarbejde mellem fagpersoner

Videokonsultationerne og det digitale samarbejde styrkede kommunikationen omkring de palliative forløb. Især samarbejdet mellem de palliative specialister og hjemmesygeplejerskerne lettes ved, at hjemmesygeplejersken deltog i samtalerne uanset geografisk placering, da fysiske fællesmøder er svære at planlægge i en ofte uforudsigelig hverdag.

Særligt hjemmesygeplejerskerne følte også, at det digitale samarbejde modvirkede oplevelsen af soloarbejde, og af at stå med en meget tung faglig opgave alene.

Desuden var oplevelsen også, at videokonsultationerne styrkede den palliative indsats, da flere fagpersoner sammen kunne tilse borgeren via skærmen og dermed hurtigere kunne opspore symptomer.

Kommunikation - Mere åbent samarbejde med borgere og pårørende

De pårørende har lettere ved at deltage i samarbejdet, når de ikke behøver at tage fri fra arbejde eller køre langt for at deltage i samtaler med borger, hjemmesygeplejerske og en palliativ specialist. Den generelle oplevelse er, at både borgere og pårørende finder tryghed i at kunne se hinanden, og de involverer sig dermed mere aktivt.

Borgerne oplever også, at videokonsultationerne giver mulighed for en mere klar kommunikation med specialisterne, og det at der er kamera på, åbner en tovejs mulighed for at stille uddybende spørgsmål, fordi det er lettere at opfange, om man misforstår noget, når man kan se den andens udtryk på skærmen.

Kommunikation - Korrekt, rettidig råd og information – også udenfor ”normal telefontid”

Når borgere og pårørende får muligheden for at kontakte specialister ”uden for normal telefontid”, viser det sig, at de bruger den, og at muligheden er højt værdsat.

Den digitale mulighed for kontakt på skæve tidspunkter af døgnet bruges særligt til at få praktiske råd og støtte. Erfaringen er at disse kontaktsessioner er med til at forebygge udviklingen af akutte situationer og gav anledning til rettidig og passende intervention.

Det betyder fx at unødige indlæggelser kan undgås, og absolut nødvendige indlæggelser er rolige og velovervejede.

Video giver aktiv borgerinvolvering

En meget betydelig observation er, at brugen af videokonsultationer gør, at borgerne indtager en mere central rolle i eget forløb. Borgerne fremhæver desuden det gode i, at når kameraet slukkes og samtalen er forbi, så befinder de sig i eget hjem – og de skal ikke bruge hverken kræfter eller tid på transport.

De palliative specialister oplever også, at borgerne tager aktivt del i forløbet, når kameraet er tændt - i modsætning til de vanlige telefonkonsultationer. Når der er kamera på, så er borgeren ofte mere velforberedte og sidder klar ved skærmen – i nogle tilfælde med nedskrevne spørgsmål.

Tidligere var de palliative specialister vant til at tale meget med hjemmesygeplejersken i telefon uden nævneværdig borgerdeltagelse.

At kunne se hinanden skaber tryghed

Det skaber tryghed at kunne se hinanden, og borgerne er ikke bange for at være på kamera – tværtimod så opleves muligheden for at kunne se hinanden via videokonsultationer frem for telefonsamtaler alt i alt som store fordele for såvel specialister som hjemmesygeplejersker, borgere og pårørende.

Borgerne beskriver, hvordan den direkte kontakt og billedet på skærmen virker beroligende, fordi specialisten kan se, hvordan de har det.

En anden fordel ved videokonsultationen er, at den giver plads til det nonverbale sprog. Specialisterne kan se, hvis borger eller pårørende ser utrygge ud, ryster på hovedet eller kniber en tåre. Derudover kan borgere med svag stemme eller trakeotomi stadig føle sig inddraget på trods af, at de intet siger.

Palliative specialister får værdifuld viden fra hverdagen

En vigtig observation er også, at videokonsultationen giver de palliative specialister et unikt indblik i borgerens hverdag. Specialisterne kan f.eks. lettere observere ødemer, vægttab og mentale forandringer, når de jævnligt tilser borgeren over skærmen fremfor udelukkende at få information via telefonen - og over tid er det nemmere at se og opfange fysiske og/eller mentale forandringer i borgerens tilstand.

Der er uomtvisteligt mange positive læringer, observationer og konklusioner fra både borgere, pårørende, hjemmesygeplejesker og palliative specialister ved at videokonsultation bruges som redskab i palliative indsatser i borgerens hjem.

Artiklen her er et sammendrag af en længere faglig artikel, som du finder her, hvis du vil fordybe dig yderligere.

Vil du opkvalificere dit arbejde inden for koordination og palliation?

Modul: Palliativ indsats med fokus på symptomlindring

Hvis du vil have mere viden og et bredere metodeberedskab inden for palliation og symptomlindring, kan du tage modulet Palliativ indsats med fokus på symptomlindring. Her får du viden om tilgange, teori og metoder relevante for lindring af udvalgte symptomer og komplekse tilstande i tværfaglige palliative forløb. Du får greb til formidling af palliative problemstillinger i samarbejde med mennesket med livstruende sygdom, pårørende og samarbejdspartnere. Du tilegner dig også kompetencer til at varetage situationer knyttet til symptomlindring i komplekse palliative forløb samt metoder til udvikling af palliativ praksis.

Modul: Palliativ indsats med fokus på mellemmenneskelige aspekter

Hvis du savner kompetencer, som svarer til niveauet på specialiseret palliativt niveau, er modulet Palliativ indsats med fokus på mellemmenneskelige aspekter for dig. Med modulet styrker du din tilgang til at forstå, arbejde og kommunikere med patienter og pårørende i den komplekse palliative indsats med afsæt i forskellige kulturelle, spirituelle og religiøse værdier. Du bliver fx bedre til at være tovholder for patientforløb i den palliative indsats, tage udgangspunkt i patientens kulturelle og religiøse værdier, forstå og samarbejde med familien i den ændrede rolle som pårørende og samarbejde med professioner i den palliative indsats.

Begge moduler hører under Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Mere inspiration

Hvad er sundhedsfremme og forebyggelse hos mennesker med funktionsnedsættelser?
Gå til siden
Hvad er traumer? Håndter traumer fagligt og professionelt
Gå til siden
Bliv praktikvejleder for socialrådgiverstuderende – få 7 grunde her
Gå til siden
Børnesamtaler - inddrag barnet med børnemindmapping
Gå til siden