Smartphone kan hjælpe borgere med demens

Poul Sønderby har demens og benytter en særlig smartphone til at holde styr på sin dag. Den hjælper ham med at holde styr på sin medicin, dagens begivenheder, måltider og hans vigtigste kontakter. Også hans hustru, Annette, er glad for telefonen. Den gør, hun kan tage på arbejde uden at bekymre sig om, hvorvidt Poul husker aftalerne, mens hun er væk.

 


Dette er en gengivelse af, hvad der bliver sagt i videoen.

Poul og Annette Sønderby er på besøg hos Ragnhild Engen på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense. Her får Poul vejledning i, hvordan han kan benytte en smartphone til at holde styr på dagligdagen. Smartphonen som Poul bruger hedder Do My Day.

Telefonen har en simpel opsætning, så det er nemt for Poul at finde rundt i. Telefonen hjælper Poul i hverdagen med at komme med påmindelser om, hvornår han skal tage sin medicin, og hvilke ting han har i kalenderen for dagen. Den kan også minde ham om, hvornår det er tid til at gøre rent i hjemmet, selvom Poul ikke er ligeså vild med denne funktion.

Do My Day telefonen giver både mere ro til Poul, men også hans kone Annette. Annette kan nu med ro i maven tage på arbejde en hel dag, og være sikker på, at Poul både får sin medicin og kommer afsted til sine aftaler.

 

Mere inspiration

Hvad er Housing First? - Bolig først og dernæst social støtte
Artikel Gå til siden
Videokonsultation i palliative indsatser styrker kommunikationen og øger tryghed
Artikel Gå til siden
Hvad er sundhedsfremme og forebyggelse hos mennesker med funktionsnedsættelser?
Artikel Gå til siden
Hvad er traumer? Håndter traumer fagligt og professionelt
Artikel Gå til siden
Bliv praktikvejleder for socialrådgiverstuderende – få 7 grunde her
Artikel Gå til siden