Sådan kan AI styrke undervisningen i kulturfagene

Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre måden, vi producerer og fremsøger viden på. Avancerede chatbots kan på få sekunder give nogle meget imponerende og overbevisende svar. Og for det utrænede øje kan det være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert. 

Det gælder også for eleverne i skolen. Mange elever bruger AI-chatbots til hurtige svar – men de forholder sig måske sjældent kritisk til de svar, de får.

Det kan du som kulturfagslærer være med til at ændre på.

Derfor er kulturfagene vigtige i en AI-tid

I kulturfagene arbejder du allerede med eleverne om nogle af livets og samfundets store spørgsmål. I kristendom forholder I jer måske til, hvad det egentlig vil sige at være menneske? I historie undersøger I måske, hvordan mennesker har levet og tænkt gennem tiden? Og i samfundsfag ser I på, hvilke værdier, normer og magtstrukturer, der præger vores verden?

Det er spørgsmål, som bestemt ikke er blevet mindre aktuelle med AI´s hastige indtog i vores samfund – tværtimod. AI påvirker nemlig den måde, vi forstår og møder verden på og er på mange måder en stor omvæltning, som i sig selv kan være et særskilt emne i undervisningen.

Læs også: AI i skolen - hvorfor og hvordan?

Brug AI som didaktisk værktøj

Som kulturfagslærer har du også mulighed for at bruge AI til at tilføre en ekstra dimension til din undervisning – især hvis du bruger teknologien med et tydeligt fagligt sigte.

Det første skridt er, at du forholder dig aktivt til AI – også selv om du er skeptisk. Teknologien er allerede en del af dine elevers hverdag, og netop derfor giver det mening at tage den bevidst ind i undervisningen i stedet for at lade den leve i det skjulte ved siden af.

Du behøver bestemt ikke være ekspert for at komme i gang. Men du har brug for en grundlæggende forståelse af, hvordan generativ AI fungerer, så du kan bruge værktøjerne meningsfuldt og hjælpe eleverne med at stille de rigtige spørgsmål.

Næste skridt er, at du tør afprøve AI sammen med dine elever. De bliver nemlig ikke kritiske af kun at læse om AI – de skal arbejde praktisk og konkret med værktøjerne, så de både ser mulighederne, begrænsningerne og forstår mekanismerne bag de svar, som AI genererer.

Når du inddrager AI-værktøjer, er det derfor også vigtigt, at du bruger teknologien til afgrænsede aktiviteter med et helt konkret fagligt formål hver gang. Og samtidig bør du også altid insistere på, at eleverne skal forholde sig til de svar, de får og det indhold, de genererer. Det er her læringen for alvor sker.

AI i historie: Træn kildekritik og historisk empati

I historieundervisningen kan AI fx bruges til at skærpe elevernes evne til at forholde sig kildekritisk til alt det indhold, de møder. Men også til at give eleverne en forståelse for, hvordan vi kan bruge historien – både bevidst og ubevidst til at skabe mening og fremme interesser.

En aktivitet kan være, at eleverne skal bruge SkoleGPT til at skrive henholdsvis en positiv og en negativ fremstilling af Christian 4. Herefter skal de se på hvilke informationer, der bliver fremhævet og hvilke informationer, der bliver udeladt i de to tekster – og hvad de forskellige perspektiver gør ved den historiske fremstilling.

En anden aktivitet kan være, at eleverne skal ”samtale” med en historisk person for at træne elevernes historiske empati. Gennem rolleprompting kan de fx ”tale” med Thomas Jefferson om, hvordan han både kunne være medforfatter til USA´s forfatning og samtidig holde slaver. Det kan føre til snakke om, at mennesker er produkter af deres tid, og at vi ikke ukritisk kan vurdere historien ud fra nutidens etik og moral.

AI i samfundsfag: Lær eleverne at gennemskue falske nyheder

I samfundsfag kan AI være relevant i forhold til at gøre eleverne bevidste om, hvor let det er at skabe falske nyheder – og dermed, hvordan AI påvirker mediebilledet og meningsdannelsen i vores samfund.

En aktivitet kan være, at eleverne skal vælge en nyhed fra et etableret medie og få SkoleGPT til at omskrive den til en falsk artikel. Til artiklen kan eleverne lave et falsk billede i Skoletube. Herefter kan I se på, om artiklen virker troværdig, og hvorfor den eventuelt gør det. Det kan give anledning til at snakke om, hvad det egentlig betyder for vores samfund og tilliden til medierne, når det pludseligt er blevet så let at producere og dele falske nyheder.

I forlængelse af det kan I også snakke om, hvordan AI er med til at forandre arbejdsmarkedet og de kompetencer, der bliver brug for i fremtiden – og hvor eleverne placerer sig selv i det.

AI i kristendom: Kvalificer snakken om etiske spørgsmål

I kristendomskundskab er det oplagt at bruge AI til at kvalificere snakken om eksistentielle og etiske spørgsmål: Hvad gør det fx ved os mennesker, at AI pludselig kan producere skriftligt og visuelt indhold hurtigere, end vi selv kan? Og er der en grænse for, hvad vi skal overlade til teknologien?

En aktivitet kan være, at eleverne skal arbejde med verdensreligionernes bud på døden/efterlivet – og så skal de spejle det i en nutidig idé om, at nogle mennesker ønsker at lave en digital klon af sig selv, der kan leve videre, når de dør.

Eleverne kan selv prøve kræfter med at lave en AI-klon af en klassekammerat ved at fodre SkoleGPT med de vigtigste informationer om klassekammeratens alder, interesser, hjemby, livret, musiksmag osv.

Efterfølgende kan de så have en samtale med klonen – og det kan give anledning til at diskutere, hvem det egentlig er, de taler med? Hvad betyder det for vores forståelse af livet, hvis vi kan leve videre som en digital version? Og hvilke risici kan der være ved det?