Procesledelse: Hvorfor er det en af tidens vigtigste ledelseskompetencer?

Hvad er procesledelse?

Procesledelse betegner en ledelseskompetence, der i korte træk handler om at lede mennesker og processer i en ønsket retning inden for en given ramme. Procesledelse har således snitflader til både ledelse, projektledelse, konsultation og mødefacilitering.

Sammenligner vi med klassisk ledelse, som de fleste kender, har procesledelse også fokus på at skabe resultater og komme i mål. Men det helt særlige og unikke ved procesledelse er, at der er mindst lige så meget fokus på interaktion og læring undervejs.

Når vi skal flytte os frem mod et mål, handler procesledelse om meget mere end blot planlægning og styring. Det handler også om at samskabe, koordinere og spille hinanden gode for i sidste ende at nå frem til et resultat, hvor alle involverede parter har bidraget og føler et stort ejerskab.

Særligt fokus på anerkendelse og engagement

Procesledelse bygger på en samskabende og involverende tilgang til ledelse med særligt fokus på at anerkende og understøtte mennesker i processer. Særligt når det gælder innovation og udvikling er det vigtigt, at vi får lov og tid til at reflektere, træde lidt ved siden af og lære af vores fejl undervejs. Men det er faktisk sværere end man lige tror at udfordre ”plejer”.

Procesledelse kan hjælpe os med at understøtte processen og se nye løsninger - også på tværs af faglighed, opgaver og organisatorisk tilhørsforhold. Det handler om at få det mest optimale samarbejde ud af processen og at få sat så mange perspektiver som muligt i spil med det formål at sikre opbakning og ejerskab fra alle parter.

Internt eller eksternt rettet procesledelse

I praksis skelnes der ofte mellem internt og eksternt rettede processer.

Hvis gruppen arbejder med et internt anliggende, betyder det, at der arbejdes med noget, der ligger inden for gruppen. Et konkret eksempel kunne være, at to afdelinger er blevet lagt sammen. Medarbejderne og de forskellige fagligheder, der er repræsenteret i den nye afdeling, skal nu via en god proces ledes hen imod at blive ét mere samlet team. Som proceskonsulent skal du få gruppen til at se handlemuligheder og udvikle gruppen med fokus på at få skabt et fælles værdigrundlag og fælles mål i den nye organisation. Begreberne proceskonsulent og proceskonsultation anvendes ofte i forbindelse med ledelse af internt rettede processer.

Hvis gruppen arbejder med et eksternt anliggende, betyder det, at der arbejdes med noget, der ligger uden for selve gruppen. Et konkret eksempel kunne være, at en gruppe medarbejdere skal idégenerere og blive enige om tre nye indsatsområder for forretningen næste år. Der skal tænkes ud af boksen, og der skal findes fælles fodslag og enighed om de nye fælles mål for indsatser. Begreberne procesfacilitering og procesfacilitator anvendes ofte i forbindelse med ledelse af eksternt rettede processer.

Denne tænkning bygger procesledelse på

Procesledelse bygger overordnet set på systemisk tænkning og anerkendende tilgang, men der er mange forskellige tilgange til procesledelse. Det er derfor også svært at opstille en entydig kort forklaring, der klart definerer, hvilken tænkning og teori procesledelse bygger på i praksis.

Fælles for de fleste teorier er dog, at de kan placeres under den samme videnskabsteoretiske begrebsparaply, socialkonstruktivismen, hvor der er et helt særligt fokus på sprogbrug. Kort forklaret betyder det, at man forudsætter, at begreberne ’virkelighed’ og ’sandhed’ er noget, der løbende skabes af det enkelte menneske i samspil og forhandling med andre mennesker - primært igennem sproget. I en række sociale processer skaber eller konstruerer vi så at sige vores egen virkelighed, mens vi taler om den.

Går vi skridtet videre og dykker ned i den systemteoretiske metode, så fortsætter fokus på den kommunikation, der udspiller sig i sociale processer og i relationen til hinanden. Vi forstår os selv via den anden, og igennem sproget samskaber vi verden omkring os.

For at skabe konstruktive samtaler og samarbejde i en social proces er det vigtigt at møde den anden med anerkendelse og nysgerrighed. En grundlæggende antagelse er, at vi som mennesker trives eller udvikler os allerbedst, når vi bliver anerkendt for det, vi siger og gør. Og for at vi kan bringe anerkendelse ind i vores relationer, skal vi udvise nysgerrighed.

Som proceskonsulent kan du fx anvende nysgerrighed og anerkendelse i samtaler og møder gennem lytte-, spørge- og feedbackteknikker. Herved kan du skabe større sammenhæng samt mere forståelse, motivation og engagement, hvilket skaber et bedre grundlag for beslutninger eller forandringer.

Det er ikke nødvendigt at forstå alle elementer bag den systemiske tænkning for at kunne få glæde af teorien. Erfaring viser, at du kan lære meget om den systemiske teori ved at springe ud i det og prøve forskellige teknikker af. Bare gå i gang og du vil hurtigt kunne se, hvilken god effekt de har. Læs meget mere om de forskellige metoder og redskaber i afsnittet: ”Hvilke procesværktøjer er de bedste?”.

Hvorfor interessere sig for procesledelse?

Står du for at lede møder, processer og medarbejdere i forbindelse med fx organisationsudvikling og forandring, projektledelse eller medarbejder- og teamudvikling, er der nye spilleregler i dag, end der var for bare 10 år siden. Det er spilleregler, der kan spænde ben for dit arbejde, hvis du ikke er bevidst om dem og dermed spiller efter dem, når det virkelig gælder.

Nye behov, stigende kompleksitet og uforudsigelighed udfordrer den klassiske lineære og rammesættende ledelsesstil. Andre ledelsesformer med en mere cirkulær og anerkendende tilgang vinder derfor mere og mere frem – heriblandt procesledelse som en af de helt store spillere. I dag er procesledelse blevet en af tidens vigtigste ledelseskompetencer.

Nutidens medarbejdere vil involveres og have indflydelse, og hastigheden i en foranderlig verden gør, at der er et større behov for at styrke samarbejde og udvikling. Procesledelse bliver derfor et helt afgørende element i din virksomheds organisering og opgaveløsning i fremtiden.

Hvilke udfordringer kan procesledelse være svaret på?

Nogle af de udfordringer, hvor procesledelse kan være et godt redskab til en bedre proces og hermed bedre løsninger, ser vi fx i forbindelse med forandringsprocesser.

Når nye behov og den hastige udvikling tvinger vores organisationer til at gennemføre forandringer, ændrer det på de vaner og arbejdsgange, som organisationen har bygget sit virke og succes på. Og når den ene forandring afløser den anden, kan det for mange virke som om, at der kommer grus i en ellers velsmurt maskine.

Her er procesledelse relevant og interessant, fordi det er et effektivt ledelsesværktøj til at facilitere forandringsprocesser og skabe læring og udvikling i organisationer. Samtidig er det et godt redskab til at skabe bedre møder, hvor refleksion, dialog og diskussion øger medarbejdernes engagement og mindsker frustration og modstand.

Vil du vide endnu mere om de tre udfordringer, kan du læse artiklen: 3 udfordringer procesledelse kan være svaret på.

Hvad er en proceskonsulent?

En dygtig og professionel proceskonsulent – også kaldet procesleder eller procesfacilitator - kan drive alt fra en proces, hvor flere mennesker skal i dialog med hinanden og samarbejde på tværs af organisationen til at facilitere og lede grupper frem mod fælles mål og løsninger, håndtere konflikter i et team eller understøtte processer, der skal få medarbejdere til at arbejde sammen på nye måder.

Som proceskonsulent har du det overordnede ansvar for en proces - enten i kraft af din formelle ledelsesposition eller fordi du af egen vilje og helt uformelt har påtaget dig ansvaret som proceskonsulent. For mange er det ikke en egentlig stillingsbetegnelse, men en ledelses- og facilitatorrolle de kan træde ind i for en stund med det formål at medskabe rammerne og de bedste forudsætninger for en proces.

Hvad er en proceskonsulent versus procesleder?

Betegnelserne procesleder, proceskonsulent og procesfacilitator bliver anvendt lidt i flæng. Betegnelserne er egentlig udtryk for den samme ledelsesmæssige rolle. Fælles for begge rollebegreber er, at de adskiller sig fra den klassiske ledelses- og projektlederrolle.

Sådan arbejder proceskonsulenten

En proceskonsulent går som det første typisk i gang med at rammesætte og sætte holdet, hvis det ikke allerede er sat. Efter en tydelig rammesætning går processen for alvor i gang. Det er nu proceskonsulentens fornemmeste opgave at arbejde nysgerrigt og undersøgende for at få så mange perspektiver som muligt frem i arbejdet. Med redskaber som procesdesign, intervention samt spørge-, lytte- og feedbackteknikker vil den gode proceskonsulent formå at skabe et dialogisk rum, der giver plads til de mange forskellige holdninger, meninger, ideer og perspektiver i gruppen.

Proceskonsulenten som katalysator

Når du som proceskonsulent arbejder med mennesker og sociale processer, er det vigtigt, at du er åben over for ændringer undervejs, i takt med at processen skrider frem. Du er den, der både kan sætte processen i gang, på pause eller speede den lidt op, hvis du kan mærke, at det er det, der skal til for at opnå den bedste dialog og det bedste output. Men du er ikke selv en del af løsningen.

På den måde er du en slags katalysator, hvis primære opgave er at hjælpe med at holde deltagerne på sporet og fastholde fokus og motivation frem til løsningen. Det påhviler altså deltagerne selv at tage ansvar for de løsninger og handlemuligheder, de finder frem til, som processen skrider frem.

Thorsten Høegsberg, der er lektor på VIA University College og til daglig underviser i procesledelse, forklarer det sådan her:

Som proceskonsulent har du en slags orkestrerende rolle. Du slår tonen an og skal herefter få de forskellige mennesker i gruppen til at spille bedst muligt sammen og holde takten undervejs. Du kommer ikke selv med svar men sætter via metakommunikation og den rette spørgeteknik deltagernes refleksioner og tanker i gang, så de selv finder frem til melodien, der til slut gerne skulle ende ud med et sandt mesterværk.

Antagelsen er nemlig, at gruppen selv er kompetent til at finde på nye ideer, løse problemet eller finde svar på, hvilken vej de nu skal gå. En sidegevinst ved denne taktik er, at gruppen herigennem selv lærer, hvordan de kommer frem til en løsning eller et resultat. Det hænger sammen med, at netop de er involveret i processen og får mulighed for at reflektere over deres egne ord og handlinger undervejs. Du er således med til at opbygge det, vi kalder for den lærende organisation.

Få mere viden om hvordan du bliver en dygtig proceskonsulent lige her.

Proceskonsulenten skal mestre tre teknikker

I nedenstående video skitserer lektor fra VIA University College, Niels Hannemose, tre teknikker, der er særlige vigtige at kunne mestre som proceskonsulent.

Hvem kan bruge procesledelse i deres arbejde?

Procesledelse kan anvendes i rigtig mange forskellige stillinger og jobs. At kunne mestre disciplinen er ikke blot relevant og interessant set ud fra et lederperspektiv. Også jobprofiler som fx projektledere, koordinatorer, undervisere, facilitatorer og udviklingskonsulenter kan drage stor nytte af procesledelse i deres arbejde med at få mennesker til at samarbejde og lære nyt.

Især seks typer af medarbejdere kan drage nytte af procesledelse i deres arbejde. Nedenfor får du en kort gennemgang af dem hver.

Leder eller mellemleder (formel leder med personaleansvar)

Som leder skal du sørge for, at dine medarbejdere finder mening i deres arbejde, trives, udvikler sig i jobbet samt kan samarbejde hen imod de fælles mål, I har sat.

Din opgave som leder er at skabe grobund og rammer for det gode samarbejde, så medarbejderne kan præstere det bedste, de har i sig. For at lykkes med det, skal du både forstå og arbejde med individuelle personligheder og samtidig udvikle og udnytte gruppedynamikkerne.

Flere procesværktøjer er rigtig gode til engagere og motivere medarbejderne, forebygge misforståelser samt styrke samarbejdet både indad i teamet og på tværs af organisationen. Læs mere om de forskellige teknikker i afsnittet: ”Hvilke procesværktøjer er de bedste?”.

Teamkoordinator eller faglig leder (uformel leder uden personaleansvar)

Som teamkoordinator eller faglig leder har du ikke personaleansvar og ledelsesret over kolleger.

Din primære opgave er at lede teamet, så opgaverne bliver løst bedst muligt vha. medarbejdernes indsats og faglige kunnen. Opgaven består derfor i at sætte retning og rammer for opgaverne i gruppen samt hjælpe med at prioritere i den samlede opgaveportefølje. Samtidig skal du skabe motivation og engagement hos medarbejderne, så de tager det nødvendige ejerskab og løser deres opgaver ved hjælp af deres faglige professionalisme og samarbejde. Her er det vigtigt både at have øje for den enkeltes faglighed, meninger og følelser, mens du samtidig arbejder med at styrke dynamikken og samarbejdet i teamet.

Procesledelse kan med teknikker inden for samtale og procesfacilitering være et værdifuldt værktøj til at udøve god faglig ledelse.

Projektleder eller projektkoordinator

Procesledelse er et virkelig godt supplement til de klassiske lineære projektstyringsredskaber og tekniske værktøjer. Med højnet fokus på de mere cirkulære mekanismer og sociale processer, bliver du nemlig langt bedre rustet til at håndtere de uforudsete ting, som altid opstår i et projektforløb.

Når du supplerer den klassiske værktøjskasse, bestående af planlægningsmetoder og tekniske styringsredskaber, med fx dialogredskaber og procesbevidst mødeledelse, vil du kunne skabe større engagement hos projektdeltagerne, styrke samarbejdet og håndtere konflikter og dilemmaer på en langt mere professionel måde. Læs artiklen her og få meget mere at vide om projektlederen som proceskonsulent.

Organisations- og udviklingskonsulent

For mange medarbejdere er det stressende at gennemgå konstante organisationsforandringer, der påvirker rutiner og dermed forstyrrer en ellers kendt hverdag. Der kan opstå utryghed, modvillighed og modstand.

Som organisations- og udviklingskonsulent, er det derfor ikke nogen nem opgave at lede processerne og organisationsforandringen godt i mål og få alle med. Procesledelse er her et rigtig godt redskab til at skabe den nødvendige dialog mellem medarbejderne og de forskellige led af organisationen. Noget der kan være med til at sikre, at alle samarbejder og når til enighed.

Facilitator (workshops og arbejdsseminarer)

Skal du som procesfacilitator afholde workshops eller lignende, kan du have stor gavn af kompetencer i procesfacilitering.

Målet med en workshop er ofte at få bragt så mange forskellige perspektiver og nye idéer i spil som overhovedet muligt. En professionel møde- og procesfacilitering vil hjælpe dig med at få åbnet op for, at alle vil og tør bidrage. Hele måden, du faciliterer processen og din workshop på, er afgørende for om samtalerne og de nye idéer opstår.

Du kan også hente konsulentbistand udefra til at hjælpe med procesdesignet og gennemføre kreative workshops i din organisation. Læs mere om konsulentbistand til procesfacilitering her.

Underviser

Procesledelse er også et effektivt redskab til at skabe mere engagerende og involverende undervisningsforløb, der gør de studerende mere motiverede for egen læring og udvikling. Det er først, når vi mennesker selv er motiverede og tager ansvar for egen læring, at udvikling og læring for alvor opstår.

Som underviser vil det mere konkret betyde, at du skal højne fokus på dialog og spørgsmål frem for monologisk tavleundervisning. Du skal samtidig lære at improvisere mere og planlægge mindre samt gøre mere plads til deltagernes egne refleksioner undervejs.

Vil du have uddybet de seks profiler beskrevet her, kan du læse artiklen: "Proceskonsulenten har mange ansigter".

Hvor kan jeg tage proceskonsulentuddannelse?

Vil du på proceskonsulent kursus eller proceskonsulentuddannelse? Så findes der både kortere og længere forløb for større og mindre hold i hele landet.

Hvis du mangler det teoretiske fundament at stå på

Rigtig mange arbejder allerede med at lede og facilitere processer, men ofte mangler de et teoretisk fundament at stå på og helt konkrete værktøjer og redskaber i procesarbejdet. Når du uddanner dig til proceskonsulent, får du et fagligt og menneskeligt løft, der gør det muligt for dig at sikre gode og sunde processer, der baserer sig på anerkendte værktøjer og metoder.

Tager du proceskonsulentuddannelsen "Den professionelle proceskonsulent" hos fx VIA University College, bliver du udfordret på konkrete kompetencer og på forståelsen af dig selv som procesansvarlig. Du får koblet modeller, metoder og redskaber til dit arbejde med udgangspunkt i cases fra din egen organisation. Korte oplæg med teori, forskellige former for diskussion, dialog og gruppearbejde samt praksisnær træning i redskaber og metoder giver dig mulighed for at bearbejde problemer fra din hverdag og udfordrer dig til at tænke nyt.

Proceskonsulentuddannelsen henvender sig til folk med flere forskellige baggrunde – se nogle eksempler på hvem det især er relevant for i artiklen: "Proceskonsulenten har mange ansigter".

Hvis du vil skabe mere mening og indhold i dit job

En kompetencegivende efter- og videreuddannelse kan være med til at skabe endnu mere mening og indhold i dit job, fordi du får lov til at arbejde med dig selv og bliver involveret i nogle lærerige og positive læreprocesser. Det handler om at udvide dine handlemuligheder, træne dine færdigheder og give dig anvendelige metoder og redskaber, du kan tage i brug fra dag ét.

Du bliver inspireret og udfordret i trygge rammer – og du får lov til at afprøve teorier og redskaber med prøvehandlinger ude i din egen organisation. Thorsten Høegsberg, der underviser på "Den professionelle proceskonsulent" på VIA University College , forklarer vigtigheden af træning i metoderne sådan her:

For at deltagerne kan teoretisk forstå og i praksis arbejde professionelt med metoderne ude i egen organisation, skal de selv udsættes for en metode og prøve den af på egen krop. Ellers bliver de aldrig en rigtig god proceskonsulent. Derfor er træning, øvelser og prøvehandlinger helt afgørende for læringen.

Hvis du vil træne procesværktøjer sammen med andre

Flere af de kurser og uddannelser, du kan tage, afholdes som internater, der giver deltagerne et mere intensivt forløb samt skaber grobund for at lære hinanden rigtig godt at kende på kort tid. På proceskonsulentuddannelsen hos VIA University College mener underviserne, der selv er proceskonsulenter, at det er vigtigt at skabe rammerne for, at du som deltager kan føle dig tryg, når du skal samarbejde og træne med de andre deltagere på holdet. Få mere viden om proceskonsulentuddannelsen hos VIA lige her.

Proceskonsulentuddannelse som en del af en diplomuddannelse

Hos nogle af de offentlige udbydere, kan du tage uddannelsen til proceskonsulent, som en del af en Diplom i projektledelse eller en Diplomuddannelsen i ledelse. Her er uddannelsen stykket sammen af to valgfag, der tilsammen udgør 10 ECTS point.

Skræddersyet kompetenceforløb for virksomheder

Professionelle proceskonsulenter gør en positiv forskel i deres organisationer, når de er med til at udvikle medarbejderne mod en lærende kultur - og dermed bedre samarbejde. Det får flere og flere virksomheder øjnene op for.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at procesledelse ikke er et quick fix. Organisationer skal have tid til refleksion, nysgerrighed og spørgsmål ift. at gøre tingene på nye måder. Det kan godt føles som frustrerende i starten – indtil man lærer at arbejde mere procesorienteret og kan begynde at høste gevinsterne.

Hvilke procesværktøjer er de bedste?

Hvilke procesværktøjer, der er bedst at anvende, er helt afhængig af den proces, du skal lede. Alle de procesværktøjer vi kort gennemgår her, kan du finde uddybet i artiklen: "Effektive procesværktøjer til at udøve procesledelse". 

Proceshjulet – også kaldet facilitatorhjulet

Har du primært til opgave at facilitere innovative processer og idéudvikling, skal du være en god procesfacilitator. I arbejdet med at frigøre potentialet og idéerne hos både individ og gruppe kan du med fordel gøre brug af proceshjulet – også kaldet facilitatorhjulet.

Proceshjulet består af tre eger: JEG, VI og DET. Det er din opgave, at få skabt balance mellem din egen ledelse i rollen som procesfacilitator, håndtering af gruppens dynamik og redskaber til at understøtte processen. Du vil således kunne bringe hjulet i spin og skabe grobund for effektiv procesfacilitering og -ledelse.

Læs meget mere om facilitatorhjulet og få uddybet de tre eger: JEG, VI og DET.

Visualisering ved hjælp af grafisk facilitering

Visualisering er et stærkt supplement til sprog og samtale. Når du anvender billeder og tegninger til at støtte op om det du fortæller, er det nemlig ofte med til at fastholde tilhørernes interesse, fordi det opleves som nyt og overraskende.

Med grafisk facilitering kan du nemmere holde deltagerne i processen på sporet, fastholde deres opmærksomhed og aktive deltagelse samt stimulere dem til at tænke ud af boksen.

Eksternalisering

Hvis du primært skal lede processer, der har med konflikthåndtering og konfliktforebyggelse at gøre, er eksternalisering yderst anvendelig. Her er tale om en teknik, hvor din primære opgave består i at hjælpe gruppen og medarbejderne med selv at løse konflikten.

Eksternalisering handler i korte træk om at adskille problemerne fra den adfærd eller den person, som konflikten knytter sig til. Det handler i korte træk om at skifte position ved at tænke og tale anderledes om udfordringerne, end man traditionelt set ville gøre.

Emotionel containing

Som proceskonsulent skal du være i stand til at aflæse følelser og håndtere egne og andres stærke følelser. Du skal kunne ’containe’ dem, som det også kaldes. Vi ser ofte, at der under svære processer som fx forandringsprocesser dukker følelser og stemninger op, der er forvirrende og eller direkte ødelæggende for processen. Det skal du kunne rumme og håndtere på en professionel måde.

Procesøvelser (åbne, ordne og lukke)

Du kan understøtte din proces i forskellige faser med en række åbne-, ordne- og lukkeøvelser. Det er vigtigt med en god åbning og start af processen. Sørg for at få skabt god kontakt til deltagerne, giv alle en stemme i rummet og få forventningsafstemt, inden I for alvor går i gang.

Herefter skal du få skabt struktur på processen med ordneøvelserne, hvorefter du til slut sørger for at få samlet godt op og lukket processen ned. Der skal også her reflekteres og konkluderes for efterfølgende at tage stilling til næste skridt.

Samtaleteknikker

Samtaleteknik i form af lytte-, spørge- og feedbackteknikker skaber et solidt grundlag for, at du kan gennemføre professionelle samtaler, som opbygger tillid og tryghed i relationen og giver et konstruktivt udbytte. Professor Karl Tomm har udviklet fire spørgsmålstyper, du kan hente inspiration i til at starte en samskabende proces. Læs mere om Karl Tomms spørgsmålstyper her.

Domæneteorien som et værktøj

Hvis du skal lede sociale processer, hvor emnet kan være kompliceret eller af særlig følsom karakter, kan du bruge domæneteorien som dialogværktøj. Værktøjet strukturerer kommunikationen og diskussionerne, så dialogen følger nogle bestemte trin, der understøtter og fremmer tillid, gennemsigtighed og åbenhed over for forskellige synspunkter.

Domænerne opfattes som en slags kommunikative ”rum”, som deltagerne via dialog og samtale går ind i og ud af. Inden for hvert domæne hersker der særlige logikker og sprogkoder. De tre domæner karakteriseres som produktionens domæne, refleksionens domæne og det personlige domæne - også kaldet æstetikkens domæne.

Du kan læse meget mere om domæneværktøjet og de andre procesværktøjer lige her.

Denne artikel har trukket på kilder fra:

Først og fremmest viden og erfaring fra lektorer og proceskonsulenter hos VIA University College, Thorsten Høegsberg og Niels Hannemose.

Derudover diverse artikler og litteratur med tilknytning til coaching, konsultation, procesledelse og facilitering. Herunder bl.a.:

• Pia Halkier Bjerring Annika Lindén: Anerkendende Procesøvelser, 1. udgave, Dansk Psykologisk forlag, 2008.
• Louise Laustsen, Lone Hersted og Mille Obel: Kreativ Procesledelse, 1. udgave, Dansk Psykologisk Forlag, 2015.
• Benedicte Madsen: Processer og procesledelse, 1. udgave, Dansk Psykologisk Forlag, 2016.
• Mette Risgaard Olsen og Susanne Østergaard Olsen: 20 Effektive Teamværktøjer til facilitering af teamsamarbejde, Forsknings- og innovationsafdelingen, Erhvervsakademi Aarhus, 2018.
• PID–Personalechefer I Danmark, www.pid.dk: Ledelse i Udvikling, Marts 2011.
• Mia Søiberg, Rikke Kajhøj Jensen, Louise Laustsen Pedersen og Henrik Thomsen og Christina Gamborg Holm: Procesfacilitering i Praksis, 2. udgave, Samfundslitteratur, 2017.
• Mannaz: E-bog: 10 øvelser der gør dine processer bedre, 2020.
• Gitte Haslebo: Konsultation i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 1997.