Artikel

Dagtilbud i en forandret hverdag - 4 pædagogiske opmærksomheder

Coronapandemien har ændret meget. Nu også måden, vi organiserer, strukturerer og driver vores dagtilbud på. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse udarbejdet sundhedsmæssige retningslinjer for genåbningen af blandt andet dagtilbud. Med det sundhedsmæssige på plads kan vi med fordel rette vores opmærksomhed mod at besvare følgende spørgsmål: Hvilke pædagogiske opmærksomheder kan vi have som pædagogisk personale i en daginstitution i denne coronatid? Det giver artiklen her fire bud på.

Dagtilbud i en forandret hverdag, pædagog og børn

1. Tryghed, tillid og omsorg

Børn har brug for tryghed, tillid og omsorg for at trives, udvikle sig og lære; særligt i tider, hvor alt ikke er, som det plejer at være. En pædagogisk opmærksomhed i dagtilbud i denne tid må derfor først og fremmest være at skabe en tryg base for barnet og børnegrupperne, når det vender tilbage til dagtilbud efter lang tid hjemme. 

Hvordan gør man så det? Hvordan bliver det pædagogiske personale igen en tryg base for barnet? En oprigtig interesse i barnet, en nysgerrighed på barnets perspektiv og en følelsesmæssig involvering i relationen til barnet, er ifølge forskning på området nøgleord i den henseende.

I en rapport fra Børns Vilkår har man spurgt 560 børnehavebørn fra 48 dagtilbud i alderen 5-7 år om, hvordan de oplever relationen til de voksne i dagtilbuddet. Denne rapport peger på at vi, som pædagogiske personale kan skabe tryghed for børnene ved at:

  • Være sammen med børnene (fx lave kreative aktiviteter, bruge digitale medier med børnene til spil og læring, eller lave aktiviteter, hvor børnene føler sig særligt udvalgt, fx fester og ture)
  • Trøste
  • Beskytte barnet og sikre retfærdighed
  • Være fysiske, kærlige eller drage omsorg på anden vis (fx sætte hår og give kram)
  • Skabe forudsigelighed i hverdagen gennem samtaler med barnet
  • Respondere på barnets handlinger ved at anerkende eller give feedback
  • Være sjove eller pjatte 
  • Være åbne for barnets forslag eller idéer, og generelt siger mere ja end nej
  • Dele eller engagere sig i barnets interesser

2. Rutinernes værdi

I en tid med forandringer skal dagtilbud organisere sig på nye måder: Mindre børnegrupper, mere afstand og meget mere udeliv. Nye organiseringer piller ved dagtilbuddets velkendte og for børnene genkendelige og trygge skelet – nemlig rutinerne. I rutinerne behøver børnene ikke at blive instrueret forfra hele tiden, for de ved, hvad der skal foregå. Netop det styrker børnenes læreprocesser og deres egen aktive indsats. Rutiner i dagtilbud skaber øgede mestringsmuligheder for børnene, og rutinerne skaber tryghed. Når rutinerne er veletablerede, overtager børnene med tiden rutinerne, og de ældste børn, der kender rutinerne godt, lærer de mindre og/eller nyere børn rutinerne. Rutinerne bliver således et fælles tredje.

Med nye krav til organiseringen i dagtilbud er de velkendte rutiner imidlertid pludselig fraværende. Vi skal etablere nye rutiner i dagtilbuddene, og den pædagogiske opmærksomhed bør i den sammenhæng være på, om:

  • Vi kan bygge videre på de rutiner, børnene i forvejen kender? Hvilke genkendelige elementer fra de gamle rutiner kan være bindeled for børnene til de nye?
  • Der er tilstrækkelig tid til rutinerne? Når vi skal etablere nye rutiner, kræver det nye arbejdsgange, og det tager tid. Sæt gerne mere tid af end umiddelbart tænkt – det giver en bedre oplevelse for alle.
  • Der er stilladser, så alle børn (og voksne) kan lære de nye rutine? Der vil være brug for forskellig udviklingsstøtte, fra barn til barn, for at barnet oplever mestring og tryghed i det nye og ukendte. Måske kan videooptagelser af børn og voksne bidrage til at få øje på de særlige behov, der måtte være for udviklingsstøtte?
  • Vi kan illustrere de nye visuelt for at understøtte børnenes egen aktive medvirken?

3. Forældresamarbejde

Vi ved fra forskningen og den pædagogiske hverdag, at et tillidsfuldt, ærligt og konstruktivt samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. I en pandemitid som denne må vi have en særlig pædagogisk opmærksomhed på samarbejdet med børnenes forældre. Ængsteligheden fylder på forskellig vis hos hver enkelt, når vi kastes ufrivilligt ud i noget, ingen af os tidligere har prøvet. Børn er barometre på deres nære voksnes sindstilstand, og det er derfor afgørende for børnenes trivsel, at vi arbejder intentionelt og bevidst med samarbejdet mellem hjem og daginstitution.
I samarbejdet med forældrene er det derfor særligt vigtigt, at vi i dagtilbuddet tager teten og skaber rammer for en tillidsfuld, ærlig og konstruktiv dialog, ved fx at:

  • Tale åbent om bekymringer, overvejelser og tanker. Det er svært at samarbejde om noget, der er usagt.
  • Anerkende forældrenes ængstelighed. Husk på, at forældrene sender deres dyrebareste guld ud i den verden, der har vist sig at være farligere, end vi kunne forestille os. 
  • Huske på og agere ud fra, at den nye organisering i dagtilbuddet også er ny for forældrene. Gør forældrene til medspillere ved at inddrage dem i jeres overvejelser; tal fx om, hvordan I pædagogisk og sundhedsfagligt sammen sikrer den bedste aflevering og hentning.

4. Pædagogisk egenomsorg

Det pædagogiske personale har fremført forskellige både sundhedsfaglige, pædagogiske og personlige grunde til at have bekymringer i forbindelse med genåbningen af dagtilbuddene. Samtidig ved vi også, at der i 2016 var 16,9% af de danske pædagoger, der oplevede signifikante symptomer på stress og mistrivsel. Lad os antage, at dette tal ikke daler i en coronatid. I så fald er der i den grad behov for en øget opmærksomhed i danske dagtilbud på egenomsorgen for den enkelte medarbejder samt stærke kollegaskaber. Egenomsorgen er helt enkelt en nødvendighed for at være autentisk omsorgsfuld i relationen til det enkelte barn. Hvad siger forskningen om pædagogisk egenomsorg, og hvordan kan pædagogisk egenomsorg blive en del af en allerede travl hverdag i dagtilbuddene.

  • Arbejdspladser, der fokuserer på egenomsorg, opnår en større venlighed blandt kollegaerne.
  • Egenomsorg er forskellig fra person til person og kædes ofte sammen med en måde at restituere og genfinde kontakten til sig selv. Det handler altså om måden, hvorpå vi holder pauser og ”tanker op” i dagligdagen. Ofte handler det ikke om længden af pauser, men mere om pausens form.
  • Overvej derfor, hvordan vi hver især bedst restituerer på arbejde, og del det med dine kollegaer og din leder. Måske det kan lykkes at gentænke organiseringen af pauser til både den enkelte medarbejders fordel i forhold til pædagogisk egenomsorg men derved også til hele kollegaskabets fordel?

Dagtilbud i en coronatid er et nyt kapitel, ingen af os har prøvet før. Organiseringen, udviklingen, driften og evalueringen i og af dagtilbudspraksis er under normale omstændigheder en kompleks opgave, og kompleksiteten er nu kun blevet større. I VIA har vi stor respekt for det arbejde, der undergår i de danske dagtilbud – også i denne underlige tid. Samtidig er vi, som altid, stadig tilgængelige for praksis. Hvad end det drejer sig om faglig sparring, online mindre fagkurser til det pædagogiske personale eller større kompetenceforløb, der så småt skal sættes i søen. Giv os et uforpligtende kald, hvis du har noget på sinde. 

Vi ønsker al held og lykke med genåbningen af dagtilbud!

Litteratur

Askland, L. & Sataøen, S. O. (2011). Børns opvækst – udviklingspsykologiske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag.

Børns Vilkår (2019). Tryghed i børnehøjde – tryg tilknytning i dagtilbud. Lokaliseret d. 16. april 2020 på: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2019/09/BV_Tryghed_Rapport_Web.pdf

Carstens, M. T. (2020). Forældresamarbejde - skab sammenhæng mellem dagtilbud og hjem. VIA University College.

Dalli, C., White, E. J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., … Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it look like? A literature review. New Zealand: Ministry of Education.

Petersen, F. F. & Svinth, L. (2018). Pædagogisk egenomsorg som forudsætning for et nærværende møde med barnet. Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 16. april 2020 på: https://konferencer.au.dk/fileadmin/konferencer/2018_-_0-6_aariges_institutions_og_hverdagsliv/Smaaboernkonferencen_2018_-_Lone_Svinth___Freja_Feline_Petersen.pdf

Smidt, S. (2016). Rutinepædagogik I danske daginstitutioner. Professionshøjskolen UCC. Lokaliseret d. 16. april 2020 på: https://www.youtube.com/watch?v=vweASReRNTo

Om Simone Weng Facondini

Simone Weng Facondini er hos VIA University College, hvor hun arbejder med efter- og videreuddannelse på dagtilbudsområdet. Hun er uddannet cand. pæd. psyk. Simone er optaget af at beskrive, forstå og initiere udvikling og læring i alle aldre, og hun har været tæt knyttet til professionshøjskolernes udviklingsarbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.

Mere inspiration

Evaluering af pædagogisk praksis - fra tanke til handling

Evaluering i dagtilbud: Hvordan agerer du evaluator i egen praksis, og hvilke faldgruber er der? Få svarene i denne artikel.

Gå til siden

Neuropædagogik - brug viden om hjernen i dit pædagogiske arbejde

Hvad er neuropædagogik? Og hvordan er neuropædagogik som en pædagogisk tilgang relevant for dit pædagogiske arbejde? Det får du konkrete bud på her.

Gå til siden

Praktikvejleder pædagog: 5 grunde til at blive praktikvejleder

Vil du være med til at uddanne dygtige pædagoger? Så er en praktikvejlederuddannelse for dig. Læs 5 grunde til at blive praktikvejleder som pædagog.

Gå til siden

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden