Artikel

Bedre kvalitet på beskæftigelsesområdet stiller høje krav til medarbejdernes kompetencer

Beskæftigelsesindsatsen har de seneste år gennemgået en større omstilling med stadig mere fokus på borgerens behov, en helhedsorienteret indsats og en styrket virksomhedskontakt. Det stiller nye krav til medarbejderne. Denne artikel sætter spot på tre ting, beskæftigelsesmedarbejderne særligt skal kunne mestre.

Kvalitet i beskæftigelsesindsatsen

For at medarbejderne på beskæftigelsesområdet skal kunne opfylde de ønskede målsætninger, når det drejer sig om at efterleve de nye krav i slipstrømmen på de nye reformer, er der behov for et øget fokus på at løfte kompetencerne hos medarbejderne i jobcentre og a-kasser. Det vil sige nøje udvalgt kompetenceudvikling og efteruddannelse, der kan styrke kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen.

I den sammenhæng er det store spørgsmål så: Hvilke kompetencer er der behov for? Hvad er det for en situation, medarbejderne står i? hvilke opgaver skal de løse, og hvad skal de i så fald kunne?

”De seneste års reformer og vilkår på arbejdsmarkedet har skabt nye rammer og forandret opgaverne i de danske jobcentre. Det fordrer i langt højere grad end tidligere en udvikling af beskæftigelsesmedarbejdernes roller og kompetencer,” forklarer Peter Buntzen, der er uddannelseskonsulent hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse.

Før jobbet som underviser og uddannelseskonsulent havde Peter selv i mange år direkte borger- og virksomhedskontakt som virksomhedskonsulent i kommuner og hos private konsulenthuse. Her har han erfaret, hvor stærkt det går ude i jobcentrene, hvor svært det er at følge med, og hvor svært det er som medarbejder at forstå, hvorfor vilkårene for opgaveløsningen ændrer sig hele tiden.

En løsning på problemet er ifølge Peter Buntzen at skabe en større fælles forståelse af opgavens kompleksitet og styrke det tværfaglige samarbejde omkring borgerne og virksomhederne. Peter ser tre fagligheder og kompetencer, der især er behov for hos beskæftigelsesmedarbejderne, hvis effektiviteten og kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen skal højnes afgørende.

1. Sociale og kommunikative evner til at sikre empowerment

Empowerment er processen fra afmagt eller disempowerment til større grad af magt over egne livsvilkår. Empowerment er processer, hvorigennem mennesket bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over sine livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv.

Beskæftigelsesmedarbejderne har til opgave at udvikle og sikre empowerment hos ledige borgere, så de finder viljen og overskuddet til selv at arbejde aktivt med at gå fra ledig til ansat.

Det kræver, at medarbejderne:

  • kan indgå partnerskab med borgerne, samarbejde bredt og kan orientere sig i forskellige sammenhænge.
  • kan tage afsæt i borgernes perspektiver og styrke deres motivation.
  • kan kommunikere og udvikle og afprøve nye ideer.
  • kan mestre samtaleteknik og kan anvende kommunikative værktøjer til at skabe udvikling og forandring i den tætte dialog med borgeren.

2. Evner til at skabe det gode virksomhedssamarbejde

At være en professionel samarbejdspartner for både borgere og arbejdsgivere i den virksomhedsrettede indsats er blevet altafgørende for, om det lykkes at få flere i job og uddannelse.

Det kræver, at medarbejderne:

  • kender virksomhedernes behov og situation og kan servicere dem.
  • kan skabe rammer for værdiskabende virksomhedspraktikker og løntilskud til borgere med andre problemer end ledighed.
  • kan tilrettelægge en salgs- og kundeorienteret strategi rettet mod forskellige typer af virksomheder.
  • kan forhandle og følge op på samarbejdsaftaler med virksomheder.
  • kan hjælpe virksomheder med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

3. Koordinerings- og samarbejdsevner

Forskning og den politiske udvikling viser, at en helhedsorienteret indsats, med et parallelt fokus på arbejdsmarkedstilknytning og social- og sundhedsmæssige indsatser, er det, der skal til for at kvalificere indsatsen med udsatte borgere. Og mange kommuner er da også allerede i fuld gang med at organisere indsatsen på tværs af forvaltninger og med borgeren i centrum.

Det kræver, at medarbejderne:

  • kan koordinere borgerforløb samt etablere og udvikle tværgående samarbejder.
  • kan facilitere de gode møder med borgere og samarbejdspartnere.
  • kan skabe sammenhæng mellem mål og indsats for borgeren.
  • kan navigere gennem kommunale siloer, love, regler og fagkulturer.
  • kan samle fagpersoner på tværs af fagområder og skabe virkningsfulde indsatser.

Efteruddannelse – ja, men hvordan?

Ser vi på de eksisterende tilbud for kompetenceudvikling og efteruddannelse på beskæftigelsesområdet, er der ret ofte forskel mellem de kurser og uddannelsesforløb, der udbydes, og den efteruddannelse, der reelt afholdes. Årsagen er, at flere jobcentre tager direkte kontakt til de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder efteruddannelse. Sammen udvikler de et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb til den enkelte kommune, der nøje matcher kommunens særlige behov og ønsker.

Hos VIA University College oplever de også en stor interesse for særligt tilrettelagte forløb, der skræddersyes det enkelte jobcenters situation og behov. Det er der stor efterspørgsel på, da indsatser varetages forskelligt i forskellige jobcentre på grund af forskelle i praksis, lokalpolitiske prioriteter og forskelle i forhold til de borgere og virksomheder, som centrene arbejder med.

”I de særligt tilrettelagte forløb målretter vi cases og problemstillinger i undervisningen præcis til medarbejdernes virkelighed i det pågældende jobcenter, så efteruddannelsen kobles direkte op på praksis og jobcentrets rammer og præmisser. Her er fokus på at give medarbejderne det fælles fundament at stå på og det fælles sprog, der er så vigtigt, hvis indsatses for alvor skal gøre en forskel”, forklarer Peter Buntzen.

Hos VIA har man dog også samtidig god erfaring med de individuelle forløb på det åbne udbud.

”Fordelen ved det åbne udbud på vores akademi- og diplomuddannelser er, at en leder kan sende de medarbejdere, der har særligt behov for kompetenceudvikling, afsted, på et allerede åbent udbud. Medarbejderne møder andre studerende fra beskæftigelsesområdet, der står i lignende situationer og problemstillinger i deres dagligdag. Herigennem opnår medarbejderne et værdifuldt netværk og sparring, der rækker ud over deres egen afdeling,” forklarer Peter.

Om Peter Buntzen

Peter er underviser og uddannelseskonsulent hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse. Her underviser han til daglig på flere diplommoduler og særligt tilrettelagte forløb inden for beskæftigelse. Peters erfaring spænder bredt efter at have haft direkte borger- og virksomhedskontakt i 10 år som virksomhedskonsulent i kommuner og hos private konsulenthuse. Og før det, 10 års erfaring med at rekruttere specialister og ledere til virksomheder på tværs af brancher.

Mere inspiration

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: 5 nye krav, I skal leve op til

En ny og forenklet lov om aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft fra 2020. Få svar på hvad den nye lov betyder for dit arbejde med ledige i artiklen.
Gå til siden

Beskæftigelse - Kompetencer for frontlinjemedarbejdere

Der stilles øgede krav til medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen. Hør hvilke kompetencer, der især er brug for hos frontlinjemedarbejderne.
Gå til siden

5 potentialer for at få udsatte ledige i job

Forskningsprojektet LISES udpeger fem potentialer for at få udsatte ledige i job. Hør lektor og forsker, Dorte Caswell, fortælle om dem i denne video.
Gå til siden

Effekt af ansættelsesrettede virksomhedsforløb for udsatte ledige

Docent og ph.d. Mikkel Bo Madsen fortæller her om de interessante findings, der viser, hvilke forløb, der fører til job.
Gå til siden